Nyhed

Gymnasieelevers stavefærdigheder skal under lup

Dansk Sprognævn vil undersøge, hvor gode gymnasieeleverne er til at stave. Den viden mangler i debatten om gymnasiet i dag, siger direktør Sabine Kirchmeier-Andersen.

17. december 2014 af Tina Rasmussen
Dansk Sprognævn vil undersøge gymnasieelevernes stavefærdigheder.
Shutterstock

Hvor godt staver nutidens gymnasieelever?

Det vil Dansk Sprognævn nu have svar på, og derfor bliver en stor undersøgelse snart sat i gang.

”Vi har et projekt på vej, hvor vi vil undersøge den skriftlige sprogfærdighed – især stavefærdigheden – i gymnasiet og på andre niveauer i uddannelsessystemet,” siger Sabine Kirchmeier-Andersen, direktør for Dansk Sprognævn.

”Formålet er at opbygge et vidensgrundlag, så vi kan yde målrettet rådgivning til underviserne,” tilføjer hun. 

Udover gymnasierne vil Dansk Sprognævn også undersøge sprogfærdighederne hos de studerende på universiteterne og professionshøjskolernes læreruddannelser.

Der mangler viden
Baggrunden for undersøgelsen i gymnasiet er ifølge Sabine Kirchmeier-Andersen, at der løbende er røster om, at gymnasieelevernes evner er blevet dårligere i de sidste 10-15 år.

”Der er for eksempel mange beklagelser fra universiteternes side om, at de nye studerende er dårligere til at stave og generelt har en dårligere sprogfærdighed end tidligere,” siger hun.

Men én ting er fornemmelser, noget andet er konkret viden. Og det er i den grad en mangelvare, når det handler om sprogfærdigheder i gymnasiet, mener Sabine Kirchmeier-Andersen.

”Der findes ingen systematisk undersøgelse af stavningen og den skriftlige sprogfærdighed i gymnasiet. Men det er der brug for, hvis vi vil vide, hvad der er fakta, og hvad der er myter,” siger hun.

Syv procent flere fejl
Dansk Sprognævn er netop ved at færdiggøre en stor undersøgelse af stavefærdighederne blandt eleverne i folkeskolen. Her har man gennemgået mere end 2.000 afgangsprøver i dansk retskrivning i 9. klasse og analyseret stavefejlene.

Undersøgelsen viser, at eleverne i 9. klasse i dag laver syv procent flere stavefejl end i 1974, hvor en tilsvarende undersøgelse blev gennemført.

”Samlet set staver eleverne dårligere end for 30 år siden. Fejlene fordeler sig forskelligt. I dag laver eleverne færre fejl i de lettere ord, men flere fejl i de sværere,” siger Sabine Kirchmeier-Andersen.

Samme vej?
Sprognævnets direktør ønsker ikke at komme med et bud på, om det rent faktisk er gået ned ad bakke med stavefærdighederne i gymnasiet. Men når det er gået den forkerte vej i folkeskolen, er der en vis sandsynlighed for, at billedet er det samme i gymnasiet, påpeger hun.

”Men det skal undersøges grundigt, alt andet er noget gætværk,” siger Sabine Kirchmeier-Andersen.

V: Elever skal testes i grammatik
I forbindelse med forhandlingerne om regeringens gymnasieudspil har Venstre meldt ud, at man ønsker en national sprogstrategi. Den skal løfte niveauet i både dansk og fremmedsprog lige fra folkeskolen til universitetet. Venstre foreslår blandt andet nye eksamensformer i gymnasiet, hvor eleverne skal testes i grammatik.

Sabine Kirchmeier-Andersen hilser en national sprogstrategi velkommen - især hvis den tænkes på tværs af hele uddannelsessektoren.

”Men man er nødt til først at have en viden om, hvilke sproglige problemer der overhovedet er i spil – og den viden mangler man i dag,” siger hun.

Svært at måle
Formand for Dansklærerforeningen for stx og hf, Birgitte Darger, synes, det er udmærket, at der bliver lavet en undersøgelse af gymnasieelevernes stavefærdigheder.

”Oplysning og viden er altid godt, for så kan man få fjernet myter. Som underviser kan man godt tvivle på, om det nu er rigtigt, at eleverne staver dårligere end tidligere," siger Birgitte Darger.

Hun stiller dog spørgsmålstegn ved, hvordan man rent faktisk vil måle, om det er gået tilbage med stavningen:

”Selvom man måske har en 30 år gammel undersøgelse fra gymnasiet, mener jeg ikke, at den kan bruges som sammenligningsgrundlag. Dengang var det jo en meget lille procentdel, der gik i gymnasiet. I dag er der mange flere elevtyper - men også mange flere hjælpemidler til rådighed. Så hvad er det, man vil måle? Måske skulle man hellere måle deres evner til at kommunikere?"

Undersøgelsen fra Dansk Sprognævn ventes først færdig i 2016.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.