Du er her
Nyhed
|
21. jan 2015

GL giver skoler nyt redskab til bedre arbejdsmiljø

13 skoler har testet GL’s nye spørgeskema til at måle den professionelle kapital på gymnasierne. Nu får alle skoler tilbuddet. Det skal få ledere og lærere til at samarbejde om at skabe god undervisning og arbejdsglæde.
Af: Tina Rasmussen

Hvordan ser lærerne på kvaliteten af undervisningen? Hvordan oplever de samarbejdet med ledelsen? Hænger arbejde og privatliv sammen?

Svarene på de spørgsmål – og mange flere – kan ethvert gymnasium nu få, hvis de bruger det nye spørgeskema, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har fået udarbejdet. Formålet med spørgeskemaet er at måle skolernes professionelle kapital.

13 skoler – tre voksenuddannelsescentre, tre erhvervsskoler og syv almene gymnasier – har netop afprøvet spørgeskemaet. Nu bliver det et tilbud til alle landets gymnasiale uddannelser.  

”Testskolerne har været meget glade for at være med. Nu håber vi, at rigtig mange skoler har lyst til at arbejde med deres professionelle kapital og dermed få øjnene op for, hvor der måske er nogle problemer. Det er et værktøj til at skabe de bedste betingelser for at lave god undervisning og øge lærernes trivsel,” siger Kasper Bøcher, formand for GL’s arbejdspladsudvalg.

Han understreger, at GL ser afdækning af professionel kapital som et samarbejdsværktøj for ledelse og lærere.  

”Det vil være naturligt, at man i for eksempel samarbejdsudvalget beslutter, at man vil arbejde med professionel kapital. Men det kan også være GL-klubben, tillidsrepræsentanten eller rektor, der tager initiativ til en afdækning, fordi man vurderer, at det vil fremme samarbejdet på skolen,” siger Kasper Bøcher.

GL’s spørgeskema er skræddersyet til de gymnasiale uddannelsesinstitutioner og består af knap 50 spørgsmål.  

Oplagt for gymnasierne
Professionel kapital et et begreb, der består af tre elementer: social kapital, human kapital og beslutningskapital. Social kapital, der handler om tillid, samarbejdsevne og retfærdighed, anses for at være det væsentligste parameter.

Både dansk og international forskning viser, at der – uanset branche – er mange gevinster ved at have en høj professionel kapital på en arbejdsplads: øget produktivitet, øget kvalitet i kerneopgaven og øget trivsel blandt medarbejderne.

Omsat til hverdagen på et gymnasium vil det betyde bedre undervisning og større arbejdsglæde.

Især det stærke fokus på kerneopgaven er en klar grund til, at gymnasierne skal tage begrebet til sig, mener Kasper Bøcher.

”I dag er der for lidt snak om den daglige undervisning mellem lærere og ledelse,” siger han.

GL har udarbejdet spørgeskemaet i samarbejde med arbejdsmiljøekspert Tage Søndergård Kristensen. Han er tidligere professor i psykisk arbejdsmiljø på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og er i dag selvstændig forsker og konsulent. Han har mange års erfaring med social kapital og trivselsmålinger generelt.  

Han undrer sig over, at gymnasierne ikke for længst har taget begrebet til sig – ligesom mange andre offentlige og private arbejdspladser.

”Ledelse og lærere på gymnasierne har brug for at få en fælles forståelse af, hvad skolens udfordringer er. Det er så oplagt at arbejde med professionel kapital, for her er udgangspunktet at lave den bedst mulige skole,” siger Tage Søndergård Kristensen.

Godt med et tjek
Ifølge arbejdsmiljøeksperten bør alle landets gymnasier nu få målt deres professionelle kapital. Ellers vil det være udtryk for en ”strudsepolitik”, mener han.

”Så er det ligesom med danske mænd, der tror, at hvis de ikke går til lægen, så er de heller ikke syge. Faktum er, at det en gang imellem er godt at blive tjekket for at se, om der er noget, man bør arbejde med,” siger Tage Søndergård Kristensen.

Og det viser resultaterne fra de 13 testskoler, at der er. Gennemgående træk er blandt andet, at lærerne oplever en lav grad af anerkendelse fra både kolleger og ledelse, en stor konflikt mellem arbejde og privatliv og søvnbesvær.

Ifølge GL er det målet, at det nye koncept helt eller delvist kan afløse de mange forskellige trivsels- og APV-undersøgelser, som skolerne er forpligtede til at gennemføre.

Tage Søndergård Kristensen kalder det en ”klog beslutning”, at GL har udviklet sit eget koncept.  

I dag bruger størstedelen af gymnasierne koncepter fra private konsulentfirmaer, når de skal lave trivselsmålinger. Tage Søndergård Kristensen har undersøgt de fleste koncepter på markedet, og hans dom er klar:

”De fleste af de trivselsmålinger, der bliver foretaget på gymnasierne i dag, er fyldt med så mange metodiske fejl, at man ikke kan bruge resultaterne til ret meget. De er ofte vildledende og spild af penge,” siger han.
 

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.

Annoncer