Nyhed

Fynsk gymnasium indfører tvungne elevsamtaler

De kommende 1.g’ere på Faaborg Gymnasium får tildelt en lærer, som skal coache dem i alle tre år – uanset deres faglige niveau. Lærerne er skeptiske.

19. juni 2013 af Tina Rasmussen
Modelfoto
Jacob Nielsen

Efter sommerferien får alle nye 1.g’ere på Faaborg Gymnasium en ”personlig træner”. Hver elev bliver koblet til en lærer og får fem individuelle vejledningssamtaler om året – i alle tre år. 

”Formålet er at øge elevernes faglige niveau. De skal indse, at det kræver noget at gå i gymnasiet og finde ud af, om de selv leverer varen,” siger Claus Jensen, rektor på Faaborg Gymnasium.

At samtalerne er obligatoriske for alle – uanset niveau – er afgørende, mener han. 

”Det er vigtigt for os at signalere, at vi har høje forventninger til alle vores elever. Alle kan blive bedre, hvis de får det rigtige skub,” siger Claus Jensen.

Det fynske gymnasium har blandt andet hentet inspiration fra Kunskapsgymnasiet i Malmø, hvor alle elever har en samtale på 15 minutter med en lærer hver uge.

Lidt usynlige
I dag kan de dygtige elever, der har forstået, hvad gymnasiet går ud på, godt være lidt usynlige, mener Claus Jensen. 

Han synes, det er ærgerligt, at de mentorordninger, der kører på flere gymnasier, typisk er for de svage elever.

”Vi bruger en masse tid på de elever, hvor tingene ikke kører, og det skal vi fortsætte med. Men vi skal samtidig se og anerkende vores dygtige elever. De kan også rykkes,” siger Claus Jensen.

Han drager en parallel til sportens verden:

”På et fodboldhold er det utænkeligt, at træneren kun snakker med dem, der ikke er ret gode. De bedste spillere har også brug for at blive coachet, presset og rost. Det er den måde, holdet udvikler sig på.”

Realistiske mål
Ifølge Faaborg-rektoren viser flere internationale undersøgelser, at elever lærer bedst, når de forstår, hvad der forventes af dem, løbende får tilbagemeldinger på deres indsats og får råd fra en professionel om, hvordan de kan blive bedre.

Netop de tre ting er centrale i elevudviklingssamtalerne, påpeger han.

”Det er vigtigt, at eleverne vurderer deres egen arbejdsindsats. Derfra kan vi hjælpe dem med at få sat nogle realistiske mål, så de kommer videre og forhåbentlig forbedrer sig fagligt,” siger Claus Jensen, der ser ordningen som en pendant til den eksisterende tutorordning på hf.

Ressourcer kan bruges bedre
Det er ledelsen på Faaborg Gymnasium, der har besluttet at indføre elevudviklingssamtalerne. På lærerværelset er stemningen ret blandet. Nogle lærere er meget kritiske i forhold til den nye ordning, fortæller tillidsrepræsentant Helle Kærsager.

”Det er mange ressourcer, vi kommer til at bruge på det. De timer kunne være brugt bedre, hvis vi i stedet fokuserede på de elever, der kommer fra studiefremmede miljøer,” siger hun. 

En del af lærerne mener, at man ved at ”nurse” eleverne ikke lærer dem at blive selvstændige.

”Vi har altså en lang række dygtige, velfungerende elever, der godt kan tage et ansvar selv. Jeg tror, mange af dem vil synes, at den her form for overvågning er for voldsom. Gymnasiet skal jo netop udvikle de unges selvstændighed,” siger Helle Kærsager.

Desuden frygter nogle lærere, at samtalerne kan forstærke det forventningspres, mange unge allerede føler.

Brug for efteruddannelse
I det første år er det frivilligt for lærerne, om de vil påtage sig opgaven med elevudviklingssamtalerne. De 15 lærere, der har sagt ja, kommer hver til at tage sig af 10-12 elever.

Er erfaringerne gode, ønsker ledelsen at udbygge ordningen i løbet af et par år, så den omfatter alle tre årgange, og så er det meningen, at alle skolens lærere skal påtage sig opgaven med samtalerne. 

Ifølge Claus Jensen vil alle lærere få tilbudt efteruddannelse. Og det bliver der i høj grad brug for, mener Helle Kærsager.

”Det er ikke en opgave, der vil falde lige let for alle,” påpeger hun.

 

Elevsamtaler

Lærerne på Faaborg Gymnasium skal tage udgangspunkt i følgende spørgsmål:

  • Hvad er dit mål med gymnasiet?
  • Hvor er du stærkest/svagest i øjeblikket?
  • Hvilke standpunktskarakterer er du mest opsat på at forbedre?
  • Har du talt med din lærer om, hvad der skal til, hvis du skal hæve dit niveau?
  • Hvordan er din balance mellem skolearbejde og fritidsaktiviteter?
  • Mærker du faglige fremskridt i øjeblikket?
  • Hvad skal du efter din egen opfattelse arbejde mest med i den kommende måned?
  • Hvad har du gjort helt konkret, når vi ser hinanden næste gang?

Kommentarer

tor, 20/06/2013 - 14:01
Christian Falden

Det er efterhånden med måben, at jeg kan konstatere at Gymnasieskolen åbenbart skal være negative overfor alt rektorerne kommer med - i hvert fald på rubrikniveau. Man er åbenbart blevet til de kontrære og forandringsfrygtsommes talerør.
Som pædagogisk leder får jeg sværere og sværere ved at se GL som min organisation - man gør alt hvad man kan for at skubbe mig væk og ikke varetage mine interesser.
Mvh Christian Falden, pædagogisk leder

tor, 20/06/2013 - 14:33
Morten Jest
Kære Christian, tak for dit indspark, som jeg umiddelbart har to kommentarer til: 1) Jeg er grundlæggende uenig med dig i, at Gymnasieskolen udelukkende er negativ over rektorers udspil. Rektorerne får masser af taletid, og mange projekter og tiltag, som jo også er sat i søen af ledelserne rundt omkring, får da ofte ganske pæn og konstruktiv omtale. Men det er klart, at der her kan skelnes mellem det pædagogiske/uddannelsespolitiske og det arbejdsmarkedspolitiske, hvilket fører mig videre til næste punkt herunder: 2) Gymnasieskolen er først og fremmest medlemmernes - hvoraf langt størstedelen jo er "menige" lærere - talerør og interessevaretager, selv om vi er en "fri" redaktion i forhold til for eksempel GL's hovedbestyrelse og sekretariat (som vi imidlertid har et godt samarbejde med). Det er derfor helt naturligt, at vi forholder os kritisk til mange af rektorernes udspil - især i øjeblikket, hvor vi ser mange eksempler på udspil eller diktater, som set fra lærernes perspektiv ikke alle er lige kløgtige....... Ligesom vi helt naturligt også forholder os kritisk til udspil, der kan influere på vores medlemmers arbejdssituation, fra eksempelvis ministerier og andre parter på arbejdsmarkedet. Man kan vel sige, at en af vores opgaver netop er en naturlig skepsis overfor udspil fra grupper, der i visse tilfælde (her tænker jeg forhandlinger/arbejdsvilkår mm) er en modpart. Så jeg ville faktisk bekymre mig mere, hvis du havde skrevet, at vi alt for sjældent er kritiske eller negative. Vi forsøger som redaktion at handle fair og efter generelle journalistiske og presseetiske principper - men det er jo altså med baggrund i vores position som interessevaretager for GL's medlemmer. Når det så er sagt, tager vi naturligvis din holdning seriøst, for jeg er da ked af, både på redaktionens og GL's vegne, at du som medlem og pædagogisk leder ikke føler dig omfavnet tilstrækkeligt. Vh Morten Jest, chefredaktør
tor, 20/06/2013 - 14:36
Kirsten Oldmark...

Hvad er det i ovenstående artikel, som er 'negativt'?

GL står for Gymnasieskolernes Lærerforening. Jeg håber, at GL fortsat vil varetage lærernes interesser - herunder muligheden for at forholde sig kritisk og nuanceret til nye tiltag uden at blive kaldt 'kontrær' og 'forandringsfrygtsom'. Ellers har den side af foreningens virke, som handler om pædagogiske tiltag, ingen som helst mening. Og så er der nok en del lærere, som vil have svært ved at se GL som deres organisation.

PS Jeg er ansat ved Faaborg Gymnasium.

tor, 20/06/2013 - 19:26
Lars Bjarne Nielsen

Jeg kan altså ikke se rektorbashing i ovennævnte artikel. Lad os i stedet glæde os over, at det rent faktisk kan lykkes at blive pædagogisk leder, selv om man er er ret ny og angiveligt har haft en hård start. Og få det udbytte af fagforeningen, der rent faktisk er (og lad os styrke den, især i medieplejen!).

Det interessante i den problemstilling, der rejses i artiklen om elevsamtalerne er efter min mening, at Gymnasieeleverne har brug for så meget omsorg for at klare sig igennem. Er det det, samfundet vil med uddannelsen? Har vi brug for andre typer ungdomsuddannelser imellem gymnasiet og erhvervsuddannelserne? Skal gymnasiet være mere akademisk eller skal det være 9-12 klasse?

fre, 21/06/2013 - 12:57
Christian

Tak for responsen. Det negative i ovenstående starter med brugen af ordet "tvungen" i rubrikken. Lærerne der mener at ressourcerne kunne bruges bedre - fordi de mener, at kun svage elever har brug for en mentor - har jo misforstået ideen. Man skal jo hjælpe alle elever med at udvikle sig bedst muligt og få det maksimale udbytte af deres evner.

Det er ganske sigende at "relaterede artikler" henviser til en artikel med samme fokus, men her er man positiv ("succesfuld mentorordning"). For mig fremstår det som en tydelig før/efter OK13, hvor man nu på GS (og i GL) har travlt med at italesætte alt som en konflikt og ledelsesdiktat uden respekt og fokus på lærernes faglighed. Jeg kan ikke tale for alle, men hos os og tilsyneladende også på Faaborg Gymn. er tiltagene netop båret af et ønske om at styrke undervisningen og den gode kontakt mellem lærere og elever.

Ift. vinklingen i GS generelt, føler jeg, at man har taget den kritiske hat på ift. til den ene part, men glemmer den anden. Her skal det indskydes, at jeg også mener, at nogle af de tiltag der er meldt ud fra forskellige rektorer er ufornuftige, men at tro at lærerne altid ved bedst er en journalistisk fejlslutning - fagligt talerør eller ej.

Jeg ser frem til flere kritiske, men afvejede, artikler i fremtiden. For gymnasiet har behov for et kritisk blik. Faktum er, at der politisk er sket i skred i synet på gymnasiet - en virkelighed vi må agere i, men også forsøge at påvirke. For vi har alle en interesse i, at gymnasierne ikke bliver en forlængelse af grundskolen, men bibeholder det studieforberedende og forbliver at være en attraktiv arbejdsplads.

mvh Christian Falden, pl, Akademisk Studenterkursus

tir, 25/06/2013 - 14:13
Malene Romme-Mølby
Kære Christian. Blot til info: Den artikel, som du nævner som positiv og før OK 13, er skrevet den 23.april i år - altså også efter OK 13. Vh Malene Romme-Mølby Webredaktør

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.