Nyhed

Gruppevejledning øger elevers motivation

Eleverne får en større tro på, at de kan gennemføre. Det siger studievejledere, der i halvandet år har vejledt gymnasie- og hf-elever i grupper.

17. december 2013 af Tina Rasmussen
Modelfoto
Mike Kollöffel

Eleverne bliver bedre til at tackle udfordringer. De lærer at sætte sig mål og forfølge dem. Og en del har mindre fravær.

Det er nogle af de positive resultater, der er kommet ud af halvandet års forsøg med gruppevejledning på to storkøbenhavnske gymnasier.

På Hvidovre Gymnasium og HF har studievejlederne først brugt gruppevejledning i forbindelse med de obligatoriske introsamtaler i 1.g. Siden har man kørt et særligt forløb med to grupper bestående af 8-10 elever med et højt fravær og en lav motivation.

Det har overbevist studievejleder Annike Kjær Hansen om, at den nye metode kan noget, som den almindelige, individuelle vejledning ikke kan.

”Eleverne kan spejle sig i hinanden. De finder ud af, at de ikke er de eneste, der har det svært. Samtidig styrker det deres selvværd, når de kommer med et godt råd, en anden kan bruge,” fortæller hun.   

Fælles problemer
På Tårnby Gymnasium og HF har gruppevejledning erstattet nogle af de tutorsamtaler, der er obligatorisk på hf.

”Vi var ikke tilfredse med den måde, tutorsamtalerne kørte på,” fortæller studievejleder Charlotte Grove.  

Gruppevejledningen er derimod en succes.

”Kursisterne er glade for ordningen, fordi de sammen med jævnaldrende kan diskutere fælles problemer og finde løsninger sammen. De synes, det er rart at høre, at de ikke er alene med deres problemer,,” siger Charlotte Grove og uddyber:

”Gruppedynamikken afindividualiserer den enkelte kursists problem og sætter det ind i en kontekst.”

Vejlederne på Tårnby Gymnasium og HF har brugt en metode, der kaldes systemisk vejledning. Hver gruppe består af fire-fem kursister, som på skift skal være ”fokusperson” og interviewes af vejlederen om et bestemt emne. Bagefter skal de andre kursister reflektere over det, der er blevet sagt. Derefter vender man tilbage til fokuspersonen og runder af. Til sidst skal hver kursist formulere et konkret mål for sig selv. Et mål kan for eksempel være, at man vil bruge lektieværkstedet hver onsdag, eller at man ikke må komme for sent.

”Formen kan noget særligt, fordi den er så stram,” siger Charlotte Grove.

Stress og negative tanker
På Hvidovre Gymnasium og HF har man anvendt det islandske Watch-koncept (What Alternatives? Thinking – Coping – Hoping). De to grupper – en med gymnasieelever og en med hf-kursister – har mødtes en gang om ugen i to måneder. Temaet har været nyt hver gang. Der er blandt andet blevet talt om stress, styrker og svagheder og om hvordan negative tanker kan påvirke ens handlinger.

Også her har eleverne arbejdet med at sætte sig mål og forfølge dem.

”Tilgangen er hele tiden anerkendende. Hvis en elev har som mål, at hun ikke må komme for sent i en uge, men kun har holdt det i tre dage, så spørger jeg ind til, hvad det var, der gik godt i de tre dage,” forklarer Annike Kjær Hansen. 

Gruppevejledningen har betydet, at gymnasieeleverne har mindre fravær og får afleveret flere skriftlige opgaver. Blandt hf-kursisterne er situationen status quo. Alligevel har de også fået et positivt udbytte, mener hun.   

”Vores evaluering viser, at alle generelt trives bedre. De er blevet mere afklarede og har fået en større tro på, at de kan gennemføre,” siger Annike Kjær Hansen.

Ingen store bjerge
De to gymnasiers forsøg med gruppevejledning er en del af det treårige dansk-svenske projekt Preventing Dropout, der har til formål at mindske frafaldet på ungdomsuddannelserne på begge sider af Øresund. 

På begge skoler har målet med den nye type vejledning været at give de unge konkrete strategier til at håndtere udfordringer og lære dem at ændre en negativ adfærd.

”Vores mål har været at give eleverne noget udholdenhed og modstandskraft, så små sten på vejen ikke får lov at blive til store bjerge, de ikke kan komme over, og det, synes jeg, er lykkedes,” siger Annike Kjær Hansen. 

Samme indtryk har Charlotte Grove. Hun oplever, at gruppevejledningen giver de unge ”håndterbare handlemuligheder”.

”De hører, hvad andre gør og lærer at formulere, hvad de selv vil gøre for at ændre det, de synes er svært. Det betyder meget for dem at mærke, at de betyder noget. At nogen interesserer sig for dem, og at det, de siger, har betydning for andre,” siger hun.

Ny rolle
Gruppevejledningen ændrer rollen som vejleder. I stedet for at give informationer skal man som vejleder nu mere være en slags facilitator. Det kræver lidt tilvænning, men er det hele værd, lyder det fra de to vejledere.

”Når tutorsamtalerne får den her form, giver de mening på en helt anden måde end tidligere. Den dynamik, der opstår i gruppen, rykker virkelig noget for kursisterne,” fortæller Charlotte Grove.

Annike Kjær Hansen er enig:

”Det har været frustrerende, når de traditionelle vejledningssamtaler ikke altid har haft den ønskede effekt. Det her føles meningsfuldt og har givet min arbejdsglæde et kick.”

Begge skoler fortsætter med gruppevejledning. På Hvidovre Gymnasium og HF starter man nye grupper i starten af det nye år, og på Tårnby Gymnasium og HF udvider man gruppevejledningen, så den også bliver et tilbud til gymnasieeleverne.

”I første omgang starter vi nogle grupper for de ’stille piger’. Fravær og stress er andre emner, vi har i tankerne,” siger Charlotte Grove.

Fakta om Preventing Dropout

  • Projektet er et treårigt projekt i Region Hovedstaden og Øresundsregionen. Det blev sat i gang i september 2011.
  • Målet er, at danske og svenske lærere, vejledere, rektorer og forskere bliver bragt sammen og lærer af hinandens erfaringer med at motivere de unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse.
  • I projektet deltager syv danske gymnasier: Rødovre Gymnasium, Tårnby Gymnasium og HF, CPH West, Hvidovre Gymnasium og HF, Kongsholm Gymnasium og HF, Københavns Åbne Gymnasium og Høje-Taastrup Gymnasium.
  • Projektet har et samlet budget på 15,5 millioner kroner. Projektet får støtte fra Region Hovedstaden og EU-programmet Interreg.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.