Nyhed

GL-formand: Tidsregistrering fungerer ikke

Lærerne har svært ved at gennemskue deres arbejdsplaner, fordi lederne fortsætter med deres eget akkordsystem, mener GL's formand. Hvis tidsregistreringen skal fortsætte, vil hun have lederne til at tage den seriøst.

24. august 2016 af Malene Romme-Mølby
Ledere arbejder med et akkordsystem fastsat af dem selv i stedet for tidligere, hvor akkorder traditionelt var aftalt centralt eller mellem tillidsrepræsentanten og ledelsen, fortælle Annette Nordstrøm Hansen. Foto: Jacob Nielsen.

Der er alt for mange skoler, hvor tidsregistreringen ikke fungerer godt nok, mener Annette Nordstrøm Hansen, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

Tre år efter at gymnasielærernes overenskomst ændrede sig fra akkord til tidsregistrering, er GL-formanden endnu ikke tilfreds med den måde, som tidsregistreringen bliver håndteret på.

“På trods af at det var lederne, der ville af med akkorderne, så oplever vi, at man mange steder alligevel arbejder videre med et akkordsystem,” fortæller Annette Nordstrøm Hansen og uddyber:

“Men det er akkorder fastsat af ledelsen i stedet for tidligere, hvor akkorder traditionelt var aftalt centralt eller mellem tillidsrepræsentanten (TR) og ledelsen.”

Læs: "Tidsregistrering er et administrativt helvede"

Voldgiftsager om merarbejde
Samtidig bliver tidsregistreringen ikke taget seriøst, oplever GL.

“Det volder problemer i forhold til merarbejde. Lærerne kan ikke gennemskue, hvornår merarbejde udbetales: Er det, når lærernes tidsregistrering viser merarbejde eller i forhold til akkorderne fastsat af ledelsen?,” siger hun.

Derfor forsøger GL at forfølge sådanne uenigheder om merarbejde blandt andet ved voldgiftsager.

Skufferegnskab
Problemet med de ledelsesfastsatte akkorder er, at de ofte ikke er synlige for lærerne.

“Der mangler åbenhed om ledelsens planlægningstal, fordi det er et regneark, som ledelsen har i skuffen,” siger Annette Nordstrøm Hansen og fortsætter:

“Konsekvensen er, at lærerne ikke har nogen som helst mulighed for at vurdere, hvad der ligger i en opgave, og hvor meget tid de skal bruge på den.”

TR mangler oplysninger
Samtidig oplever GL, at TR’s arbejde er blevet mere besværligt.

“I de seneste år er det blevet sværere for TR at få de oplysninger, som er nødvendige for at varetage jobbet som TR. Det er for eksempel oplysninger om lærernes arbejdsplaner og merarbejde, som ikke er tilgængelige, og det besværliggør gennemsigtigheden og dialogen,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Forståelser ikke juridiske gyldige
Snart begynder GL de indledende forberedelser til OK 18, og der vil tidsregistrering sandsynligvis have en central plads.

“Hvis tidsregistreringen skal fortsætte, så skal den tages seriøst af lederne,” siger GL-formanden.

Samtidig vil GL gerne slå et slag for, at skoler kan lave lokale aftaler.

“Vi kan konstatere, at en række skoler ikke tør lave bindende aftaler, men kun en form for forståelse, fordi Moderniseringsstyrelsen har givet klare signaler om, at de ikke ønsker flere aftaler,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Problemet med de såkaldte forståelser, der ikke er nedskrevne, er, at de ikke har den samme juridiske gyldighed som de underskrevne aftaler, forklarer hun.

Hvorfor fraråder GL så ikke lærerne at indgå forståelser?

“Vi vil ikke sige, at man ikke skal lave forståelser. Det er jo lærerne, der vurderer, at de ikke kan komme længere med ledelsen i forhold til en aftale. Derfor må vi respektere, at de foretrækker at få en form for forståelse frem for ingenting,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Dialog er omdrejningspunkt
Tre år efter at en arbejdstidsaftale - der ændrede radikalt ved lærernes arbejdsforhold - trådte i kraft, oplever GL-formanden generelt to slags skoler: De skoler, der også tidligere formåede at have et godt samarbejde, har fundet måder at forholde sig til overenskomsten med tidsregistrering eller aftale. Derimod er problemerne på skoler, hvor dialogen i forvejen var dårlig, blevet forstærket.

“Omdrejningspunktet for, at overenskomsten lykkes, er nemlig, hvordan dialogen er mellem lærere og ledelsen,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Planlægning af OK 18
Derfor forventer hun også, at der vil være opbakning fra GL’s hovedbestyrelse til, at arbejdsmiljøet skal på dagsordenen til næste overenskomstforhandling.

“De mange nedskæringer, der er kommet, og som formentlig kommer, presser arbejdsmiljøet voldsomt. Derfor er vi nødt til at arbejde for at sætte nogle barrierer i næste overenskomst, så vi sikrer, at lærere ikke bryder sammen på grund af det øgede pres, som nedskæringerne skaber,” siger Annette Nordstrøm Hansen, der forestiller sig, at professionel kapital med en form for supplement måske kan blive en af de mulige løsninger.

Læs: GL-formand: Måling af professionel kapital er en succes

Flere detaljer om OK 18 kan hun dog ikke komme ind på endnu. GL’s hovedbestyrelse skal først mødes til seminar i næste måned for at blive enige om fokuspunkterne for næste overenskomst.

 

Kommentarer

tor, 25/08/2016 - 07:14
Anders Friberg
Lektor
GSK

Tidsregistrering er elastik i metermål. Den tidligere bestyrelses knæfald for NPM. 

Tidsregistrering bør være frivillig. Jeg kender adskillige, som ikke tidsregistrerer, og faktisk en som gør, selvom hun ikke skal. Nogle kan lide det, andre mener, at de kan bruge tiden bedre, så lad dem tidsregistrere, der vil, og lad os andre blive fri. 

tor, 25/08/2016 - 13:52
Rune Lauesen
Svendborg Gymnasium

Jeg støtter helhjertet dette fokus. Så længe man holder sig under 1920 timer inkl. ferie, har man ingen problemer, og tidsregistrering fungerer fint og fleksibelt. Men man er ilde stedt, hvis opgaverne tager længere tid end de hemmelige akkorder anslår.

I nogle private virksomheder har man et system, hvor registreret tid over 1920 men under en aftalt maksimumgrænse udbetales uden diskussion. Merarbejde ud over denne grænse skal være aftalt på forhånd - så udgifterne ikke løber løbsk. 

Det synes jeg, vi skulle arbejde for.

fre, 26/08/2016 - 08:12
S. Wørmer
lektor
Storstr.VUC

Til Annete Nordstrøm: Nej, tidsregistrering virker negativt i enhver henseende.

Men GL kan tigge og be'. Det nytter ikke.

Vi har New Public Mangement, som er verdens mest tidsrøvende OG dyreste system til den slags.

I VUC-systemet er det for eksempel op til den enkelte administrerende direktør, som er det moderne navn for lederen (:tidligere hed det forstander) for de nye skolevirksomheder, som VUC er blevet til.

Derfor er det vidt forskelligt, hvordan man skal registrere sig - afhængig af hvor i landet man bor.

Staten har mistet kontrol og har ladet det hele sejle. De-centralismen er blevet et skalkeskjul for lokal centralisme, som er undtaget enhver fornuftig diskussion.

Min nu pensionerede læge, han var gammeldags socialdemokrat (ren Metusalem!): sagde det på denne måde: "offentlige ledere skal ikke have mere magt, de skal holdes mere i ørerne!"

Han har helt misforstået tidsånden.

Kan man gøre noget? Nix. Med den "danske model" er medarbejderne sat helt udenfor indflydelse.

Og medarbejdertilfredshed er en rubrik på et analysebureaus hjemmeside!

Rubrikken tager andre end medarbejderen sig af.

Summa summarum: Vi har ingen indflydelse. Gør hvad der bliver sagt - og hold kæft!

Jeg vil gerne have et kontant bevis på at undervisere i det gymnasiale system har reel indflydelse op deres dagligdag - på væsentlige områder!

Enhver, der kan påvise dette, vil blive belønnet med undertegnedes selvpåførte skriveforbud på disse sider i (skal vi sige) tre måneder som et minimum.

God kamp Annette. Bevar optimismen.

Du får brug for det.

 

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.