Nyhed

Gymnasielærere boykotter tidsregistrering

Lærere på flere af landets gymnasier vil ikke registrere deres arbejdstid. Rektorernes formand er ligeglad, selvom tidsregistrering er et krav i den nye overenskomst.

23. september 2013 af Tina Rasmussen
Shutterstock

”Tidsregistrering? Det gider jeg ikke!”

Sådan siger lærere på flere af landets gymnasier. De dropper at registrere, hvor mange timer de arbejder. Det er den enslydende melding fra en række tillidsrepræsentanter.

En af dem er Eva Rix, der er tillidsrepræsentant på Skanderborg Gymnasium. Hun vurderer, at omkring 15 af skolens lærere ikke registrerer deres arbejdstid.

”Nogle gider bare ikke. Andre synes, at det er for besværligt,” siger Eva Rix.

På Skanderborg Gymnasium må lærerne selv bestemme, om de vil bruge Lectio, en app eller et regneark til at holde styr på arbejdstimerne. De behøver ikke notere, hvad de har lavet, men blot registrere den samlede arbejdstid.

Ledelsens ansvar
Ifølge lærernes nye overenskomst, der trådte i kraft 1. august, er alle gymnasier forpligtet til at etablere et system, så den enkelte lærer løbende kan registrere sin arbejdstid. I et brev til ledelserne på landets gymnasier i foråret slår Moderniseringsstyrelsen fast, at tidsregistrering er et krav.

”Med de nye arbejdstidsregler har ledelsen på uddannelsesinstitutionerne fået ledelsesret – og dermed også ledelsespligt – over tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid. Tidsregistreringen er i den forbindelse et nødvendigt værktøj,” skriver Moderniseringsstyrelsen.

Kun på de relativt få skoler, hvor lærere og ledelse har valgt at indgå en ny lokal arbejdstidsaftale, er tidsregistrering ikke et krav.

Gjort til fabriksarbejdere
På Skanderborg Gymnasium forsøger Eva Rix at få modstanderne omvendt. Hun mener, at tidsregistrering er en god idé og køber ikke argumentet om, at det er besværligt.

”Mine egne erfaringer er positive. Man bliver meget mere bevidst om, hvornår man arbejder, og hvornår man holder fri. Jeg ser det ikke som et ledelses- og kontrolredskab, men som et medarbejderredskab, som vi kan bruge til at få et overblik over vores arbejde,” siger hun og uddyber:

”For eksempel er det et godt redskab til at dokumentere, hvor skævt vores arbejde ofte er fordelt.”

På Greve Gymnasium er der også lærere, der ikke registrerer deres arbejdstid. Tillidsrepræsentant Peder Kragh vurderer, at der i øjeblikket er 10-15 lærere – både nyansatte og erfarne – der ikke vil tidsregistrere.

”Nogle siger, at de synes, de bliver gjort til fabriksarbejdere, der skal stemple ind og ud. Andre siger, at de har tillid til, at ledelsen ikke lægger for mange opgaver over på dem,” fortæller Peder Kragh.

På Greve Gymnasium kan lærerne selv vælge, hvilket system de vil bruge til tidsregistreringen.   

Middel mod grænseløst arbejde
Den nye overenskomst indeholder som bekendt ingen centrale aftaler og akkorder ud over, at læreren har en årlig arbejdstid på 1.924 timer – hvilket svarer til 37 timer om ugen i gennemsnit inklusive ferier. Derfor er tidsregistrering blevet et centralt element i lærernes nye arbejdstidsregler.

Ligesom Eva Rix forsøger Peder Kragh at få lærerne, der ikke tidsregistrerer, til at ændre holdning.

”Jeg siger til dem, at det er deres beskyttelse mod det grænseløse arbejde. Kan de ikke dokumentere, hvor meget de arbejder, kan de i princippet hele tiden pålægges ekstra opgaver,” siger Peder Kragh og fortsætter:

”Tidsregistrering er også et middel til gennemsigtighed for én selv i forhold til ens egen arbejdstid, herunder om man arbejder for meget eller for lidt.”

Svært at hjælpe
På Skanderborg Gymnasium frygter Eva Rix for konsekvenserne af den manglende tidsregistrering.

Selvom ledelsen er god, kan man godt ende i en situation, hvor ”det er hårdt mod hårdt”, som hun udtrykker det.

”Det bliver meget svært for mig at hjælpe dem, hvis de bliver bedt om at påtage sig en opgave, som de ikke mener, at de har tid til. I sådan en situation er tidsregistreringen jo den eneste form for dokumentation,” siger hun.

På begge skoler er ledelserne godt klar over, at ikke alle lærere registrerer deres arbejdstid – og accepterer det.

”Det er ikke mit indtryk, at ledelsen vil tvinge folk til at tidsregistrere. I hvert fald ikke i år. Jeg tror, at man ser det første år som en periode, hvor vi skal gøre os nogle erfaringer,” siger Eva Rix.

Ikke et problem
Formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Jens Boe Nielsen, mener kun, at det er et overenskomstkrav, at skolerne stiller et tidsregistreringssystem til rådighed – ikke at lærerne bruger det.

”Jeg anser det ikke som et problem, at lærerne ikke tidsregistrerer,” siger han.

Hvis en lærer føler, at arbejdsbyrden er for stor i forhold til den afsatte tid, og man ikke kan identificere, hvor ”filmen knækker”, kan der være en pointe i, at læreren tidsregistrerer i en periode, mener rektorformanden.

Men ifølge Gorm Leschly, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), er det ledelsernes ansvar, at lærerne registrerer deres samlede tidsforbrug. Ellers må de indgå en akkordaftale. Tidsregistrering er i øvrigt både et redskab for den enkelte lærer og et ledelsesredskab, påpeger han.

”Vi er nødt til at få tidsregistreringen til at fungere. Jeg kan kun opfordre tillidsrepræsentanterne til at fortsætte deres ihærdige arbejde med at få medlemmerne til at forstå, at det er til deres eget bedste,” siger Gorm Leschly.

”Får en lærer for eksempel pålagt et sygevikariat i november, og der ikke er tidsregistreret eller indgået en akkordaftale, vil dokumentationen for, at der ikke er plads inden for årsnormen, mangle,” uddyber han. 

Kommentarer

man, 23/09/2013 - 15:05
Jens Illum
Adjunkt
VUC Storstrøm

Med tidsregistrering kan vi ganske vist dokumentere, hvor meget vi arbejder, men om vi arbejder hensigtsmæssigt, vil fortsat kunne problematiseres. Netop hvordan vi arbejder, var et centralt tema i diskussionerne op til OK13.

Hvis der ikke er plads til flere opgaver inden for årsnormen, kan det jo bare være, fordi vi ikke har arbejdet hensigtsmæssigt. Af den grund forekommer tidsregistrering at være et temmelig problematisk værn. Som kontrolredskab er det til gengæld fremragende, ikke mindst i forbindelse med tilstedeværelsekrav.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.