Nyhed

GL’s formand: Vi skal blive bedre til at begrunde vores undervisning

Gymnasielærerne skal gøre mere for at forklare eleverne, hvorfor de skal lære det, de skal, lød det fra Annette Nordstrøm Hansen, formand for GL, på Folkemødet.

14. juni 2014 af Tina Rasmussen
GL's formand, Annette Nordstrøm Hansen, deltog i en debat på Folkemødet arrangeret af DGS og Globale Gymnasier.

Landets gymnasielærere skal blive bedre til at forklare eleverne, hvorfor de skal lære om franske filosoffer, doriske søjler og matematiske formler, og hvordan undervisningen kan bruges uden for skolens mure.

Det erkender Annette Nordstrøm Hansen, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

Savner rød tråd
Som gymnasieskolen.dk tidligere har skrevet, viser en ny undersøgelse fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), at mange elever savner undervisning med en klarere rød tråd til virkeligheden. Der er for meget fokus på teori og metoder, mener eleverne.

De vil blandt andet gerne i virksomheds- eller studiepraktik og have ændret almen studieforberedelse, så det bliver rettet mod at løse en konkret opgave for en virksomhed eller interesseorganisation.

”Man får et indtryk af, at gymnasiets undervisning er støvet. Det, synes jeg, er et lidt fortegnet billede, for min erfaring er, at mange lærere faktisk gør en del for at tage udgangspunkt i noget, eleverne kan genkende. Men jeg tror, at vi kan blive bedre til at begrunde, hvorfor eleverne skal lære de ting, de skal,” sagde Annette Nordstrøm Hansen, da DGS og Globale Gymnasier indbød til debat på Folkemødet under overskriften: Hvor er virkeligheden?

Ikke sænke fagligt niveau
Phillip Dimsits Lerer, der er formand for DGS, understregede, at formålet med en mere virkelighedsnær undervisning ikke er at sænke det faglige niveau.

”Det handler om at tilrettelægge undervisningen på en anden måde. Jeg ønsker ikke at lave fuldstændig om på læreplanerne. Selvfølgelig skal teori og metode fylde noget i undervisningen i gymnasiet. Det afgørende er, hvordan man kobler det til virkeligheden,” sagde Phillip Dimsits Lerer, der mener, at gymnasiet er rettet alt for meget mod universitetet i stedet for mod de videregående uddannelser generelt.

Brug for ændringer i AT
Annette Nordstrøm Hansen mener ikke, at videnskabsteori fylder for meget i gymnasiet. Men hun er enig i, at det kan gribes bedre an – ikke mindst i almen studieforberedelse og i studieretningerne.

”Vi skal holde fast i, at gymnasiet er en uddannelse, der bygger på et teoretisk grundlag. Men det udelukker jo ikke, at vi laver virkelighedsnære projekter.”

Men skal det for alvor lykkes at give undervisningen en mere praktisk dimension, er man også nødt til at ændre eksamensformerne, mener hun.

”I forhold til den store mængde undervisningstid og de mange penge, vi bruger på eksamen, så er læringsudbyttet ikke stort nok,” lød det fra GL-formanden.

Serviceeftersyn på vej
Undervisningsordfører for De Radikale, Lotte Rod, vil tage elevernes ønske om mere virkelighed i undervisningen med i arbejdet med det såkaldte serviceeftersyn af gymnasiereformen, som regeringen vil komme med et udspil til efter sommerferien.

”Man lærer mest, når man kan se, hvad man kan bruge det til - og det er ikke nok, at man får at vide, at man skal bruge det til eksamen," sagde Lotte Rod, der er enig i, at der også er behov for at se på prøve- og eksamensformerne.

”For vi ved, at prøver og eksamener spejler den undervisning, der finder sted,” sagde hun.

Læs også Gymnasieelever vil i praktik

 

Kommentarer

søn, 15/06/2014 - 23:09
Jens Illum
VUC Storstrøm

Nytte, nytte og nytte igen.

GL's formand hopper naturligvis glad på vognen, for vi skal jo være positive og opbygge gode relationer for at have indflydelse gennem dialog. Den gode stemning kunne blive ødelagt, hvis de synspunkter, Rod og Lerer udtrykker, blev problematiseret.

Rod er altid leveringsdygtig i tidstypiske floskler og blanke generaliseringer. ”Man lærer mest, når man kan se, hvad man kan bruge det til.” Jeg kan ofte sagtens se, hvad jeg kan bruge et givent computerprogram til, men efter kurset, eller når jeg har læst manualen, glemmer jeg det gerne hurtigt igen. Nej, man lærer mest, når man er motiveret, og man motiveres af primært af nysgerrighed og simpel videbegærlighed.

Nytte, det er, når man kan bruge noget "ude i virkeligheden", ikke? "kompetencer" som man kan bruge på arbejdsmarkedet, men er det ikke også nyttigt at få nuanceret sit verdensbillede? Er det ikke nyttigt at justere sine vante forestillinger og udvide sin horisont? Er det ikke nyttigt at udbygge sit begrebsapparat og blive bedre til at tænke?

”Virkelighedsnære projekter”. Det siger jo ingenting uden tilføjelse af, hvilken virkelighed projekterne skal være nære til.

Overskriften ”Hvor er virkeligheden” synes at blokere for en åben diskussion, idet præmissen ikke er til debat. Måske vi hellere skulle diskutere, hvad er ”virkeligheden”?

man, 16/06/2014 - 16:37
Annette Nordstr...
GL

Kære Jens. Jeg deltog i en debat på Folkemødet på baggrund af en undersøgelse lavet af DGS om ”Meningsfuld undervisning på skoleskemaet”. Hvor er virkeligheden?” Jeg synes altid, at det er en god ide at have en dialog med eleverne og deres organisation, men det betyder ikke, at jeg nødvendigvis er enig med dem i alt. Jeg roste eleverne for at blande sig i debatten om gymnasiets fremtid, men gav også udtryk for, at jeg havde svært ved at genkende det billede, de tegnede af hverdagen ude på gymnasierne. Når man læser deres undersøgelse, får man indimellem det indtryk, at gymnasier er lidt støvede og underviser langt fra den virkelighed, der er elevernes. Det er ikke det, jeg ser, når jeg orienterer mig rundt i det danske gymnasielandskab.

Debatten foregik i Globale Gymnasiers telt – hvilket meget flot illustrerer, at virkelighedens globale udfordringer er en væsentlig del af den daglige undervisning både i enkelte fag og på tværs af fagene. Men selvfølgelig kan vi blive bedre til det – vi ved, at læringspotentialet og især den enkelte elevs motivation er størst, når man faktisk ved, hvorfor man skal lære noget.

I øvrigt deler jeg dine frustrationer over den stigende forsimplede nyttetilgang, der i øjeblikket lægges ned over al uddannelse og hermed også over de gymnasiale uddannelser. Det er forstemmende at se den indsnævring af dannelsesbegrebet, der gives udtryk for. Jeg synes bare, at det er en lidt anden diskussion.

Annette Nordstrøm Hansen 

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.