Nyhed

Gymnasiale suppleringskurser får mange videre

Hovedparten af elever, der supplerer deres studentereksamen med matematik, kommer bagefter ind på en videregående uddannelse, viser nye tal fra Københavns VUC.

24. oktober 2013 af Tina Rasmussen

Mere end to tredjedele af kursisterne på Københavns VUC (KVUC), der tager et gymnasialt suppleringskursus i matematik, kommer efterfølgende ind på en videregående uddannelse, hvor matematik er et adgangskrav.

Det viser et nyt udtræk fra Danmarks Statistik, som KVUC har fået lavet. Tallene tegner et billede af fire årgange fra 2009 til 2012, der har taget et gymnasialt suppleringskursus i matematik på A- eller B-niveau.

Kurser virker
På KVUC ser man resultatet som udtryk for, at de gymnasiale suppleringskurser ikke er en unødvendig mellemstation, men et vigtigt skridt på vejen mod en videregående uddannelse.

”Vi er meget tilfredse – især med tallet for matematik på A-niveau. Det er en lille undersøgelse, men jeg mener godt, vi nu kan sige, at der er tegn på, at kurserne virker,” siger Otto Sørensen, uddannelsesleder på KVUC.

Flest med A-niveau går videre
De nye tal viser, at 77 procent af kursisterne, der har taget matematik på A-niveau, efterfølgende er optaget på en videregående uddannelse, hvor matematik A er et specifikt adgangskrav. 67 procent af kursisterne, der har suppleret deres studentereksamen med matematik på B-niveau, er kommet i gang med en videregående uddannelse, hvor matematik B er et krav. 

Matematik – især på B-niveau – er blandt de fag, som flest tager som suppleringskursus på landsplan.

Kritik af kurser
Det har længe været anset for et problem, at antallet af unge, der må tage gymnasiale suppleringskurser for at komme videre i uddannelsessystemet, er eksploderet. I 2011, hvor Undervisningsministeriets sidste opgørelse er fra, havde suppleringskurserne mere end 11.000 kursister.

Kritikken går på, at de ekstra kurser koster de unge tid og samfundet penge, og undervisningsminister Christine Antorini (S) har meldt klart ud, at hun vil have bragt tallet ned.

Hun har blandt andet indskærpet over for gymnasierne, at de skal blive bedre til at informere eleverne om, hvilke videregående uddannelser de forskellige studieretninger og valgfag giver adgang til. Desuden har eleverne i det almene gymnasium fra i år fået mulighed for at vælge matematik B i stedet for et naturvidenskabeligt fag på B-niveau.

”Vi kan altid supplere”
Kritikere har også sat spørgsmålstegn ved, om kurserne overhovedet har en effekt og får de unge i gang med en videregående uddannelse. Den kritik kan de nye tal være med til at aflive, mener Otto Sørensen.

Men han er enig i, at det generelt er et problem, at så mange studenter er nødt til at tage gymnasiale suppleringskurser.

”Det er uhensigtsmæssigt. Supplering skal være muligt, hvis man pludselig vil noget andet, men langt de fleste burde jo komme ud af gymnasiet med de fag, de har brug for,” siger Otto Sørensen.

Han mener, at gymnasiernes udbud af studieretninger er en af årsagerne til kursist-boomet på suppleringskurserne.

”Der bliver udbudt nogle studieretninger, der ikke giver adgang til så meget, men hvor eleverne tænker: Pyt, det er nemme og sjove fag, vi får et godt snit, og så kan vi altid supplere bagefter,” siger Otto Sørensen.

Kommentarer

fre, 25/10/2013 - 07:08
Finn Fuglsang
Lektor
Falkonergårdens Gymnasium

Jamen ER det da ikke mageløst: voksne mennesker på 18 - 19 år er bedre til at præcisere, hvad de vil med deres liv end børn på 15-16 !!! Ligeledes er det VÆSENTLIG koldere om vinteren end om sommeren hertillands ....

Spøg til side: Årsagen til miséren, til det ufattelige spild af uddannelsesmidler, er jo det horrible studieretningsgymnasium, vi har lidt under siden 2005 !!! Man KAN jo ikke fortænke små børn på 14 år fra 9. klasse i at vælge kreative rytmer, uddannelse som studievært og kængurystyltehop frem for triste fag som matematik, fysik og tysk, når de får det tilsyneladende helt frie valg i gaveboden. . .

Det er så LIDT synd for dem tre-fire år senere, når den benhårde virkelighed går op for dem og de så bliver nødt til at supplere med det kedelige men nødvendige. Og at de, der så på baggrund af dette kvalificerede og velbegrundede valg, så klarer sig godt på den uddannelse, de fortsætter på - - DET behøver man altså ikke at være atomfysiker eller sprogprofessor for at regne ud.

HVORNÅR kommer der en reform af Deform - - , undskyld, REformen ????

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.