Nyhed

GL-formands dom: Både godt og skidt i reformen

Hun er imod det snævre karakterfokus, men glad for nedlæggelsen af almen studieforberedelse (AT). GL’s formand Annette Nordstrøm Hansen vender både tommelfingeren opad og nedad til den nye gymnasiereform.

7. juni 2016 af Tina Rasmussen
"Skal de intentioner, der ligger i reformen, foldes ud, skal lærerne inddrages," siger Annette Nordstrøm Hansen, formand for GL.

Der er både plusser og minusser.

Sådan lyder dommen over den nye gymnasiereform fra Annette Nordstrøm Hansen, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

”Den reform, der er vedtaget, er langt bedre end det udspil, regeringen kom med i første omgang,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Læs: Overblikket: Her er den nye gymnasiereform

Hun glæder siger over, at et forlig endelig er kommet i hus, og at det var et bredt flertal af Folketingets partier, der fredag aften kunne præsentere en aftale efter 52 dages forhandlinger.

”Det giver ro i sektoren, at vi nu kender rammerne for de gymnasiale uddannelser i de kommende år. Så kan implementeringsarbejdet begynde,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Styrket tværfaglighed
Blandt de positive elementer i reformen nævner GL’s formand, at hf stadig kan give adgang til universitetet, at historie, oldtidskundskab og religion bliver bevaret som selvstændige fag, og at almen studieforberedelse (AT) bliver nedlagt.

”Det er godt, at man fører timerne fra AT tilbage til fagene, men fastholder et krav om fagligt samspil. Jeg tror, at det vil styrke det tværfaglige arbejde, at man fjerner den meget stramme AT-struktur,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Politikerne har lyttet
Hun glæder sig også over, at der nu bliver koblet en mundtlig prøve til studieretningsprojektet, og at afsnittet om almendannelse i reformaftalen er ”landet helt fornuftigt”.

”I regeringens udspil var afsnittet om almendannelse præget af en ’konkurrencestatstænkning’, hvor fokus mere var på kompetencer end på dannelse. Jeg synes, at teksten i aftalen viser, at politikerne har lyttet til sektoren og den intensive debat, der har været,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Social slagside
Med gymnasiereformen bliver den såkaldte uddannelsesparathedsvurdering skærpet, så eleverne skal have minimum 5 i gennemsnit i deres standpunktskarakterer i både 8. og 9. klasse for at blive erklæret egnet til stx, hhx og htx.

Selvom disse elever senere kun opnår 02 til afgangseksamen, har de krav på en plads på gymnasiet.  

Elever, som vil på hf direkte efter grundskolen, skal have opnået et gennemsnit på 4 i deres standpunktskarakterer i 8. og 9. klasse og eventuelt 10. klasse.

Det er en af de dele i den nye reform, som Annette Nordstrøm Hansen er kritisk overfor.

”Skærpelsen af karakterkravet betyder, at det bliver sværere at komme i gymnasiet. Det er uheldigt, for det får en social slagside – også selvom der er nogle kattelemme,” siger hun og tilføjer:

”Nogle af eleverne vil vælge en erhvervsuddannelse i stedet, men jeg er bekymret for, at antallet af unge, der slet ikke får en ungdomsuddannelse, vil stige.”

Burde styrke helhedsvurderingen
Annette Nordstrøm Hansen medgiver, at det er fornuftigt at tydeliggøre for eleverne, at det kræver et vist fagligt niveau, hvis man vil i gymnasiet. Men eleverne bør måles på andet end deres karakterer, mener hun.

”Jeg havde hellere set, at man havde styrket helhedsvurderingen af eleverne. Jeg har ikke noget imod 5-tallet, hvis det var en vejledende karakter, men her er det et krav.”

Karakterer er vigtige, for de siger noget om faglig kunnen, men det handler også om, at eleverne skal være studieparate, modne og motiverede, fastslår Annette Nordstrøm Hansen og henviser til en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fra 2015.

Læs: Ny rapport: Manglende motivation udfordrer mere end forskelligt niveau

”Den viste klart, at manglende motivation er et større problem end svage faglige forudsætninger. Så hvorfor skal de elever, der har 4,5 i gennemsnit og er supermotiverede for at gå i gymnasiet, ikke have muligheden?”

For få studieretninger
GL-formanden er også stærkt imod, at grundforløbet er forkortet fra seks til tre måneder, og at antallet af studieretninger er skåret kraftigt ned. Fremover bliver der 18 studieretninger på stx og htx og 13 studieretninger på hhx.

”Der er for få studieretninger, og de er for snævre. Fremover får eleverne en studieretning indenfor enten sprog, naturvidenskab eller samfundsvidenskab. Hvad med de spændende kombinationer, der i dag går på tværs af fagområderne? Det går blandt andet ud over de kreative fag. Jeg tror, vi taber nogle kompetencer, som fremtidens arbejdsmarked netop efterspørger,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Der er dog lagt op til, at skolerne kan få lov til at køre andre studieretninger end de 49 centralt udmeldte.

”Jeg håber, der bliver gode muligheder for at få dispensation, så skoler, der har gode erfaringer med specielle studieretninger, kan fortsætte det arbejde,” siger hun.

Inddrag lærerne
Aftalen træder i kraft i august 2017. Adgangskravet gælder dog først fra august 2019.

Annette Nordstrøm Hansen håber og tror, at Undervisningsministeriet vil inddrage GL og de faglige foreninger i arbejdet med at få udformet bekendtgørelser og implementeret reformen.

”Jeg glæder mig til implementeringsarbejdet. Skal de intentioner, der ligger i reformen, foldes ud, skal lærerne inddrages. Det er afgørende, at lærerne får medejerskab til de forandringer, der skabes,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Bag den nye reformaftale står alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten og Alternativet.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.