Nyhed

Gymnasieelever føler sig ensomme

Ny undersøgelse viser, at der i hver gymnasieklasse sidder en eller to elever, der er ensomme og mistrives. Disse unge overvejer i langt højere grad at droppe ud end deres klassekammerater. Frafaldsproblematikken har en social dimension, som gymnasierne er nødt til at tage alvorligt, siger psykolog, ph.d. Mathias Lasgaard, der står bag undersøgelsen

16. november 2009 af Tina Rasmussen

Seks procent af eleverne på landets gymnasier er ensomme. Eller sagt med andre ord: I hver eneste gymnasieklasse sidder en eller to elever, der føler, at de hverken har et netværk af venner eller familie, de kan støtte sig til.

Det viser en landsdækkende undersøgelse af ensomhed hos elever i gymnasiet (stx, hf, htx og hhx), der bygger på spørgeskemabesvarelser fra godt 1.000 elever - alle på første år - fordelt på 46 skoler landet over.

»Formålet er at kortlægge oplevelsen af ensomhed hos gymnasieelever og bidrage til en forskningsbaseret forståelse af det her fænomen,« siger cand.psych., ph.d. Mathias Lasgaard, der står bag undersøgelsen.

Den er et led i hans netop afsluttede ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet om ensomhed hos unge generelt og viser, at mange ensomme unge mistrives.

»Det er ret velkendt, at der i den her type undersøgelser er en betydelig risiko for underrapportering. At der altså er ensomme unge, typisk drenge, der ikke angiver det. Derfor er der stor sandsynlighed for, at tallet i virkeligheden er højere end de seks procent,« siger Mathias Lasgaard.

Ud over at det er en svær situation og et reelt problem for den enkelte, viser undersøgelsen, at det også kan have samfundsmæssige konsekvenser.

»Der er en tydelig sammenhæng mellem ensomhed og andre trivselsproblemer og ikke mindst overvejelser om at droppe ud af uddannelsen,« forklarer Mathias Lasgaard, som i dag er ansat på Syddansk Universitet.

Næsten hver fjerde af eleverne, der har deltaget i undersøgelsen, fortæller, at de overvejer at stoppe på deres uddannelse, og blandt disse elever er der markant flere, der ikke føler, at de har nære relationer at trække på hos venner eller familie.

»Dermed får vi bevis for, at frafaldsproblematikken også har en social dimension. Det må betyde, at man måske kan mindske frafaldet ved at lave en indsats rettet mod at forebygge og afhjælpe ensomhed og anden social mistrivsel,« påpeger Mathias Lasgaard.

Reelt problem
Som uddannelsessted har gymnasiet først og fremmest en faglig opgave, men at den faglige trivsel er tæt forbundet med den sociale trivsel, er et faktum, lærere og rektorer bliver nødt til at forholde sig til, mener Mathias Lasgaard.

»Ensomhed blandt eleverne er et reelt problem, gymnasierne bør tage alvorligt og hjælpe til med at løse, f.eks. kan studievejlederne spille en nøglerolle. Er man ensom, kan det blive en barriere for, at man får et godt uddannelsesforløb. De her ting er så tæt forbundne, at gymnasierne gør sig selv en bjørnetjeneste, hvis de vælger at lukke øjnene for problemet. Både i forhold til den enkelte unge, men også i et mere bredt perspektiv bl.a. i forhold til frafald,« siger han og understreger, at en del gymnasier allerede har fokus på problemstillingen.

Men fordi ensomme unge typisk ikke selv beder om hjælp og insisterer på handling, men tværtimod har en tendens til at gemme sig, bliver de ting, skolerne gør, ofte usystematiske og ad hoc-agtige, forklarer Mathias Lasgaard.

»Det er mit indtryk, at gymnasierne arbejder mere målrettet med de mere eksplicitte problemstillinger. Finder man ud af, at en gruppe elever ryger hash, har man en relativ klar idé om, hvordan man skal håndtere det. Ensomhed er sværere at røre ved. Man kan jo ikke bare give de unge nogle venner, og så er problemet løst.«

Han erkender, at det kan være svært at spotte de elever, der føler sig ensomme. Som lærer bør man holde særligt øje med dem, der er generte, har lavt selvværd og generelt har svært ved social kontakt, f.eks. de elever, der bliver nervøse, når de skal sige noget i timen, og synes, det er svært at arbejde i grupper. Og så er lærerne nødt til at overvinde deres eventuelle berøringsangst, stille nærgående spørgsmål og løbe risikoen for, at de tager fejl eller måske bliver afvist.

»Man kan måske ikke løse problemet, men man kan vise, at man har set den pågældende elev. Man kan være en fantastisk vigtig person, hvis man strækker en hånd ud, laver en åbning og måske får henvist den unge til studievejlederen eller en psykolog,« siger Mathias Lasgaard.

Lærerne skal blande sig
Pernille Egholm Hermansen er formand for Ventilen, der er en frivillig organisation, som driver mødesteder for stille og ensomme unge. Hun nikker genkendende til det billede, undersøgelsen tegner.

»Det er ikke nyt for mig, at ensomhed er et problem i gymnasiet. Jeg har mødt mange unge, der på papiret har været velfungerende og i gang med en ungdomsuddannelse, men som føler sig ensomme og udenfor,« siger Pernille Egholm Hermansen, der kalder undersøgelsen for »vigtig«, fordi problemstillingen nu også er slået fast forskningsmæssigt.

Hun oplever, at ensomme gymnasieelever både har svært ved at forholde sig til det rent sociale som fester og fredagscaféer og det faglige som gruppearbejde og fremlæggelser i klassen.

»I folkeskolen har lærerne mere øje for de svage elever og for, at alle får sagt noget. I gymnasiet skal man i højere grad selv markere sig, og lærerne blander sig ikke i det sociale.«

Men det vil de unge faktisk rigtig gerne have, at lærerne gør, pointerer Pernille Egholm Hermansen.

»De vil ikke have, at lærerne går uden om dem og ikke lægger mærke til dem. Har man set noget, eller har man mistanke om noget, skal man gå til den unge og sige, hvad det er, man oplever. Nogle gange har det ikke noget på sig, andre gange har det. Måske bliver man afvist første gang, men så må man tydeligt signalere, at hvis der er et eller andet, eleven vil snakke om, så er man altid parat til at lytte.«

Ligesom Mathias Lasgaard mener hun, at gymnasierne er nødt til at tage ansvaret på sig. Få diskuteret, hvad man kan gøre i den enkelte klasse og på skolen generelt, og få udnævnt nogle ressourcepersoner. Ventilen har netop modtaget penge fra satspuljen til at søsætte et toårigt projekt med titlen Netværk ud i livet på alle gymnasier i Region Hovedstaden, der netop skal klæde lærere og vejledere på til at forebygge og afhjælpe social mistrivsel blandt de unge, de møder på uddannelsesinstitutionerne.

»Vi vil prøve at finde ud af, hvilke redskaber og metoder vi kan give gymnasielærere og vejledere, og kigge på, hvad det betyder for fastholdelsen af de unge,« siger Pernille Egholm Hermansen, der håber, at projektet med tiden kan blive landsdækkende.

 

Fakta fra undersøgelsen

- Seks procent af eleverne i gymnasiet føler sig tit eller altid ensomme.

- Ensomhed er en subjektiv følelse, der afhænger af den enkeltes sociale behov og oplevelse af egne relationer.

- Der er ingen sammenhæng mellem graden af ensomhed hos den enkelte unge og forældrenes uddannelsesniveau. Eller hvorvidt de bor i en storby eller på landet.

- Ensomheden er forbundet med personlige egenskaber hos den unge, f.eks. vanskeligheder ved social kontakt og manglende vilje og evne til at bruge tilgængelige sociale ressourcer.

- Næsten hver fjerde af eleverne i undersøgelsen overvejer at stoppe deres uddannelsesforløb.

- De unge, der overvejer at droppe ud, giver udtryk for markant mere ensomhed end de unge, der ikke overvejer at afbryde deres uddannelse.

- Ensomme unge viser i langt højere grad end de øvrige symptomer på psykiske lidelser, f.eks. depression og angst. De fortæller også i højere grad om selvmordstanker, tidligere selvmordsforsøg og selvskadende adfærd.

Kilde: Ensom i gymnasiet - en landsdækkende undersøgelse af ensomhed hos unge på de almen- og erhvervsgymnasiale uddannelser.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.