Du er her
Nyhed
|
26. apr 2017

GL's overenskomstkrav vedtaget

GL's repræsentantskab vedtog onsdag kravene til OK18-forhandlingerne.

Foto: 
Der var stort set ingen slinger i valsen, da GL's repræsentantskab i fuldkommen enighed onsdag vedtog kravene til de kommende overenskomstforhandlinger (OK 18) og i samme forbindelse gav hovedbestyrelsen bemyndigelse til at tiltræde AC's forhandlingsaftale.
Af: Morten Jest

211 for. 0 imod. 0 der hverken stemte ja eller nej.

Det var situationen, da GL's repræsentantskab onsdag på Hotel Marriott i København diskuterede og stemte om de kravspakker, hovedbestyrelsen havde foreslået og fremlagt på en række medlemsmøder. Dog blev der tilføjet et par nye krav til listen, mens forslag om yderligere krav blev forkastet ved afstemning.

Forud for repræsentantskabsmødet var gået en længere proces for dels at synliggøre og tydeliggøre kravene overfor medlemmerne, dels for at inddrage medlemmerne så meget som muligt i processen. Kort sagt styrke den demokratiske proces og nå nogle skridt videre end på samme tidspunkt ved OK 15, hvor GL blev beskyldt for at have været for utydelig, forklarede Tomas Kepler, formand for GL's overenskomstudvalg.

Der har i processen været gjort brug af blandt andet medlemsundersøgelser, TR-undersøgelser, professionel kapital samt ikke mindst 27 medlemsmøder rundt i hele landet, hvor hovedbestyrelsen har præsenteret forslag til kravene, lyttet til og diskuteret med medlemmerne.

"Hovedbestyrelsen har ønsket at stille markante, offensive krav, som afspejler den virkelighed, medlemmerne oplever," sagde Tomas Kepler om de fem hovedgrupper af krav.

"Vi har ønsket ikke kun at præsentere kravene i overskriftsform, men konkretisere, hvad vi egentlig vil med dem. Der har generelt været bred opbakning til udspillet på de 27 medlemsmøder. Og det har givet os en god fornemmelse for medlemmernes oplevelser af kravene."

Overenskomstformanden lagde dog ikke skjul på, at der fra medlemsside også har været - og er - bekymringer om, hvorvidt arbejdstidskravet kan koste fleksibilitet. Og om lønkravet kan få betydning for stillinger i en nedskæringstid.

Rammerne bedre end længe
GL-formand Annette Nordstrøm Hansen indledte mødet med at ridse rammerne for de kommende forhandlinger op. Hun kunne blandt andet berette, at økonomien så småt viser sundhedstegn med en skønnet vækst på over to procent i 2017 og 2018, ligesom det ventes, at arbejdsløsheden vil falde betydeligt de kommende år.
Den netop indgåede overenskomst på det private område viser ligeledes et økonomisk råderum med generelle lønstigninger på syv procent og en reallønsforbedring på to procent - foruden forbedringer på en række områder for især børnefamilier og seniorer. 

Annette Nordstrøm Hansen lagde også vægt på solidariteten mellem de statslige organisationer. CFU (Centralorganisationernes Fællesudvalg, red.) har som bekendt opsagt samarbejdet med den statslige arbejdsgiver på en række områder med et lrav om, at Moderniseringsstyrelsen skal ændre adfærd og anerkende den danske model.

"Jeg ser en øget vilje til at stå sammen, og jeg tror, vi vil stå stærkere, når vi kommer til forhandlingerne." 

"Traditionelt har GL måske være alene om at stille arbejdstidskrav, men denne gang har vi et tæt samarbejde med både Danmarks Lærerforening og de andre akademikerorganisationer. Vi kan se en bane, hvor vi kan stå sammen," lød det fra formanden, som dog også måtte dryppe lidt malurt i bægeret; GL kæmper samtidig mod nedskæringerne, som jo ikke er en del af aftalestoffet og derfor skal bekæmpes på anden vis.

Ønske om jævn arbejdsbelastning kan føre til nye problemer
Der var egentlig ikke den store uenighed i den efterfølgende debat om kravene (strategiovervejelser og mulige ekstra forbeholdskrav, som kan "sælges", kan på nuværende tidspunkt af gode grunde ikke gengives her).
Repræsentantskabets medlemmer gav udtryk for de nogenlunde samme bekymringer og overvejelser, som også er kommet til udtryk på medlemsmøderne. Blandt andet i forbindelse med punktet om en mere jævn arbejdsbelastning, som nogle frygter kan blive en jævn høj arbejdsbelastning - altså, som så mange gange før, et forsøg på at bruge laveste fællesnævner fra arbejdsgivers side.

Ligeledes gav nogle udtryk for, at prisen for at gennemføre kravet om jævn arbejdsbelastning kan blive fuld tilstedeværelse eller reduceret fleksibilitet. Den pris er medlemmerne i mange tilfælde nok ikke klar til at betale på nuværende tidspunkt, lød vurderingen - men det kan jo vende efter en årrække med toprocentbesparelserne, som et af repræsentantskabets medlemmer påpegede. En anden var bekymret over en eventuel kvartalsnorm; så vil rektorerne bare dele regnestykket i fire og lade lærerne løse det selv.

Ja til AC
Udover vedtagelsen af overenskomstkravene stemte repræsentantskabet på hovedbestyrelsens anbefaling ja til at tiltræde forhandlingsaftalen i AC-regi sammen med de andre akademikerorganisationer.

"Dybest set handler det om, hvorvidt vi tror, vi er stærke nok til at stå udenfor. Hovedbestyrelsens svar til det er, at vi synes, det er en rigtig god idé, at vi er en del af aftalen. Det, vi skal tage stilling til, er, om vi skal klausulere nogle af vores egne krav?" sagde formand Annette Nordstrøm Hansen, der dog bemærkede, at der dog bliver et skud mere i bøssen senere i forhold til klausulering omkring arbejdsgivers krav.

Der var efterfølgende diskussion af AC's rolle og opbakning, og om AC i virkeligheden bare legitimerer et "bekvemmelighedsnej" - altså et gratis protest-nej, fordi resultatet stemmes hjem som en del af den samlede forhandlingsaftale.

"Jeg bryder mig ikke om udtrykket bekvemmelighedsnej. Jeg synes, vi skal sige nej, hvis vi har fået et dårligt resultat. Jeg håber, vi får et resultat, vi kan stemme ja til. Men gør vi ikke det, skal vi stemme nej. Vi er da udfordret på for eksempel lønområdet. Der står GL jo lidt alene. Andre steder er der åbnet op for, at lønforhandlinger varetages af det enkelte medlem. Men min fornemmelse siger mig, at andre AC-organisationer også synes, at GL er blevet kørt nok over," svarede Annette Nordstrøm Hansen.

Repræsentantskabet bemyndigede således hovedbestyrelsen til at kunne tilslutte sig Akademikernes forhandlingsaftale for OK18, herunder forhandlingsoplægget for overenskomst- og aftalefornyelsen pr. 1. april 2018.Dog betinget af, at forhandlingsaftalen er svarende til aftalen i 2015 og under forudsætning af, at forhandlingsoplægget ikke indeholder krav omfattende GL, der er stridende mod GL’s politik, samt at de af repræsentantskabet vedtagne GL-krav er repræsenteret i det fælles forhandlingsoplæg. Repræsentantskabet godkendte endvidere, at GL ved sin tilslutning til forhandlingsaftalen ikke betinger sig klausulering til frigørelse på grundlag af GL’s egne krav.

Kommentarer

1
You must have Javascript enabled to use this form.
Jørn Kühls billede

Efter en lang karriere, med halvdelen som gymnasielærer (og den anden halvdel som leder og ekstern konsulent i ledelse), både ved stx-,htx- og hf-uddannelser, startende i 1991, finder jeg det aldeles urimeligt, at der stadig er lønforskelle, hvor stx- og hf-lærere på slutløn får 4 - 5.000,- kr. mere i månedsløn end hhx- og htx-lærere. Dette er ren diskrimination fra statens side.

Må jeg bede om lige løn for lige arbejde.

Dernæst er det min klare opfattelse, at hvs man ønsker mere kvalitet i undervisningen, og mere engagerede lærere, så bør man hurtigst muligt få fjernet "moderniseringsstyrelsens" "arbejdstidsreform" fra OK13. Denne har bombet os ca. 50 år tilbage i tiden.

Dette bør være to af GL's hovedkrav til OK18.

Annoncer