Nyhed

Gorm: Bedst mulige resultat

Den nye overenskomstaftale, som blandt andet ophæver aftaleretten, er siden blevet kritiseret og debatteret. Det er den bedst mulige aftale efter omstændighederne, mener formand Gorm Leschly.

12. februar 2013 af Johan Rasmussen
Gorm Leschly

Den nye overenskomstaftale er siden fredag morgen blevet debatteret heftigt blandt lærerne. Debatten viser, at mange er skuffede, og mange undrer sig også over forhandlingsforløbet. I fredags stemte et flertal i GL’s repræsentantskab nej til overenskomstaftalen, mens blot et lille flertal i GL’s hovedbestyrelse har nikket anerkendende til aftalen.

Formand for GL Gorm Leschly fortæller i dette interview, hvorfor han mener, at den nye aftale var det muligt opnåelige i en situation, hvor finansminister Bjarne Corydon med Folketinget – minus Enhedslisten - i ryggen gik stålsat efter at ”normalisere” lærernes arbejdstid.

Kan du forstå, at medlemmerne undrer sig over, at der er indgået en aftale, hvor aftaleretten forsvinder?
Ja, og sådan tror jeg også jeg selv ville tænke – at det er for dårligt. Men den var forsvundet, lige meget om vi havde råbt eller skreget. Moderniseringsstyrelsen ville ikke forhandle med os under den præmis, at vi ville bevare aftaleretten. Vi kunne ikke engang få lov til at få vores eget bord, hvor GL kunne sidde og forhandle sideløbende med AC (Akademikernes Centralorganisation) til den endelige forhandling. Derfor ville vi på AC-bordet for at de kunne hjælpe os så godt som muligt, og få så meget ud af den givne situation. Sidst i forløbet op til de endelige forhandlinger sagde jeg klart på to tillidsrepræsentantmøder, at vi måtte erkende, at vi ikke kunne holde den gamle aftale længere.

Hvorfor ville du ikke forlade forhandlinger?
Min frygt var, at hvis jeg forlod forhandlingerne, så ville AC lukke en aftale for erhvervsskolerne, som har overenskomst under AC. Det ville blive en dårligere aftale, end den vi har fået, og min vurdering var, at den aftale senere ville blive ført over på GL-overenskomsten i forligsinstitutionen eller ved et regeringsindgreb. Jeg ville med andre ord blive for at sikre alle GL's medlemmer den bedst mulige aftale. Min vurdering var, at det samlede pres ville give den bedste løsning.

Så du havde muligheden for at forlade forhandlingerne?
Jeg kunne godt have forladt forhandlingerne, men så var det blevet kl. 8 om morgenen – først dér kunne vi se, hvad der reelt lå på bordet. Vi ville så være kommet i det såkaldte fire ugers vindue, og videre i forligsinstitutionen. Så havde vi ikke kunnet regne med at få noget som helst, og dermed ville vi højst sandsynligt være røget i en lockout. Jeg havde håbet på, at vi kunne holde AC-bordet til efter repræsentantskabsmødet kl. 13-17 samme dag, men det var ikke muligt.

Hvorfor ikke tage en lockout – og dø med støvlerne på, om man så må sige?
Jeg vurderede, at så ville vi få en markant dårligere aftale. Jeg er klar over, at nogle tillidsrepræsentanter og medlemmer mener, at en lockout havde været bedre, og det er så mit valg at vurdere, at det ikke kunne betale sig. Hvis vi var gået i en lockout og derefter havde fået den samme aftale som nu uden økonomi og noget andet, så tror jeg også, at nogle medlemmer ville være utilfredse med deres fagforening bagefter.

Hvorfor mener du, at aftalen er bedre end at tage en konflikt?
En vigtig ting er, at vi har en tilkendegivelse om, at der skal være en sammenhængende arbejdstid. I den gamle aftale kunne man risikere at møde ind fra 8 til 10 og så have fri, og så have undervisning fra 13 til 16. Nu skal ledelsen lave en sammenhængende arbejdsdag. Tidsregistrering er en anden vigtig ting. Ledelsen er forpligtet til at lave et system på skolen, således at læreren kan registrere hele sin arbejdstid. Alt for mange lærere arbejder alt for meget, derfor kan det være en sund øvelse at få gjort arbejdet op i tid, og så er det ledelsens ansvar, hvis en lærer arbejder for meget. Så det handler ikke kun om de penge, som der er i tillæggene – men de er der selvfølgelig også.

Hvorfor er der ikke lavet en klausul, så GL efterfølgende kunne blive løst fra aftalen?
Lige præcis denne gang var truslen mod os så enorm, at vi havde brug for, at alle organisationer i AC kunne lægge et pres for os. Hvis vi havde en klausul om, at vi bare kunne komme ud af aftalen, ville det pres ikke være det samme. Det er en beslutning, vi har taget i hovedbestyrelsen og i repræsentantskabet.

Hvad vil du sige til de medlemmer, som er skuffede over aftalen, og som har kritiseret din rolle i forløbet?
Jeg vedstår, de beslutninger jeg har taget. Jeg har brugt mine erfaringer og indsigt efter mange år som formand til at vurdere, hvad der ville være bedst for os i den givne situation – det vil jeg altid gerne diskutere med medlemmerne. Jeg forstår godt, at flere er skuffede, og jeg ved udmærket, at det er et stort skridt at tage. Jeg mener dog ikke, at jeg som formand skulle lægge mig ned, og lade mig flyde med ud for at se, hvad der ville opstå i kølvandet på en lockout.

Hvad mener du om generelt om hele forløbet?
Finansministeren og moderniseringsstyrelsen har kørt en hård og arrogant forhandlingsstil over for os. Vi har mødt op til tre møder og fremlagt forslag, som er ret vidtgående, hvor vi for eksempel for at bevare den gamle aftale ville acceptere en lavere basisforberedelsestid og opgive flere akkorder. Alligevel har de sagt, det er ikke den vej, de vil gå.  At moderniseringsstyrelsen heller ikke ville have et parallelt forhandlingsbord med GL i den afsluttende fase, var heller ikke acceptabelt. Til gengæld er jeg meget tilfreds med det pres, AC's formand og direktør lagde til sidst.

 

 

Kommentarer

tir, 12/02/2013 - 23:17
Daniel Wittrup

Hvordan kan denne aftale blive karakteriseret som ”Bedst mulige resultat”?

De forhold, som Gorm Leschly fremhæver som positive ved aftalen f.eks. en sammenhængende arbejdstid og tidsregistrering, er i min optik blot et udtryk for, at vores arbejdstid rent faktisk er blevet ”normaliseret”. Sammenhængende arbejdstid og tidsregistrering er jo et nødvendigt onde, når man ikke aftaler akkorder for de forskellige arbejdsopgaver. Hvordan kan det være at foretrække frem for at tage en konflikt?

At GL ikke har en klausul, så GL kan blive løst fra aftalen skyldes, at: ”Lige præcis denne gang var truslen mod os så enorm, at vi havde brug for at alle organisationer i AC kunne lægge et pres for os”. Hvilken trussel? Det er svært at se, hvilke af finansministerens krav til vores område, der ikke står i denne aftale.

Under hele forløbet har det virket som om, at GL kun har kunnet lægge sig fladt på maven og beklage sig over en hård og arrogant forhandlingsstil. Jeg har ærligt talt svært ved at forstå, hvorfor jeg skal være medlem af en så svag forening, der kan levere så ringe resultater ved overenskomstforhandlinger!

Desuden er det direkte pinligt, at GL prøver at sælge overenskomsten som en halv sejr.
På Gymnasieskolens hjemmeside kunne man under overskriften ”OK-resultat på GL-området” læse, at resultatet af overenskomstforhandlingerne kunne karakteriseres som ”en stor pose penge til gengæld for aftaleretten”.
Længere nede i artiklen kan man læse følgende: ”Aftalen betyder desuden, at nogle nuværende tillæg forsvinder; til gengæld indføres nogle nye - og højere. Det betyder en syv procents lønstigning pr. 1. august - eller hvad der for yngre lærere svarer til cirka 1,1 millioner kroner mere set i livsperspektiv”.
Efterfølgende kan jeg se, at min månedlige lønstigning er på 262 kr. før skat!

Hvis GL ikke formår at få et acceptabelt resultat i hus, bør de have modet til at forlade forhandlingerne eller i det mindste indrømme, at de har tabt slaget.

tor, 14/02/2013 - 10:55
Steen Hansen

Jeg er rystet over at GL har solgt aftaleretten! Det er vores rettigheder GL opgiver. Og det er urealistisk vi kan få den tilbage på nogen måde.

Jeg mener GL skulle have forladt forhandlingerne fredag morgen og fastholdt muligheden for at bevare aftaleretten.
Tidligere skulle GL også ha sikret en klausul der gjorde det muligt at blive løst fra aftalen. I det hele taget oplever jeg at GLs strategi har været ualmindelig defensiv både indadtil, i pressen og ift arbejdsgiverne. Det virker næsten som om vi har givet op på forhånd.

Jeg opfattede, at GLs scenarie med lockout var en linje man ville følge for at kæmpe for aftaleretten. Og ikke sælge ud få timer før repræsentantskabsmødet. Hvorfor ventede forhandlerne ikke og hørte repræsentantskabet, i stedet for at overgive sig få timer før? Derudover har jeg slet ikke hørt GL nævne et scenarie, hvor vi strejker for at bevare vores rettigheder.

Jeg vil opfordre til at vi stemmer nej til uafstemningen. Og jeg vil gerne høre hvilke muligheder der er for at forkaste aftalen (afstemningsregler) – og hvilke scenarier der så er. Og hvordan GL forholder sig til dem.

Afstemningen i hovedbestyrelsen og på repræsentantskabsmødet viser stor modstand – og jeg tror den er endnu større lokalt.

tor, 14/02/2013 - 11:16
Steen Hansen

Jeg er rystet over at GL har solgt aftaleretten! Det er vores rettigheder GL opgiver. Og det er urealistisk vi kan få den tilbage på nogen måde.

Jeg mener GL skulle have forladt forhandlingerne fredag morgen og fastholdt muligheden for at bevare aftaleretten.
Tidligere skulle GL også ha sikret en klausul der gjorde det muligt at blive løst fra aftalen. I det hele taget oplever jeg at GLs strategi har været ualmindelig defensiv både indadtil, i pressen og ift arbejdsgiverne. Det virker næsten som om vi har givet op på forhånd.

Jeg opfattede, at GLs scenarie med lockout var en linje man ville følge for at kæmpe for aftaleretten. Og ikke sælge ud få timer før repræsentantskabsmødet. Hvorfor ventede forhandlerne ikke og hørte repræsentantskabet, i stedet for at overgive sig få timer før? Derudover har jeg slet ikke hørt GL nævne et scenarie, hvor vi strejker for at bevare vores rettigheder.

Jeg vil opfordre til at vi stemmer nej til uafstemningen. Og jeg vil gerne høre hvilke muligheder der er for at forkaste aftalen (afstemningsregler) – og hvilke scenarier der så er. Og hvordan GL forholder sig til dem.

Afstemningen i hovedbestyrelsen og på repræsentantskabsmødet viser stor modstand – og jeg tror den er endnu større lokalt.

tor, 14/02/2013 - 11:33
Steen Hansen

Jeg er rystet over at GL har solgt aftaleretten! Det er vores rettigheder GL opgiver. Og det er urealistisk vi kan få den tilbage på nogen måde.

Jeg mener GL skulle have forladt forhandlingerne fredag morgen og fastholdt muligheden for at bevare aftaleretten.
Tidligere skulle GL også ha sikret en klausul der gjorde det muligt at blive løst fra aftalen. I det hele taget oplever jeg at GLs strategi har været ualmindelig defensiv både indadtil, i pressen og ift arbejdsgiverne. Det virker næsten som om vi har givet op på forhånd.

Jeg opfattede, at GLs scenarie med lockout var en linje man ville følge for at kæmpe for aftaleretten. Og ikke sælge ud få timer før repræsentantskabsmødet. Hvorfor ventede forhandlerne ikke og hørte repræsentantskabet, i stedet for at overgive sig få timer før? Derudover har jeg slet ikke hørt GL nævne et scenarie, hvor vi strejker for at bevare vores rettigheder.

Jeg vil opfordre til at vi stemmer nej til uafstemningen. Og jeg vil gerne høre hvilke muligheder der er for at forkaste aftalen (afstemningsregler) – og hvilke scenarier der så er. Og hvordan GL forholder sig til dem.

Afstemningen i hovedbestyrelsen og på repræsentantskabsmødet viser stor modstand – og jeg tror den er endnu større lokalt.

tor, 14/02/2013 - 12:48
Peter Olsen

Jeg stemte JA til overenskomsten på vores GL-møde umiddelbart før repræsentantskabsmødet. Der var 44 imod og 2 for!

Jeg kan nu blot henvise til dette interview når jeg prøver at forklare hvorfor. Smukt!

tor, 14/02/2013 - 14:55
Sigrid Jørgensen

Interviewet har overskriften "bedst mulige resultat".
Længere nede i teksten kan jeg læse, at det var formandens vurdering, at det var det bedst mulige resultat.
Hvor

tor, 14/02/2013 - 16:19
Peter Hvirvelkæ...

Jeg synes umiddelbart ikke man skal overse nogle af de i det mindste små sejre i denne nye overenskomst.
Med regeringens oplæg, er det tydeligt at vi ikke havde de store mulighed i forhold til lock-out, da regeringen så sandsynligvis havde fået deres krav igennem alligevel.
For mig som underviser, betyder kravet om en sammenhængende arbejdsdag meget, da jeg underviser et sted med aftenhold. Det betyder nemlig, at jeg har stået i situationen, hvor jeg underviste fra 8 til 9.30, fra 13.30 til 16 og fra 18.30 til 21. Altså MANGE hultimer, som skulle fyldes med forberedelse, hvilket man ikke kan effektivt i så mange timer.

tor, 14/02/2013 - 16:47
Peter Norman Nielsen

Var der nogen som sagde formandsskifte?

tor, 14/02/2013 - 18:36
Søren Helbo

Hvor skal jeg henvende mig for at få udbetalt min andel af GLs strejkekasse?

tor, 14/02/2013 - 19:23
Thomas

Jeg synes det er galskab at vi har opgivet det centralt bestemte forberedelsesfaktor og jeg frygter at salamimetoden betyder at skiftende regeringer med skiftede finansministre langsomt men sikkert vil føre os til en situation i stil med den amerikanske hvor der er et helt fast curiculum og hvor alt hvad der ikke står i bogen er irrelevant. Hvor eleverne ikke længere trænes i at være kritiske, kreative og demokratiske! Jeg tror at primært Bjarne Corydon, men sekundært også Gorm Leschly har indskrevet sig i historiebøgerne og vil få Bertel Haarder til at ligne den perfekte undervisningsminister.

Men vi kan jo håbe det ikke går så galt!

Jeg til gengæld at det er godt med tidsregistreringen og jeg vil ikke undre mig hvis adskille lærere ser at de faktisk bruger længere tid på skolen end de havde troet. Forhåbentligt kan det forhindre en al for voldsom nedjustering af forberedelsen.
Problemet er blot at vi jo godt kan forberede os på kortere tid, - undervisningen bliver bare en anden.

Jeg kunne godt tænke mig at høre om fysiklærene igen er blevet ofret. Jeg ser ingensteder noget om de tillæg som naturfagslærene har fået ved sidste overenskomst, men frygter at de også forsvinder sammen med de øvrige tillæg der blev til det nye undervisnings tillæg.

Og endeligt kunne jeg godt tænke mig at høre hvad tankerne er om kostinspektørene. Som jeg læser det er tillægget væk, - så de vil måske gå en del ned i løn.
På den anden side så er en kostinspektør på skolen langt flere timer end de hidtil har fået løn for. Hvis der skal stemples ind og ud, så stiger de måske i løn? Og hvis de gør, bliver de så ikke så dyre at det reelt ikke længere bliver muligt for skolerne at bruge gymnasielærere. Så de bliver tvunget til udelukkende at bruge pædagoger?

tor, 14/02/2013 - 20:40
GormLeschly

Til Steen Hansen
Jeg håbede som nævnt at kunne holde AC bordet til efter et repræsentantskabsmøde. Det kunne jeg ikke fordi AC bordet lukkede og så vurderede jeg - ikke mindst på baggrund af truslen fra et folketingsflertal - at der for enden af en lockout ville være et væsentligt ringere resultat og en fagforening med et tabt slag og en tømt konfliktfond ville få samme forløb som DSR og BUPL fik i 2008 , hvor skuffede medlemmer i stort tal forlod foreningen når regningen for genopbygning af fonden blev lagt oveni kontingentet.
Og en GL strejke har ingen i hverken HB eller repskabetkh talt for på noget tidspunkt i forberedelsen til OK 13
Hvorvidt GLs strategi hele tiden har været defensiv ? Jeg synes vi har diskuteret mediestrategi grundigt på et rep hvor vi fik tilslutning til vores forslag om f.eks ikke at gå i talkrig mv
Hvad enten jeg havde forladt forhandlingerne eller ej ville vi have mistet aftaleretten. Det redeggjorde jeg klart for på de to TR møder i Århus og København. Jeg sagde som på rep: det villle ende med en professionsbaseret model - spørgsmålet var blot hvor det skulle ende - ved AC bordet, i forligsen eller i en lockout. Min vurdering var at vi slet ikke kunne regne med at få det vi fik efter forligs og/eller lockout.
Vores virkelighed var ud over det truende folketingsflertal jo desværre at der på AC området var indgået to aftaler efter denne model og den ville modparten bare have - og som jeg oplevede vores forløb var deres klare mål netop at få os i en lockoutsituation for at få os afstraffet og gennembanket efter at vi slap af krogen først i 2998 og siden i 2011. Det er nu min vurdering ud fra det jeg har oplevet i forløbet og det er baggrunden for min ageren.

tor, 14/02/2013 - 20:57
GormLeschly

Til Thomas
Lad os sammen med fornuftige rektorer slås for at bevare vores tradition for ikke standardiseret undervisning. I det hele taget tror jeg på at vi også med denne aftale kan være stærke og få rektorers forståelse for en på mange område fællesinteresse for i samarbejde at sikre gode skoler og attraktive arbejdspladser. Det vil vi i HB arbejde på kan ske i den kommende tid
Jeg er enig med dig i at alt for mange lærere på trods af aftaler mv pt arbejder alt for meget i øjeblikket. Ikke mindst for mange unge lærere tror jeg faktisk at det lige frem kan blive attraktivt med et krav om sammenhængende arbejde (på en arbejdsplads på skolen) og med en tidsregistrering , som udfordrer ledelsen til at tage ansvaret for kvaliteten og letter den dårlige samvittighed for læreren, der på trods af meget arbejde konstant har dårlig samvittighed og svært ved at sætte grænse for deres arbejde. Men det kan gode aftaler og gode ledelser jo også gøre uden tidsregistrering!
Fagtillæg fra OK11 er intakte mens kostinspektørernes tillæg er væk.Men det er jeg sikker på kan løses lokalt!
Venlige hilsner
Gorm

tor, 14/02/2013 - 21:00
GormLeschly

Til Peter Olsen
Der ligger allerede en del information om OK13 på hjemmesiden og der vil komme meget mere op til repmødet. Så ovenstående interview skal selvfølgelig ikke stå som OK information men blot mine vurderinger af forløbet.
Hilsner
Gorm

tor, 14/02/2013 - 21:07
GormLeschly

Til Daniel Wittrup
GL prøver altså ikke at sælge OK13 som en halv sejr. Du refererer til Gymnasieskolen overskrifter og formuleringer. GL har sin egen hjemmeside og der redegørelse og informeres om de faktuelle resultater. Jeg mener faktisk heller ikke jeg i ovenstående prøver at sælge noget som en halv sejr. Jeg har brugt udtrykket rettidig omhu for ikke at få noget de var væsentligt ringere. Det er min vurdering og du har da selvfølgelig ret til at have din og være lodret uenig med mig
Venlig hilsen
Gorm

tor, 14/02/2013 - 21:07
Bjarne Pedersen

Kære Gorm

Som en af de yngre lærere må jeg indrømme at det sammenhængende arbejde på skolen absolut ikke er et ønske, der står højt på ønskesedlen. Jeg valgte gymnasielærerjobbet pga. den fleksibilitet der var i tilrettelæggelsen af arbejdet, og den fleksibilitet kan jeg nu se gå fløjten.

Og jeg køber desværre heller ikke din premis om, at ledelsen nu kommer til at overtage ansvaret for den (dårlige) undervisning der vil blive bedrevet. I stedet vil en lang række yngre kolleger stå med et stort stress ved det at de VED de bedriver en undervisning som er under den kvalitet det havde kunnet præstere med de nuværende vilkår.

Jeg forstår I har snakket mediestrategi, men jeg mener alligevel at det er kikset totalt for jer. Der er nogen der har glemt at få fortalt befolkningen hvad vores arbejde reelt består I. At vi arbejder næsten i døgndrift under SRP for at besvare elevernes spørgsmål, og ad den vej få udlignet de sociale skel.

Når det så er sagt så forstår jeg at jeres resultat ikke kunne være anderledes - kampen var tabt længe før modpartens krav blev fremsat.

De venligste hilsener
Bjarne

tor, 14/02/2013 - 22:45
Thomas

Gorm: Bortfaldet af akkorderne kan vel bruges begge veje. Hvis en langsom lærer (måske en ny lærer, måske en særligt engageret lærer som laver meget nytænkende og krævende undervisning, - eller måske bare en doven lærer som er glad for 7-kabale) rent faktisk bruger væsentligt flere timer på skolen end hans norm er med nuværende system. Så vil han vel få en højere løn (betaling for flere timer end nu), - eller hvad?

Problemet er selvfølgelig hvad han skemalægges med. Hvis ledelsen beslutter at skemalægge med 10% mere end nu - og han rent faktisk bruger 20% længere tid som det er i dag (skjult fordi meget foregår om aftenen i lønkammeret derhjemme i kvist-lejligheden). Så bliver det jo nogle fælt lange arbejdsdage han får.

tor, 14/02/2013 - 23:03
Thomas

Jeg kunne godt tænke mig hvis det blev klargjort (her eller i Gymnasieskolen) hvordan forskellige scenarier ordnes. Jeg er overbevist om at vi støder ind i disse:

1) Hvad sker der vis en lærer arbejder langsomt? - Nu er der jo ikke længere en norm, hvis jeg forstår det rigtigt, - så man kan vel dårligt tale om 'for langsomt'.
Jeg tænker her på: Får han bare løn for flere timer, hvad kan ledelsen kræve og hvad skal der til før han kommer til samtale for 'langsommelighed'?

2) Hvad sker der når en lærer får en pukkel af arbejde, - f.eks. mange afleveringer ind eller f.eks. et forberedelseskrævende forløb, det kunne være et nyt AT forløb eller andet.
Jeg tænker her på: Kan han kræves at skulle arbejde over, der er i dag en vis forventning om at rettede opgaver kommer tilbage relativt hurtigt efter de er afleveret, uanset hvilket forberedelsesarbejde og hvilke øvrige rettelses- og andre opgaver der måtte være. Kan læreren kræves at blive i meget lange sammenhængende dage? Eller vil vi, som i dag, skulle rette om aftenen og i weekenderne? Hvis ja, kan det så kræves at ske på skolen? Kan vi kræve at få adgang til skolen hvis vi ønsker at gøre det der?
Hvis han tvinges til/får lov til at arbejde over, kan han så afspassere ved førstkommende lejlighed uden for stort pres?

3) Kan en lærer kræve at få adgang til skolen for at forberede sig i slutningen af ferier? Sådan foregår det jo typisk i dag (udover at det sker derhjemme, - så det er usynligt).

4) Hvad sker der hvis en lærer, evt. blot i en periode, er for hurtig? Kan han så kræve at få lagt flere timer eller andet ind? Det kunne f.eks. ske i de første par uger af skoleåret hvor der ikke er mange opgaver der skal rettes og heller ikke mange forsøg der skal udføres i de naturvidenskabelige fag. Hvad sker der hvis det er permanent. Læreren er hurtigere end ledelsen forventede. Kan han så få flere timer eller andet arbejde ind eller arbejder han sig så blot til undertimer?

5) Hvilke krav er der til 'kontorfaciliteter'? At sidde ved en bærbar computer med lille tastatur og lille skærm er fint for en kortere periode, - men næppe for en halv arbejdsdag i streg.
Hvor meget plads? Hvad med hylder til bøger og rettede og urettede opgaver? Hvad med hæve-sænke borde? Hvad med støj-niveau? Etc.

tor, 14/02/2013 - 23:11
Steen Hansen

Til Gorm

Jeg har jo bare som så mange andre fulgt med fra sidelinjen. Men herfra har forløbet virket meget defensivt på mig.

Det er jo ikke kun os regeringen har valgt at forringe vilkårene for. Det er folkeskolelærerne, der er indgreb på vej mod SUen mm Det er et massivt angreb på væsentlige dele af uddannelsesområdet og fra tre partier, der bryder med mange af deres hidtidige holdninger. Og den regering (samt folketing) er selvfølgelig også til at påvirke.

Jeg ved ikke hvilken mediestrategi GL har fulgt – herfra har den virket meget usynlig. Der er vel forskel på ikke at gå ind i en ’talkrig’ og så slet ikke at gå ind i kampen.

Jeg forstår ikke strategien i at undlade at klausulere arbejdstid/aftaleret – når nu GL rigtigt har forventet et massivt angreb. Hvis vi ikke løsnes fra AC, så bliver et forhåbentlig GLnej jo stemt igennem af de andre. Det fratager os muligheden for at kæmpe for aftaleretten.

Det er da muligt at det ville være endt som det er endt nu – men jeg mener vi skulle kæmpe kampen. Vise vores modstand gennem en konflikt. Hvis det havde handlet om løn, havde jeg været enig. Men det er vores arbejdstid og aftaleret det handler om. Jeg vil gerne tømme konfliktkassen i en lockout eller strejke for den minemale chance for at bevare aftaleretten og for at vise hvor afgørende vi mener det er.

Jeg har det så dårligt med, hvad jeg opfatter som, at lægge sig fladt ned, i stedet for at stå op for vores rettigheder.

tor, 14/02/2013 - 23:22
GormLeschly

Hej Thomas
Alle de spørgsmål du rejser tager vi fat på nu sammen med fællestillidsrep og TRere. Vi starter på onsdag med at debattere det med netværksformændene. Vi vil lave kurser og worlshops på Repræsentantskabsmødet osv
Men det med tilstedeværelse og lærerarbejdspladser har vi faktisk arbejdet en del med siden OK11, hvor der jo blev mulighed for st kræve større læreertilstedeværelse. I den OK forhandling har FM både på GL bordet og på AC bordet svaret at en lærer har både ret og pligt til at abejde på skolen. En lærer skal selvfølgelig også kunne lave aftaler med sin ledelse om at arbejde hjemme. Men der er jo megetpræcise krav til en lærerarbejdspladser i arbejdsmiljølovens mht hævesænkebord, fysiske plads, luft osv. Det skal vi abejde med hvad enten det skal være arbejdspladser på skolen eller hjemme. Læreren har krav på en sammenhængende arbejdsdag, hvis han ønsker det , at abejde på sin skole i hele sin arbejdstid og så må arbejdet jo tilrettelægges efter at de normal skal kunne lade sig gøre uden store pukler. Det bliver en udfordring for alle parter fordi det en en helt ny måde at tænke på ligesom de bliver en udfordring at have "en løbende tidsregistrering". Men du skal jo også huske at dette modstilles muligheden for fortsat at lave gode skoleftaler, hvis man kan enes om det
Mange hilsner
Gorm

tor, 14/02/2013 - 23:34
GormLeschly

Kære Bjarne
Ja det er svært at stå overfor en modpart der både er abejdsgiver og som lovgiver har næste hele folketinget bag sine arbejdsgiverkravet!
Jeg forstår godt dine synspunkter om fleksibilitet og det kan der jo også blive plads til via gode skoleftaler/aftaler som tilgodeser forskellige læreønsker.
Jeg har også mødt mange unge lærere som ønskede at levere hele deres arbejde på skolen for at få mulighed for en klarere opdeling mellem arbejde og fritid bl. A fordi de oplevede at det flød sammen.så der vil være forskellige ønsker på en skole. Den gode ledelse vil vel ønske at gøre det attraktivt at være lærer ved så vidt muligt a imødekomme alle ønsker. Det der er vigtigt nu er at tænke sig godt om ved ikke at blande elementer fra to meget forskellige tænkemåder: en hvor man fortsat tænker i aftaler og akkorder og en hvor man tænker i normalisering dvs sammenhængende abejdstid på skolen med løbende tidsregistrering af start og sluttidspunkt for arbejdsdagen. Det vil vi arbejde på at klæde os og vores TRere på til i den kommende tid
Hilsen
Grom

fre, 15/02/2013 - 00:03
Steen Hansen

Til Gorm

Jeg har jo bare som så mange andre fulgt med fra sidelinjen. Men herfra har forløbet virket meget defensivt på mig.

Det er jo ikke kun os regeringen har valgt at forringe vilkårene for. Det er folkeskolelærerne, der er indgreb på vej mod SUen mm Det er et massivt angreb på væsentlige dele af uddannelsesområdet og fra tre partier, der bryder med mange af deres hidtidige holdninger. Og den regering (samt folketing) er selvfølgelig også til at påvirke.

Jeg ved ikke hvilken mediestrategi GL har fulgt – herfra har den virket meget usynlig. Der er vel forskel på ikke at gå ind i en ’talkrig’ og så slet ikke at gå ind i kampen.

Jeg forstår ikke strategien i at undlade at klausulere arbejdstid/aftaleret – når nu GL rigtigt har forventet et massivt angreb. Hvis vi ikke løsnes fra AC, så bliver et forhåbentlig GLnej jo stemt igennem af de andre. Det fratager os muligheden for at kæmpe for aftaleretten.

Det er da muligt at det ville være endt som det er endt nu – men jeg mener vi skulle kæmpe kampen. Vise vores modstand gennem en konflikt. Hvis det havde handlet om løn, havde jeg været enig. Men det er vores arbejdstid og aftaleret det handler om. Jeg vil gerne tømme konfliktkassen i en lockout eller strejke for den minemale chance for at bevare aftaleretten og for at vise hvor afgørende vi mener det er.

Jeg har det så dårligt med, hvad jeg opfatter som, at lægge sig fladt ned, i stedet for at stå op for vores rettigheder.

fre, 15/02/2013 - 08:59
GormLeschly

Til Steen
Jeg respekterer dit synspunkt om via en lockout at tømme konfliktkassen for at kæmpe for aftaleretten. Men du havde efter min vurdering ikke ad den vej kunnet bevare aftaleretten. Alle i de danske folketing bortset fra Enhedslisten havde på forhånd tilkendegivet at de ville af med aftaleretten. For enden af en lockout ventede der os derfor et politisk indgreb uden den gamle aftale og aftaleret.

fre, 15/02/2013 - 10:29
Erik Dahl

Kære Gorm Leschly

Umiddelbart er der meget, der er svært for almindeligt dødelige at overskue i den nye aftale... så måske har jeg misforstået det??
Men jeg er bekymret for kostinspektortillægget.
Umiddelbart ser det ud til, at KI'erne som er en lille gruppe betaler en stor pris 50-60000 kroner om året - for at alle lærerne kan få et lille løntillæg...

Skal KI-arbejdet fra nu af gøres op i løntimer, så bliver vi jo rasende dyre + vi vil få langt færre undervisningstimer - og skal det hele holdes på 1680 timer årligt, så mister vi 50-60000 kroner i løn i forhold til den nuværende ordning? Hvordan skal jeg forholde mig til det på min skole?

mvh
Erik Dahl

fre, 15/02/2013 - 11:13
Lars Bjarne Nielsen

Jeg savnede i den grad GLs synspunkter i medierne under forhandlingerne (fra december til nu). Jeg savnede et modsvar ril regeringens spin om unormale forhold. Arbejdstidsaftalerne er ikke et gode for gymnasielærerne. Det er en del af kvalitetssikringen i undervisningen, som regeringen nu fralægger sig kontrollen med. Det synspunkt kom aldrig frem.

Man prøvede at gendrive spinnet om få undervisningstimer, men det kom aldrig til at stå skarpt.

På rundturene til gymnasierne (jeg deltog på Greve) stod de tallerede klart, at man mere håbede ende kæmpede, og man fralagde sig på forhånd strejkemulighederne.

Bindingen til AC var katastrofal i '99. Den var katastrofal nu.

GL var alt for ukritisk i sin tilgang til gymnasiereformen indtil ca. 2006. Det har givet forringede forhold, der sandsynligvis nu forringes yderligere.

En af fordelene for mig som gymnasielærer har været fleksibiliteten, der har givet mig mulighed for at levere undervisning ud fra en faglig fordybelse og dermed forhåbentligt på et højt fagligt niveau. At være akademiker.

Nu kan jeg se mig omdannet til undervisningsfunktionær.

GL står svækket og tandløs, og der skal ske en gevaldig opstramning, hvis man skal kunne argumentere for medlemskab.

fre, 15/02/2013 - 12:54
Marie Secher

Det er da muligt, at det ikke kunne være gået anderledes.

Men jeg bliver voldsomt provokeret af, at GL fratager sine medlemmer muligheden for at takke nej ved en urafstemning uden at skulle have opbakning fra resten af AC.

Det er i mine øjne en kæmpe brøler, at vi er fortsat i forhandlingssamarbejdet med AC. Og nu er der ingen vej ud, ingen mulighed for at råbe højt om hvilke konsekvenser den mistede aftaleret kan få for lærere og elever/kursister landet over.
Der findes vel ikke værre end at skulle acceptere en aftale uden at blive hørt, uden at have kæmpet.

Der er godt nok snak om flere positive ting ved aftalen. En beskeden lønstigning og mere sammenhængende arbejde. Det sidste har jeg prøvet. Undervisning fra 8-16.10 to gange om ugen. Det gjorde det ikke nemmere at kombinere familieliv og arbejdsliv. Tværtimod.

Hvad angår lønstigningen – den er da vist ikke høj nok til at forklare, hvorfor vi mister aftaleretten. Den er endda så beskeden, at man kan være i tvivl om det overhovedet er en lønstigning – i hvert fald for alle dem, der mister tillæg i stedet. Nå det er ligegyldigt for mig. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig en lønstigning, der kunne retfærdiggøre det mistede. Jeg ville klart foretrække at gå linen ud. Miste tillæg, lønstigning og tømme strejkekassen.

Engagerede medarbejdere kæmper for deres arbejdsplads. Denne aftale/nederlag fremstiller os som dovne tabere, der kan købes for en slik. Det bekræfter kun billedet i medierne – en gymnasielærer, der arbejder 9 timer om ugen og holder fri i alle ferier.

Hvordan kæmper vi imod dette billede? Hvordan kæmper vi imod, at kvaliteten af vores undervisning forringes?

Hvad mener GL, vi kan gøre?

Jeg håber, I har en bedre plan end den plan, der blevet fuldført under forhandlingerne eller medieplanen.

fre, 15/02/2013 - 13:12
Lars Bjarne Nielsen

Åh, jeg glemte rent:
Og man forsøgte sig med en alliance med rektorerne. Var der nogen, der mærkede opbakningen derfra?

I øvrigt så undskyld slåfejlene ovenover:
de tallerede klart ~ det allerede klart
ende kæmpede ~ end kæmpede

fre, 15/02/2013 - 20:13
Lars Pedersen

Mht strategien i forhold til medierne, så undrer jeg mig når jeg læser sådan noget som dette:

"Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening ønsker ikke at udtale sig midt i overenskomstforhandlingerne. Men han har tidligere sagt til deres fagblad, at regeringen bør stå ved, at forslaget handler om at spare og effektivisere." (fra http://avisen.dk/gymnasier-regeringens-plan-vil-koste-job_205133.aspx)

Hvorfor i alverden kan man ikke udtale sig til medierne midt i en overenskomstforhandling? Det gør Anders Bondo da hele tiden.

lør, 16/02/2013 - 11:15
GormLeschly

Til Lars Perdersen
Sådan et citat talet vist for sug selv! Der mangler jo helt klart et "ikke". M.h.t vores mediestrategi: prøve på GLs hjemmeside og se vores meget grundige information for hvert forhandlingsmøde vi har været til og lav så en sammenligning med f.eks Danmarks Lærerforenings tilsvarende information. Så vil du kunne se at GLs information er langt grundigere og mere indholdstung. Og hvis du undersøger andre organisationers hjemmesider vil du også kunne konstatere, at Ingen andre har haft en så detaljeret OK13 information som GL.

Anders udtaler sig heller ikke til medierne " hele tiden " om deres forhandlinger. Han gjorde det forleden med budskabet om at KL endnu ikke havde villet skrive noget ned og han har lanceret deres tilbud om 25 timers ugentlig undervisning. Men ellers er det vist mere folkeskolereformen han debatterer! Den reform som regering og folketing vil finansiere via hans arbejdstidsaftale! Den reform som i realiteten også kom til at skygge hele vejen igennem for GLs forhandlinger.....

lør, 16/02/2013 - 11:31
GormLeschly

Til Erik Dahl
Tillægget er væk og det samme er tidsakkorden. Men samtidig må ingen jo gå ned i løn! Din TR skal forhandle både tid og tillæg. De TRere og kostinspektorer vi har talt med i stil nu forudser ikke de store problemer med lokalt at få et nyt tillæg og mener heller ikke du vil tabe noget ved en tidsregistrering. Baggrunden for at FM ikke ville bevare kosttillæggene var den sammen M.h.t VUC- tillægger var at de ikke kunne leve med at der var gymnasielærere med en højere centralt aftalt løn end lærere på professionshøjskoler og Akademier. Da I ikke er så mange kostinspektører og da kostskolerne har et stort behov for jer var det tillige vurderingen, at det nok skulle kunne klares lokalt. Du skal endelig være opmærksom på at tillægger for kostinspektion for aften/nattjeneste fra vagtværelse udført af lærere uden tjenestebolig på 8800kr er bevaret jvf OKs paragraf 8 stk 1
Mvh
Gorm

Mv

søn, 17/02/2013 - 09:34
Nanna Kjær

Hva' mæ' seniorerne ??!
For god ordens skyld skal jeg da lige tilslutte mig den kritiske skare af kolleger: det ER ret skandaløst, dette her ! Marie Secher konkluderede forleden i denne blog : 'Denne aftale/dette nederlag fremstiller os som dovne taberem der kan købes for en slik. Det bekræfter kun billedet i medierne - en gymnasielærer, der arbejder 9 timer om ugen og holder fri i alle ferier.' - i sandhed beskæmmende, men jo desværre sandt ! - Nu til mit lille specielle ærinde; - jeg har ikke fundet kommen-tarer til dette, og umiddelbart forekommer det måske ikke så 'hot', men det forholder sig altså sådan at også retten til at gå på nedsat tid efter det fyldte 60. år er blevet solgt. For mig selv personligt er dette en bitter pille: ikke mindst set i lyset af at jeg, sammen med mange erfarne og også mindre erfarne lærere, har været med til den meget svære øvelse, det har været at implementere reformen fra 2005, havde jeg faktisk set frem til at kunne benytte dette 'åndehul', hvis jeg havde behov for det - nu er denne mulighed også frosset til og forsvundet under vinterens kolde is ! Mange, mange andre steder på arbejdsmarkedet er man i disse år netop ved at få øjnene op for værdien af ældre medarbejdere - og man er også ved at forstå at denne type arbejdskraft kan ha' behov for den ekstra beskyttelse som en eller anden form for seniorordning er - men det gælder åbenbart ikke den hårdt prøvede gymnasielærer, som vor kære formand ovenikøbet selv karakteriserer som særdeles hårdtarbejdende - hvad i alverden er meningen ?!!
Endnu et vigtigt aspekt af denne sag med seniorordningerne er jo selve det beskæftigelsesmæssige : der bliver plads til yngre kolleger, når vi ældre har mulighed for at gå ned i tid - og hvordan er det nu lige arbejdsløshedstallene ser ud i disse år ?? Nej, dette er FOR elendigt - OM IGEN, GORM !!!!!

Nanna Kjær, Thisted Gymnasium & hf.

søn, 17/02/2013 - 12:33
Nanna Holt Kjær

Jeg har også nogle spørgsmål

1. Hvad er det reelle indhold i " Den daglige arbejdstid på skolen skal foregå i sammenhæng"?
Hvordan skal dette forstås i praksis?

2. Har man i GL talt om måder til løbende registrering af arbejdstid?

3. Der var så vidt jeg er informeret en del anderledes arbejdsopgaver, der omfattedes af forberedelsestid. Skal disse nu ekspliciteres og tildeles tid hver enkelt? F.eks. faggruppemøder? Skal den enkelte faggruppe forhandle sig frem til antal timer til dette?

Til slut vil jeg gerne tilslutte mig koret af tilhængere af fleksibiliteten. Som flere andre også nævner, var det med til at gøre jobbet som gymnasielærer tiltrækkende.

Jeg er bekymret for at miste dette fuldstændig.

Lars Bjarne Nielsen udtrykte min frygt i en tidligere kommentar:
"En af fordelene for mig som gymnasielærer har været fleksibiliteten, der har givet mig mulighed for at levere undervisning ud fra en faglig fordybelse og dermed forhåbentligt på et højt fagligt niveau. At være akademiker.

Nu kan jeg se mig omdannet til undervisningsfunktionær."

Mvh
Nanna Holt Kjær
Maribo Gymnasium

søn, 17/02/2013 - 13:00
GormLeschly

Til NanaKjær
Det er korrekt at den såkaldte seniorordninger eller aldersreduktionen er væk for alle der på nuværende tidspunkt er under 58 år. De som pr marts 2012 er 58 og ældre har fortsat retten til at vælge denne ordning til eller fra. Og hvis denne gruppe af lærere vælger at udnytte retten til aldersreduktion får de iøvrigt også det nye tillæg på 72500kr plus pension
Og ja jeg mener at gymnasielærere ikke bare er hårdtarbejdende men arbejder alt for meget. Det har været ret usynligt under den hidtidige aftale fordi arbejdet ofte blev presset ned i akkorderne. Som du har kunnet se i diverse undersøgelser hyppigt omtalt i medierne i de seneste år kunne man via den måde at opgøre arbejdstiden på også fra Folketingets og finansministeriets side let tegne et billede af os som undevisende meget lidt! Misforstå mig ikke - det var jo et falsk billede . Med den nye aftale skal der foregå en løbende tidsregistrering af lærerarbejdet og arbejdet skal tilrettelægges sammenhængende. Hermed har vi en mulighed for at få dokumenteret vores arbejde hvad enten t foregår hjemme eller på skolen. Det bliver rektor der skal prioritere og tage ansvar for kvaliteten, og den misinformation i offentligheden der de seneste år har været omkring lærernes undevisning/arbejde vil fremover have en vanskelig gang på jorden.

søn, 17/02/2013 - 16:39
Peter Hertz

Kære Gorm

Jeg er med på, at arbejdstiden (på skolen) skal være sammenhængende. Men hvad nu hvis jeg får en hjemmearbejdsdag (tidligere kaldt skemafri) - så må jeg vel selv bestemme om arbejdstiden skal foregå i een, to eller flere etaper (så længe tiden bliver registreret)?

søn, 17/02/2013 - 21:21
GormLeschly

Kære Peter
Ja selvfølgelig. Det jeg mener er at man nu kan kræve at få sin arbejdstid på skolen og derved synliggøre den. Det vil være en fordel for nogen men hindre ikke andre i at aftale med sin ledelse også at arbejde hjemme.

søn, 17/02/2013 - 23:10
Kasper Hansen

Kære Gorm.

Jeg undrer mig ekstremt meget over at der i forbindelse med forhandlingerne blev lavet en strategi der som du siger gik ud på at undgå en talkrig med FM .Hvordan kan du i fuld alvor sige at det er en strategi at lade modparten tromle hen over en uden at gøre indsigelser og protestere? GL har i flere tilfælde blevet serveret åbenlyse taktiske og strategiske muligheder for at styrke sin forhandlingsposition, men har af uforståelige grunde valgt at være en dørmåtte for regeringen og AC. Det kan undre mig at en organisation som GL og især dig som formand der burde kæmpe for mig og mine kollegaers rettigheder ikke kom flyvende ud og tog et voldsomt opgør med Corydon over udtalelserne omkring 9 timer. Vi kender jo alle argumenterne imod den undersøgelse han baserede sine udtalelser på, det burde være en smal sag at med få faktuelle oplysninger kunne få modbevist Corydons tal, og samtidig med at man kunne have fået en indgangsvinkel til en bredere forståelse for hvilket arbejdspres det er at undervise. Hele forløbet virker som en øvelse i hvordan kan GL lave så lidt ballade for FM og AC. Jeg undrer mig især over at det lige med et er AC der skal ind og overtage forhandlingen og her har jeg følgende spørgsmål?
1. Er Erik Jylling bekendt med at arbejdstidsaftalens vigtighed for gymnasielærerne? Her mener jeg ikke at det er en vigtig aftale, men ved han at det er hjerteblod for gymnasielærerne at denne aftale opretholdes? Hvis ja, ser du så GL som havende en fremtid i AC?
2. I den afsluttende del af forhandlingerne er det så AC der kommer ind og fjerner GL forhandlingsgruppe eller er det forhandlerne fra GL der beder AC om at overtage forhandlingen?
3. Når man ser på den skrivelse der er kommet fra moderniseringsstyrelsen i dag, der grundlæggende forsøger at få landet rektorer til at undgå samarbejdet med GL på skolerne. Er dette i GL's optik et forsøg på at undergrave den overenskomst der er blevet indgået?
4. Hvilken reaktion vil der komme fra GL og AC på denne skrivelse? Jeg ser på nettet at du skulle være rasende, ikke at jeg tror at det vil få nogen af dem der har forhandlet med i GL i denne overenskomst til at ryste i bukserne, men hvad vil du gøre? Du må være klar over at mange af dine medlemmer er rasende og nu er du selv tilsyneladende også utilfreds, så hvad gør vi?

Jeg håber du vil svare og give mig tro på GL som organisation igen, for som det ser ud lige nu så undrer jeg mig over hvad godt i gør? Jeg skal jo tilsyneladende selv forhandle med ledelsen på skolen om min arbejdstid så hvad brug har jeg for GL?
Mvh
Kasper N. Hansen

man, 18/02/2013 - 08:53
Lars Bjarne Nielsen

Jeg satte mig lige til tasterne for at spørge til "brevet" (til rektorerne om ikke at lave aftaler) og ser, at der allerede er blevet spurgt til det.

Men nu har GL altså en mulighed for at komme på banen. Dette er aftalebrud, så vi må 'frit' kunne kræve at få centrale arbejdstidsaftaler med i næste overenskomst, for vi er ikke bundet af denne aftale længere.

Derfor skal GL nu på banen med en langsigtet mediestrategi, der skal gøre befolkningen opmærksom på, at dette er vigtigt. Ikke blot for lærerne, men ISÆR for sikringen af kvaliteten i undervisningen. Sikringen af, at eleverne får en akademisk funderet uddannelse og ikke går i en terpeskole, hvor lærerne blot lirer pensum af.

man, 18/02/2013 - 09:58
GormLeschly

Kære Kasper
Aller først vil jeg bede dig om vedr GLs forhandlingsforløb at læse mine andre svar her på Gymnasieskolen .dk. Vores mediestrategi har som jeg også har beskrevet et andetsteds været meget debatteret f.eks på vores repræsentantskabsmøde hvor alle TRerne deltager. Her har vi været enige om at det ikke var en god ide fortsat at gå "i talkrig" i medierne . Vi gjorde det nemlig når der kom en ny såkaldt undersøgelse men oplevede at der ikke var mange der forstod læreres arbejdstid. Hvis og når vi korrigerede tal fra undervisningsmin, Finansministeriet eller senest rigsrevisionen opnåede vi bare en reaktion i offentligheden de gik på hvorfor lærere da ikke bare kunne forberede sig mindre, undervise lidt mere osv. Det var til arbejdsgivers store fornøjelse og interesse at få den debat. Vi valgte så i stedet at satse på at de blev leveret gode historier om de gymnasiale uddannelser. Lokalt som central fra. og det er der faktisk også blevet. Men prøv at tage en snak med din TR om vores debat i repræsentantskabets herom.
Ad 1 svag er ja og ja
Ad 2 vi er med i en forhandlingsaftale hvor det faktisk formelt er AC som har forhandlingsretten. I sidste fase hvor Modstyrelsen nægtede at forhandle mere med GL er logikken derfor at AC overtager (se mine andre svar om forhandlingsforløbet)
Ad 3 -4. AC har svaret på Ms brev. Svaret bliver lagt på GLs hjemmeside idag sammen med en kommentar hertil. Og ja, jeg ser det som et forsøg på at løbe fra en aftale ligesom det er tendentiøs og misvisende information ikke at nævne andre centrale til i aftalen så som at skolerne skal til at levere en "løbende registrering af lærernes arbejdstid" og har en pligt til at planlægge lærere der ønsker at arbejde på skolen med en sammenhængende tid hvor der gives løn for al den tid man så arbejder på skolen

Lige nu ruster vi os til og klæder os på til agere med den nye aftale. Vi laver TR kurser, møder mv for at give TR redskaber til forhandlngssituationen på skolerne. Og du skal ikke selv forhandle aftaler for din egen arbejdstid. Snak med din TR herom og deltag i de GL- møder de vil blive for at styrke og sikre lærersammenholdet i den nye tid.
Mange hilsner
Gorom

man, 18/02/2013 - 14:39
Bjarne Pedersen

Jeg må indrømme jeg er i chok. Efter nu at have læst skrivelsen til rektorer og bestyrelser et par gange, er jeg ved at miste enhver tro på et aftalesystem. Hvad ligner det at udstikke retningslinjer for hvordan rektorer og bestyrelser må tolke en aftaletekst? En ting er den dobbeltrolle det offentlige tydeligvis havde i forhandlingerne, men at man ligefrem trumfer resten af det hjem, man ikke kunne få i forhandlingerne, på denne måde har intet med arbejdsmarkedspolitik at gøre. Man føler sig sat tilbage til DDR-tiden.

Jeg vil gerne høre om GL og AC har nogen strategi for at modvirke en så åbenlys magtforvridning fra moderniseringsstyrelsens og FM's side?

man, 18/02/2013 - 15:34
GormLeschly

Kære Bjarne. Modstyrelsen har forløbet sig.Se ACs svar på GLs hjemmeside og vores kommentar. Op med humøret. Der er tale om et fejltrin fra M som nu får nogle ting præciseret i aftalen som de ønskede at fortie eller forholde rektor M.fl

Hilsen
Gorm

tir, 19/02/2013 - 17:02
pallebo

Mistillidsvotum til HB(-flertallet).

På baggrund af de sidste mange kritiske indlæg her på bloggen om OK13 og Gorm Leschlys forsøg på at bagatellisere de praktiske konsekvenser af indholdet i OK13 vil jeg tillade mig at fremsætte et mistillidsvotum til HB-flertallets varetagelse af forhandlingerne om OK13.
Jeg skal kort begrunde hvorfor.

HB begik efter min opfattelse følgende fejl:
1. På trods af sin positive viden om modpartens klare ønske om at afskaffe den centralt overenskomstfastsatte forbredelsesfaktor gav HB fra start afkald på at bruge sin ret til at udtræde af AC-forhandlingsfællesskabet.

Uanset hvad Gorm Leschly og HB-flertallet hævder, ville det have givet GL mulighed for at vise - ikke mindst - modparten, at GL ikke var villig til at gå på kompromis med henblik på at forringe eller helt afskaffe forberedelsesfaktoreren som grundlag for fastlæggelse af den samlede arbejdstid.

2. HB-flertallet (og muligvis også resten af HB) havde på forhånd givet afkald på at bruge andre midler end blot at bøje sig for overmagten (Finansministeriets forhandlere) i forhandlingsforløbet.

Dette var selvfølgelig en taktisk brøler af rang, fordi GL dermed dermed spillede sig sine stærkeste kort af hænde på forhånd.
Modparten kunne derfor kun tolke dette som et svaghedstegn fra GL's side og benyttede sig selvfølgelig heraf (og vil fortsat benytte sig heraf, jf. Moderniseringsstyrelsens skrivelse til rektorer og forstandere).

3. GL har i forløbet op til selve OK13 forhandlingerne undladt at gøre sine medlemmer opmærksom på, at forberedelsesfaktorens dage kunne være talte - en gang for alle.
(Måske i den tro, at medlemmerne er blevet immune overfor advarsler om forberedelsesfaktorens afskaffelse ved de forrige overenskomstfornyelser?)

4. 4. GL opgav fejagtigt at tage kampen op mod modparten (Finansministeriet) i medierne ("talkrigen om arbejdstiden").
Hvad havde GL forventet? At medierne skulle behandle gymnasielærerne med kyshånd?

GL burde være gået i offensiven på samme måde som f.eks. Danmarks Lærerforening i annoncekampagner for at oplyse sine medlemmer og den øvrige befolkning, hvoraf mange har børn, som frekventerer vore skoler.

5. GL har således undladt at bruge sine medlemmers organisatoriske styrke og har ikke optrådt som en interesseorganisation til gavn for sine medlemmers fundamentale interesser (løn -og arbejdsvilkår).
GL's forhandlere har i en enhver henseende optrådt udueligt og dilettantisk og der er forståeligt nok stor utilfredshed blandt mange GL-medlemmer med OK13.

Til trods herfor fortsætter HB-flertallet tilsyneladende uanfægtet (jf. Gorm Leschlys seneste indlæg) med at forsvare det elendige resultat.

På baggrund heraf - og hvis det viser sig, at der er flertal mod OK13 blandt GL's medlemmer - foreslår jeg, at der indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling, hvor det nuværende HB stiller sine mandater til rådighed med henblik på nyvalg, således at medlemmerne kan sammensætte et nyt HB, som bedre udtrykker stemningen og holdningen blandt medlemmerne til hvordan GL skal føre fagforeningspolitik.

GL bør langt om længe gøres til en kæmpende fagforening - og ophøre med at være en standsorganisation af pligtopfyldende embedsmænd.

Venligst
Palle Bo Nielsen.

ons, 20/02/2013 - 21:37
Steen Hansen

Til Gorm

Moderniseringsstyrelsens brud eller 'halvbrud' på overenskomstaftalen må være et rigtig godt argument for at trække GL fra forhandlingsfællesskabet i AC. Og det er både et argument for GL og AC. Det er et brud på aftalen som næsten kun gælder GLs område - jeg vil mene af de andre der får fjerne aftaleretten og 'muligheden' for aftale, også bør trække sig, men det må de selv afgøre.

Hvad mener du om det Gorm - og andre?
Vh. Steen

ons, 20/02/2013 - 23:01
GormLeschly

Til Steen
Det er jeg helt uenig i. Ms halvbrud skal da imødegås af modparten AC/GL. Det er pt sket ved et brev til M , hvor AC fastslår sin fortolkning og kritik af en modpart som inden der er taget stilling til en aftale helt uhørt begynder løbe fra en del af den og undlader at informere om andre centrale dele. Som jeg tidligere har forklaret her kan GL ikke trække sig fra forhandlingsfællesskabet og det ville da slet ikke hjælpe på ovenstående problem. Det skal AC sikre en løsning på for GL.
Mvh
Gorm

tor, 21/02/2013 - 22:20
pallebo

Gorm Leschly insisterer åbenbart i sin manglende vilje og evne til at indse, at han og HB-flertallet burde have opgivet forhandlingsfælleskabet med AC, da det ikke var muligt at tvinge AC til at forsvare GL's særlige arbejdstidstilrettelæggelse (den centralt fastsatte forberedelsesfaktor).

Det var en eklatant fejltagelse, som ingen medlemmer af GL bør tilgive HB-flertallet.

Det vil få en række følgevirkningerne, som - måske er svære at se nu og her - men som kan få uforudselige og uheldige konsekvenser for mange af GL's mdlemmer.

Jeg skal blot opregne nogle af disse:
1. For fremtiden skal det enkelte GL-medlem (efter Gorms anbefaling) tage sin tillidsrepræsentant i hånden og gå til forhandling med sin nærmeste foresatte (inspektor).
Er det en svækkelse eller en styrkelse af det enkelte medlem overfor sin arbejdsgiver, Gorm Leschly?

Jeg skal minde Gorm Leschly om følgende ord i GL's årsberetning 2010-2011:
"På en række områder har der været vldsomt pres for at minimere lærernes arbejdstid. Det er tydeligt, at en række ledere ikke ønsker at udfylde deres ledelsesrum med reel ledelse, men hellere ser tælleløsninger og generel nedsættelse af forberedelstiden med etablering af rektors "cigar"kasse-timer i stedet for for at skabe arbejdsfordelinger, hvor der i opgavefordelingen tages hensyn til fx ny uddannede lærere."

Tror Gorm Leschly, at skolernes ledelser er blevet mere imødekommende overfor deres personale, nu hvor de er blevet opfordret til og med OK13 har fået frit spil til at udnytte deres ledelsesret til det yderste?

Hvem tror Gorm Leschly vil stå stærkest i en sådan forhandlingssituation?
Hvis det alligevel skulle lykkes GL's tillidsrepræsentanter nogle steder at få indgået gunstige aftaler for GL's medlemmer, er det i hvert ikke Gorm Leschly's og HB-flertallets skyld!

2. Hvorfor insisterer Gorm Leschly fortsat på, at han ikke udsætte GL's medlem for arbejdsgivernes lockout?

Det tilkommer ikke Gorm Leschly eller andre i GL at bestemme om og hvornår modparten (Finansministeriet) finder
det passende at bruge deres legale kampmiddel.
Gorm Leschly og HB-flertallet burde udelukkende koncentrere om, hvilke kampmidler GL kunne og burde bruge som svar på en evt. lockout!

Jeg har jer mistænkt for udelukkende at bruge lockout-truslen som et påskud for ikke at foretage jer noget og for manglende vilje til at forsvare medlemmernes arbejdsvilkår!

Mit råd til GL's medlemmer i denne situation, som HB-flertallet har bragt organisationen i er:

Sig nej til HB-flertallets taberkurs og stem nej til OK13!

Kræv HB-flertallet til ansvar for dets defaitistiske linje under OK13-forhandlingerne og stem andre kandidater ind i HB, som er villige til at kæmpe helt og indædt for at forhandle GL's krav helt til ende og bruge alle legale kampmidler ved først kommende lejlighed.

Palle Bo Nielsen.

fre, 22/02/2013 - 01:11
GormLeschly

Til PalleBo
Du har da ret til at vurdere hvad du vil. Jeg er uenig i dine vurderinger. Jeg har her i en lang række svar fremlagt mine argumenter for mine vurderinger og handlinger i vores forhandlinger. Jeg vil da altid mene at den enkelte står bedre hvis TR er med i en snak med ledelsen end hvis hun er alene. Men jeg har ikke argumenteret for at den enkelte skal indgå aftaler med ledelsen som en konsekvens af den ny overenskomst ( den er dog ikke vedtaget endnu!).
Der er to muligheder: enten indgår man/TR en lokal skoleaftale eller også registrerer man lærernes abejdstid. Der er ingen i GL som forestiller sig eller accpeterer at den enkelte lærer skal aftale sin abejdstid med eller uden TR. Men med udgangspunkt i en løbende registrering af arbejdstiden vil der givetvis opstå debatter og behov for at TR assisterer kolleger i samtaler med ledelsen.

Vores udfordring var, spm jeg fremlagde det på to TR-møder i samme uge som AC-bordet lukkede, at lige meget hvad ville vi få en såkaldt professionsmodel, som den vi er landet på.Jeg vedstår at jeg vurderede det som en bedre løsning for lærerne og GL ikke at risikere at GL alene skulle havne i en lockout og herefter stå uden noget som helst og i stedet få det bedst mulige ud af det ved AC- bordet. Du behøver ikke at mistænke mig for noget som helst her, for det har jeg hele tiden "stået på mål for". Og det er da helt legitimt at du har en anden vurdering af dette. Men min vurdering byggede bl.a også på hvad jeg havde af viden om hvad de andre underviserorganisationer ville gøre. F.eks er det jo ikke nogen hemmelighed at DLF for nylig efter en kongres meddelte at de ikke ville gå i konflikt(eller lockout) for at "undgå" en ny "aftale".

Vi og jeg selv må da selvfølgelig også stå til ansvar for vos vureringer ved et kommende valg til GLs hovedbestyrelse. Men derfor vil jeg alligevel opfordre til at vi indtil da står sammen om på skolerne i den kommende tid at få det bedst mulige ud af det. Som lærerkollektiv er vi stærke. Den nye aftale kan selvfølgelig misbruges af ledelsen ligesom den gamle kunne det. I 1999 var der 96 procent som stemte imod den aftale,som har været gældende til nu. Vi organiserede os dengang efterfølgende og blev rigtig stærke via et godt samarbejde mellem det lokale og det centrale GL. Selvom der er uenighed i HOvedbestyrelsen om forhandlingsafslutning og resultatet har vi besluttet sammen at kæmpe for at gøre os stærkest mulig i de kommende drøftelser på skolerne om implementering af en ny overenskomst.

fre, 22/02/2013 - 11:38
Steen Hansen

Til Gorm

Jeg er da enig i at det skal i mødegås af AC/GL - og det har da også haft sin virkning med Finansministerens seneste udtalelse. Men det ændrer da ikke på at 'skaden' er sket - Moderniseringsstyrelsen har fået sendt deres signal til uddannelsesinstitutionerne.

Der er blevet argumenteret med at vi ikke kan trække GL fra afstemningsfællesskabet fordi det er i mod spillets regler. Men når Moderniseringsstyrelsen bryder reglerne, så mener jeg det er et godt argument for at vi kan trække os. Det hviler selvfølgelig på den holdning at jeg gerne vil ha at GL trækker sig, hvis det er muligt.

Mener du at vi skal gøre hvad vi kan for at trække os? Eller er det helt opgivet?

Jeg mener forøvrigt at dette er blevet en meget defensiv kamp - det er rigtigt at vi jo dels forsvarer en arbejdstidsaftale, som vi ikke mener er god (men bedre end ingen) og dels forsvarer nogle grundlæggende rettigheder.

Vh Steen

lør, 23/02/2013 - 11:12
Lars Pedersen

Angående mediestrategien:

Se hvad Anders Bondo kan komme i medierne med, midt under en overenskomstforhandling .

http://politiken.dk/uddannelse/ECE1906214/laererformand-advarer-kommuner-mod-lockout-det-er-for-dumt/

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.