Artikel
GL advarer: De unges lønstigninger må ikke ofres
No image

GL advarer: De unges lønstigninger må ikke ofres

Set over et langt arbejdsliv kan unge gymnasielærere tabe mange tusinde kroner, hvis de kommende nedskæringer rammer lokallønnen.

Tekst_ gs_redaktor
Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

En forskel på 7.000 kroner om måneden – eller 84.000 kroner om året. Så mange penge kan der være på spil for en ung lærer, som ikke får lokale løntillæg i en årrække.

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har lavet beregninger af, hvad de lokale løntillæg betyder for tre lærere med henholdsvis 3, 8 og 13 års anciennitet. Fremskrivningerne viser, at bliver der ikke givet lokale løntillæg, vil de yngre og uerfarne lærere blive de helt store tabere. De risikerer nemlig at stå med en slutløn, som er 7.000 kroner lavere om måneden, end den gennemsnitlige slutløn ellers ville være.

Fremskrivningerne er tænkte scenarier, men når de alligevel er aktuelle, skyldes det de nuværende nedskæringer, som har ramt gymnasierne.  
I øjeblikket bliver flere lærere afskediget, og der bliver skåret ned på lektiecafeer, ekskursioner og undervisningsmaterialer. De lokale løntillæg kan derfor også risikere at komme i spil som et sted at spare på nogle skoler.

Problem for sektoren
Ifølge Ronald Karlsen, der er formand for GL’s overenskomstudvalg, vil det dog være et dumt sted at spare. I første omgang vil manglende lokalløn gå ud over de enkelte lærere, men på længere sigt vil det også gå ud over sektoren, mener han.

”Hvis nedskæringer ender med at betyde tilbageholdenhed i forhold til lokalløn, kan vi på lang sigt risikere, at gymnasielærere bliver en lavtlønsgruppe sammenlignet med andre akademikere,” siger Ronald Karlsen, der understreger, at det ikke kun er i lærernes interesse at opretholde en fornuftig løn.

”Det vil også blive et problem for sektoren at tiltrække nye kvalificerede lærere, hvis lønudviklingen ikke følger med,” siger Ronald Karlsen.

Han frygter, at lærergrupperne nogle steder kan blive stillet over for det dilemma, at enten bliver en kollega afskediget, eller også skal lærerne acceptere, at de ikke får lønstigninger.

Mange går på pension
Ronald Karlsen opfordrer til, at lærerne holder hovedet koldt og insisterer på også i år at afholde lønforhandlinger.

”Det bliver dyrt på lang sigt for de unge lærere, hvis de ikke får lokalløn nu,” siger han og gør opmærksom på, at mange ældre lærere går på pension i disse år – måske endnu flere på grund af nedskæringerne.

Når de ældste lærere går på pension, bliver der samtidig frigjort mange lønkroner, da de ældste lærere også er de medarbejdere, der har den højeste løn.

Den største del af gymnasielærernes løn er aftalt centralt ved overenskomsterne. Lærerne får en basisløn med anciennitetsløntrin plus forskellige centralt aftalte tillæg.

Derudover kommer lokallønnen, og den er meget afgørende for, hvordan den enkelte lærers løn på lang sigt udvikler sig. GL’s lønstatistik viser, at lærere med den samme anciennitet sagtens kan have en lønforskel på over 40.000 kroner om året.

I gennemsnit udgør lokallønnen for gymnasielærere cirka 10 procent, men den kan svinge meget, og erhvervsgymnasierne ligger i gennemsnit lavere. Det er skolernes ansvar at finde penge på budgettet til lokalløn, og Finansministeriet har tidligere meldt ud, at man ønsker, at en større del af den offentlige løn bliver udmøntet lokalt.

Lille, men vigtig del af lønnen
Mange steder udgør lokallønnen ganske lidt af det samlede budget på skolerne. Tillidsrepræsentant på Marselisborg Gymnasium Kjeld Knudsen Jensen understreger dog, at lokallønnen alligevel udgør en meget vigtig del af de unge gymnasielæreres løn.

”Af de nye lokallønstillæg, der aftales hos os, får de unge lærere mest. De fleste af vores nye lokallønsmidler går til lærere med under 15 års anciennitet,” siger Kjeld Knudsen Jensen.

Derfor mener han også, at det netop nu er vigtigt at holde fast i, at lærerne skal have lokalløn.

”Hvis vi giver køb på lokallønnen nu, bliver det svært at hente senere. Vi skal derfor vise solidaritet med de unge lærere og sørge for, at de får lønstigninger,” siger tillidsrepræsentanten fra Marselisborg og fortsætter:

”Hvis vi ikke holder fast i lokalløn, så vil det på sigt blive mindre attraktivt at være gymnasielærer.”
 

Gymnasielærernes løn

Det meste af gymnasie­lærernes løn er aftalt centralt. Lærerne får en basisløn med anciennitetsløntrin og derudover flere funktions- og kvalifikationstillæg. ­Endelig kommer lokallønnen, som i gennemsnit udgør cirka 10 procent af den samlede løn. Lokallønnen er dog forskellig fra skole til skole, og på erhvervsgymnasierne udgør den i gennemsnit kun cirka seks procent.

Lønudvikling fra 2015 til 2020 uden lokale lønforhandlinger

Figuren viser, hvad der vil ske for tre lærere – Anne, Bente og Carl – hvis de ikke får lokalløn i de kommende år.

Anne har 3 års anciennitet,

Bente 8 år og Carl 13 år.

Grafen viser, at hvis Anne aldrig får lokale løntillæg, vil hendes slutløn blive på 37.000 kroner om måneden. Det skal sammenlignes med, at en lærer med 25 års anciennitet i gennemsnit får 44.000 kroner om måneden.

Tallene er i faste 2015-tal, og der er ikke indregnet de aftalte lønstigninger fra OK15.

Kilde: GL

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater