Interview

Gymnasielærer: "Falske nyheder er en trussel mod demokratiet"

Det mener gymnasielærer Pascale Stenberg, der underviser på Køge Gymnasium i religion og samfundsfag. Hun ser det som sin forpligtelse som lærer at gøre eleverne opmærksomme på, at de skal være yderst kritiske over for den information, de møder på nettet.

5. maj 2017 af Laura Engstrøm
“Det blev så tydeligt både ved afstemningen om Brexit og det amerikanske valg, at de falske nyheder er en trussel mod demokratiet," siger lærer Pascale Stenberg, Køge Gymnasium. Foto: Jacob Nielsen.

Da det amerikanske valg var overstået sidste år, havde lektor Pascale Stenberg egentlig planlagt noget andet for den den 2.g-klasse, hun underviser i samfundsfag på Køge Gymnasium.

“Jeg fik et lige så stort chok som eleverne, da valgresultatet kom, så jeg valgte efterfølgende at køre et forløb om populisme,” fortæller Pascale Stenberg.

Som en del af forløbet kom Pascale Stenberg ind på de sociale mediers rolle og falske nyheder.

“Det blev så tydeligt både ved afstemningen om Brexit og det amerikanske valg, at de falske nyheder er en trussel mod demokratiet. I min lærerplan står der jo, at eleverne skal uddannes til at være demokratiske medborgere, og de falske nyheder er efter min mening en af de største trusler mod demokratiet, som vi skal være opmærksomme på,” siger Pascale Stenberg, der også underviser i religion.

Triangulering af historier
På Køge Gymnasium har de særligt fokus og undervisningsmateriale om digital dannelse, så Pascale Stenberg kunne passende lade sit forløb om populisme indgå som en del af det, men hun har også brugt det materiale, som filosofiprofessor Vincent Hendricks har lavet om emnet. Han har holdt foredrag på gymnasiet om blandt andet falske nyheder.

“Eleverne kunne godt lide Vincent Hendricks fremtoning, og hans idéer om altid at bruge triangulering har mange af dem taget til sig,” fortæller Pascale Stenberg.

At triangulere betyder, som ordet antyder, at danne en trekant af meninger: Undersøge dit eget argument, undersøge det modsatte og finde et argument, der placerer sig et tredje sted.

“Det tager tid, og det er besværligt, men når eleverne for eksempel skal i gang med at skrive deres SRP næste år, duer det ikke, at de kun forholder sig til den ene side af sagen,” siger Pascale Stenberg.

Ubevidste elever
Når Pascale Stenberg har undervist i falske nyheder, har det været hendes oplevelse, at eleverne spidser ører.

“Det berører dem jo, for det er noget, de er tæt på i deres hverdag. De ser jo også alle de her historier, der bliver postet på Facebook. Men det er typisk de dygtigste, der fanger bedst, hvad det her handler om,” siger Pascale Stenberg.

Hun mener, behovet for digital dannelse af eleverne er essentielt. Især hos de fagligt svage af eleverne er det nødvendigt med mere oplysning. 

“Vi siger jo, at vores elever er så dygtige til det med it, og at de er vokset op med computere, men rigtig mange af dem er totalt ubevidste om kildekritik og søgning på nettet. Det kan være meget enkle ting, de ikke kan finde ud af,” siger Pascale Stenberg og giver et eksempel:

“Mange af eleverne bruger de forkerte kilder. Og hvis jeg beder dem finde et supplerende materiale, kan de næsten ikke finde ud af det. De har ikke bevidstheden om, at ikke al information er lige god, eller at man i det mindste skal vurdere kilden.”

Demokratisk dannelse
Det er en af grundene til, at Pascale Stenberg synes, det er relevant at inddrage falske nyheder i undervisningen.

“Det er relevant på det nære plan, men også internationalt i forhold til de store konflikter, vi ser nu. Derfor vil jeg bringe det op igen, når vi skal have et forløb om international politk til efteråret. Falske nyheder er også oplagt at lade indgå som et tværfagligt forløb eller til en SRP-opgave,” siger hun.

Pascale Stenberg mener, det er lærernes forpligtelse af undervise i misinformation på nettet:

“Jeg er meget glad for det gammeldags dannelsesbegreb, men når vi taler dannelse, må vi også sige: Hvad har vi brug for i dag? Og der er digital dannelse enormt vigtigt på samme måde som, at man skal kunne aflæse en statistik. Ellers kan man så nemt blive løbet om hjørner med.”

I dag udkommer et særnummer af Gymnasieskolen om fake news.

8 råd om god adfærd på nettet

  1. Test dit eget argument.
  2. Afprøv dit argument på andre.
  3. Tænk før du 'liker'.
  4. Triangulér den tilgængelige information.
  5. Indiker de forskellige tilgangsvinkler til information.
  6. Stil spørgsmål, når der opstår tvivl.
  7. Øjnenes bedrag: det er ikke kun ord, men billeder og video, der kan lyve.
  8. Vær opmærksom på, hvem du deler med.

Se uddybning her

Kilde: Center for Information og Boblestudier på Københavns Universitet.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.