Gorm Leschly: Jeg fortryder ikke OK 13

Det blev en følelsesladet affære, da formand Gorm Leschly aflagde sin sidste beretning efter 14 år som formand på Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL) repræsentantskabsmøde i slutningen af november. Efter langvarige stående ovationer holdt alle tre listeformænd hyldesttaler for ham.
Før de nåede så langt, skulle formandens beretning dog overstås.
Gorm Leschly lagde ud med at bruge translokationen som symbol på gymnasielærernes energiske arbejde og byggede derfra bro til OK 13.
”Er der noget, der kan dræne denne energi, er det mistillid. Og det er desværre lige netop mistillid, lærerne blev mødt med op til OK 13,” sagde han og fortsatte:
”Det pres, gymnasielærerne og GL var udsat for, er et led i den modernisering eller New Public Management, som er så fremherskende. Det er historisk forunderligt, at man med en rød regering kan lave et så stærkt setup, at man kan presse alle lærerorganisationer i knæ. Det er tankevækkende, at med blå blok ved magten er rød blok vores venner, mens rød blok vil det samme som blå blok, når de har magten.”

OK 13 kan ikke rulles tilbage
Formanden lagde dog vægt på, at OK 13-resultatet ikke kan ændres.
”Uanset om man kan lide de nye arbejdstidsregler eller ej, så er vi nødt til at vænne os til dem. Både ledere og lærere skal vænne sig til den nye overenskomst. Mange ledere havde ønsket sig et lærerværelse med entreprenører uden højeste arbejdstid, men det er ikke det, de har fået med OK 13. De har ikke bare fået mere ledelsesrum, men også ledelsespligt. Lederne har nu et langt større ansvar for at planlægge og koordinere arbejdet på skolerne,” sagde Gorm Leschly og tilføjede:
”Nu skal det for første gang opgøres, hvor lang tid det egentlig tager at gennemføre kvalitetsundervisning.”

Tillidskrise på skolerne
Den snart tidligere GL-formand kredsede især om de mange problemer og konflikter, som implementeringen af tidsregistreringen har medført.
”Jeg er dybt bekymret for, at man på mange skoler lige nu er på vej ud i en mistillidskrise. Ledelsen på disse skoler har ikke været dygtig til at forklare, hvad der er formålet med det, de gør. Man foranlediges til at tro, at nogle lederes bevæggrund har været ’fordi vi kan’, og på spørgsmålet om hvorfor, svarer de, ’fordi vi siger det’. Derfor opstår der mistillid til ledelsen,” lød det fra talerstolen.

Intet forhandlingsrum
Repræsentantskabsmødets hovedemne var selvfølgelig OK 13. Et emne, der har fået bølgerne til at gå højt i GL. Også det kommenterede Gorm Leschly på.
”Jeg er gentagne gange blevet spurgt om, hvorvidt jeg har fortrudt min beslutning hin nat den 8. februar. Det har jeg ikke. Jeg varetog medlemmernes interesser på den bedst mulige måde i en ekstremt svær situation. Der var intet – og jeg mener helt bogstaveligt talt intet – forhandlingsrum. Det var rå magt.
Rå magt, som et enigt Folketing – bortset fra Enhedslisten – stod bag. Arbejdsgiverne fandt aftaleretten udelelig. Derfor var der intet at forhandle om. Aftaleretten var væk. Tyvstjålet. Jeg solgte den ikke. Derfor var der heller ingen betaling for den. Man kan sige, at da spillet var tabt, tog vi os godt betalt for at blive ved forhandlingsbordet,” sagde han og fortsatte:
”Når man har gjort det så godt, man overhovedet kan, for at varetage medlemmernes interesser, så kan man se sig selv i spejlet, inden man går i seng.”
Formanden afsluttede sin sidste beretning med at synge en lettere omskrevet udgave af Steffen Brandts Et lykkeligt goodbye a cappella. Med blanke øjne bukkede han taknemmeligt, mens en stor applaus rungede mod ham fra de cirka 300 mødedeltagere.