Du er her
Nyhed
|
25. sep 2013

Gymnasieforsker: Enhedsgymnasium er vejen frem

Foto: 
Alt for mange får for lidt ud af gymnasiet, mener gymnasieforsker Steen Beck. Både de dygtigste og de svageste elever ville have gavn af en form for enhedsgymnasium, sagde han til konferencen Gymnasiedage.dk.
Af: Malene Romme-Mølby

Skrappere optagelsesbetingelser og flytning af elever fra én uddannelse til en anden løser ikke 95-procentmålsætningens udfordringer i gymnasiet, understregede Steen Beck, lektor og leder af Center for Forskning i Skoleudvikling på Syddansk Universitet i et fyldt auditorium ved første dag af Gymnasiedage.dk på Syddansk Universitet.
Der skal ifølge den tidligere gymnasielærer mere drastiske skridt til.

Alle presses mod bunden
"Udover at spørge om der går for mange i gymnasiet, der får for lidt ud af det, og som måske ligefrem sænker niveauet for de andre, så er man nødt til at spørge om gymnasiet passer til de unge," sagde han til den årligt tilbagevendende konference, der arrangeres af Foreningen af Centre for Undervisningsmidler i Danmark og Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet.
Årets emne var netop 95-procentmålsætningens udfordringer.

Der er en stor modsætning i bekendtgørelsen for gymnasiet og i 95-procentmålsætningen, mener Steen Beck.
Ifølge ham opstår modsætningen, fordi de unge ikke fordeler sig jævnt imellem de forskellige gymnasiale uddannelser, men i stedet i overvejende grad vælger det almene gymnasium.

"Der er en meget stor gruppe af en ungdomsårgang, der vælger stx. Derfor er det værd at diskutere, om det nu også forholder sig sådan, at gymnasiets formål, som bærer umiskendeligt præg af dengang, der var tale om et elite-gymnasium, kan forenes med at fastholde den meget store gruppe, der i dag søger ind," sagde han.

Skolerne forsøger at indrette undervisningen med forskellige initiativer til at hjælpe elever fra bunden som for eksempel lektiecafeér, fortalte Steen Beck, men tiltagene kan have konsekvenser for alle elever.

“Man kan frygte, at konsekvensen ikke blot er, at elever fra bunden får for lidt ud af skolen, men at det også går ud over elever fra toppen, som ellers godt ville kunne få noget ud af høje ambitionsniveauer. De presses til at forholde sig til den undervisning, som ikke har retning mod dem, men mod bunden,” sagde Steen Beck, som også mener, at der er en fare for, at elever fra midtergruppen presses nedad mod elever i bunden.

“Det er efter min mening indiskutabelt, at gymnasiet i dag reelt rummer flere og mindre alment gymnasieoplagte elevtyper end tidligere,” sagde Steen Beck.

Enhedsgymnasium
For at finde løsningen på 95-procentmålsætningens udfordringer skal man se på grundene til, at de unge valfarter til det almene gymnasium, opfordrede Steen Beck. 

Den ene grund er stx's høje status i uddannelseshierarkiet. Den sociale og brede skole- og ungdomskultur tiltrækker også en del unge, samtidig med at  muligheden for at udsætte studie- og erhvervsvalg kan virke befriende for nogle unge.

Steen Beck foreslog derfor, at man skeler til Sveriges enhedsgymnasium og skaber et gymnasium, hvor de unge kan have skolekulturen til fælles, men hvor der arbejdes med en skarpere differentiering i forhold til vidensformer og kompetenceudvikling.

“Det skal måske være et gymnasium, hvor der er mere praktiske linjer, som ikke er snævert erhvervsrettede, men som alligevel rummer en specialisering, der er finmasket nok til at skabe det, man kunne kalde et håndelag, der peger frem mod bestemte studier og erhverv også af praktisk karakter,” foreslog Steen Beck.

Mesterlære i gymnasiet
Stx bør ifølge Steen Beck tænke vidensbegrebet mere radikalt og lade sig inspirere af htx, der i mange år har arbejdet på at integrere værkstedsundervisning.

“Jeg er ikke i tvivl om, at nogle elementer i en uddannelse, som rummer mere værksted og mesterlære, vil kunne dæmpe den fremmedgørelse, en del unge føler ved en skole, som er så boglig, som stx trods alt er. Og jeg kan ikke helt forstå, hvorfor man ikke kan skabe studieretninger af en mere kombinatorisk art i feltet mellem teori og praksis, undervisning og mesterlære,” sagde Steen Beck.

Han forestiller sig et alment gymnasium, som også rummer studieretninger, hvor man arbejder mere eksperimentelt og produktorienteret for eksempel med en designlinje, skrivelinje eller byplanlægningslinje.

Mere bogligt gymnasium
De eksperimenterende og produktorienterede studieretninger vil samtidig skabe rum for mere klassiske stx-toninger for de teoretisk dygtige elever, mener Steen Beck.

“Hvorfor ikke have studieretninger, som er mere teoretiske end andre, og som selvfølgelig kan have anvendelsesdimensioner, som dog er af mere analytiske end af hands-on-karakter,” sagde Steen Beck.

“Jeg tror, at det er den vej, man må gå, hvis man vil fastholde idéen om et bogligt gymnasium for dem, der virkelig er boglige, og samtidig vil skabe et gymnasium også for dem, som er mere kombinatoriske mellem det praktiske og det teoretiske i deres vidensform,” sagde Steen Beck.

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.

Annoncer