TEMA

GL: Efteruddannelse bliver overarbejde

Næsten halvdelen af gymnasielærerne vil have mere efteruddannelse. Men mange er pessimistiske og forventer at komme på færre kurser. Til trods for at de faktisk får bevilget langt størstedelen af den efteruddannelse, de søger.

12. september 2011 af Tina Rasmussen

14 procent af lærerne på de gymnasiale uddannelser har slet ikke været på efteruddannelse i 2010, og næsten en fjerdedel af lærerne har højst været på efteruddannelseskursus i tre dage.

Det viser en undersøgelse af lærernes efteruddannelse og skolernes strategiske arbejde med kompetenceudvikling, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har foretaget.

Ifølge de adspurgte lærere har de fået bevilget hele 87 procent af de efteruddannelseskurser, som de har søgt i 2010. Samtidig siger næsten halvdelen af lærerne, at de godt kunne tænke sig at få mere efteruddannelse. Men det er kun 25 procent, der regner med at få det.
"Det tyder på, at en stor del af lærerne ikke søger efteruddannelse i det omfang, de rent faktisk ønsker sig," siger Therese Holter, der er konsulent i GL.

I undersøgelsen angiver 13 procent af lærerne, at de har fået afslag på efteruddannelse. 87 procent siger, at arbejdsgiver står for den fulde finansiering af efteruddannelsen. Årsagen til afslag eller medfinansiering er typisk tid eller penge. Resten har været på efteruddannelse, som de helt eller delvist har betalt for selv.
"Vi har ikke spurgt direkte, men det ser ud til, at lærerne på forhånd opgiver at søge kurser, der i pris eller tidsforbrug ligger ud over rammen for den enkelte lærers efteruddannelse, som er fastsat på skolen. Lærerne søger de kurser, de er relativt sikre på at få bevilget," siger Therese Holter.

Billedet fra undersøgelsen stemmer godt overens med de meldinger, GL-konsulenten ofte hører fra lærere, når snakken falder på efteruddannelse: "Hvorfor overhovedet søge om efteruddannelse, når ledelsen siger, at der skal spares?" "Hvorfor lægge billet ind på et kursus, der strækker sig over en uge, når ledelsen har meldt ud, at normen er to dage per lærer om året?"

Ikke del af planlægning
På godt 7 ud af 10 skoler indgår tid til efteruddannelse ikke i planlægningen fra årets start. Det kan ifølge Therese Holter være en af grundene til, at lærerne ikke søger den efteruddannelse, de ønsker sig.
"Hvis ikke det indgår i planlægningen, så bliver efteruddannelsen overarbejde, der ligger oven i alt det andet," forklarer hun.

Undersøgelsen viser også, at kun en tredjedel af skolerne har en samlet overordnet strategi for medarbejdernes kompetenceudvikling. På trods af at det er et krav i overenskomsten. Her står, at "samarbejdsudvalget skal med udgangspunkt i en vurdering af arbejdspladsens strategiske mål og behov for strategisk kompetenceudvikling fastlægge principper og retningslinjer for den samlede kompetenceudviklingsindsats i institutionen".

Desuden er det et krav, at gymnasierne skal lave individuelle kompetenceudviklingsplaner for medarbejderne. Det skal ske som led i den årlige medarbejderudviklingssamtale. Men også på det punkt svigter gymnasierne. Hele 82 procent af de adspurgte lærere siger, at de ikke har en sådan plan.
"Skolerne arbejder ikke med efteruddannelse på det niveau, som de er forpligtet til," konstaterer Therese Holter.

Mangel på synlighed
Dermed er billedet det samme, som da Rambøll i 2008 lavede en undersøgelse af lærernes efteruddannelse i forbindelse med gymnasiereformen. Her lød en af konklusionerne: "De fleste gymnasieinstitutioner arbejder kun i meget begrænset omfang strategisk med efteruddannelse".

"Det lader til, at det er skolernes faste normer for, hvor meget hver lærer må koste i kroner og timer per år, der er bestemmende for omfanget af efteruddannelse - og ikke den enkelte lærers behov. Men et relevant kursus, der i tid eller penge ligger uden for, hvad skolerne normalt bevilger, bør kunne bevilges med baggrund i en aftalt kompetenceudviklingsplan," siger Therese Holter.

Netop den manglende fokus fra skolernes side kan også være en del af forklaringen på, hvorfor mere end en tredjedel af lærerne har ingen eller en forholdsvis lille efteruddannelsesaktivitet.
"Hvis tilskyndelsen fra skolen er ikke-eksisterende, og efteruddannelsen endda er overarbejde, skal man være virkelig motiveret for at tage af sted," siger Therese Holter.

Hun efterlyser mere kommunikation og åbenhed på skolerne, så det er klart for alle, hvem der har søgt hvilke kurser, og hvad der er blevet bevilget og afvist.
"På flere af skolerne i undersøgelsen er ledelse, tillidsrepræsentant og lærere uenige om, hvorvidt der er givet nogle afslag eller ej. Det er for mig et klart bevis på, at der mangler synlighed," siger Therese Holter.

Fakta om undersøgelsen
Undersøgelsen er lavet på baggrund af to spørgeskemaer sendt ud i marts 2011. Spørgeskemaerne er sendt til 30 skoler (10 stx/hf, 10 hhx, 6 VUC og 4 htx). 

Det ene spørgeskema er sendt til lærerne på skolerne. 217 lærere fordelt på 29 skoler har svaret. Det andet spørgeskema er sendt til tillidsre­præsentanter og ledelse. Her har 27 personer fordelt på 19 skoler svaret. 

I undersøgelsen er efteruddannelse bredt defineret. Ud over egentlige kurser af en eller flere dages varighed dækker det også temadage og pædagogiske dage på skolerne.

 

Pluk fra undersøgelsens resultater
Samlet viser lærernes svar, at de i gennemsnit har været på kursus i 5,8 dage i kalenderåret 2010. Men tallet dækker over store individuelle forskelle. 14 procent af de adspurgte lærere var slet ikke på efteruddannelse, 24 procent havde højst 3 dages efteruddannelse, mens 8 procent havde mellem 13 og 22 kursusdage.

Ifølge lærerne har de fået bevilget 87 procent af den efteruddannelse, de søgte i 2010. På godt 3 ud af 4 skoler er det ledelsen, der bevilger kurserne. 87 procent af lærerne angiver, at arbejdsgiver står for den fulde finansiering af efteruddannelsen (både arbejdstid og kursusafgift). 13 procent af lærerne siger, at de har fået afslag på efteruddannelse.

Næsten halvdelen af lærerne ønsker, at mængden af efteruddannelse i 2011 bliver af samme omfang som i 2010. En tilsvarende gruppe kunne godt tænke sig mere efteruddannelse i 2011. Men kun 25 procent regner med at få det. 

Omkring halvdelen af kursusdagene i 2010 blev brugt på faglige kurser. Lærere under 45 år tager mest på efteruddannelse. 

På godt 7 ud af 10 skoler indgår tid til efteruddannelse ikke i planlægningen fra årets start. Mere end halvdelen af de adspurgte skoler har ikke en samlet plan for medarbejdernes kompetenceudvikling. Kun 18 procent af lærerne angiver, at de har en individuel kompetenceudviklingsplan.

Læs hele undersøgelsen om lærernes efteruddannelse på www.gl.org.

 

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.