Fusioner: Ingen garanti for succes

En skole. Flere uddannelsesretninger. Det er blevet hverdagen på mange af landets gymnasier. Gymnasiale uddannelser rykker sammen med hinanden eller med erhvervsuddannelser og får et nyt navn. Det er campusdannelsen, der er i gang, og i de seneste år er flere og flere ungdomsuddannelser fusioneret.

Regeringen vil gerne have flere campusser og fusioner af ungdomsuddannelser. Undervisningsminister Christine Antorini mener nemlig, at det kan være med til, at flere unge tager en uddannelse, samtidig med at færre dropper ud. Hun slår dog fast, at regeringen ikke vil tvinge uddannelsesinstitutioner ind i en campus.

Og der kan også være udfordringer, når uddannelser lægges sammen. Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har lavet en undersøgelse om fusioner mellem uddannelser, hvor lærere fra forskellige skoler, der har været igennem en fusion, har svaret på, hvordan fusionen er gået.

Stemningen blandt lærerne er ikke særlig positiv, og mange ser flere ulemper end fordele ved at lægge to ungdomsuddannelser sammen. Blandt andet nævner lærerne, at det er svært at forene to forskellige kulturer, og at afstanden til ledelsen er blevet længere.

Noget tyder dog på, at det efter noget tid bliver bedre på skolerne. Men hvordan er det bedst at gøre, når forskellige ungdomsuddannelser skal ligge under samme navn? Gymnasieskolen har snakket med flere ledere og tillidsrepræsentanter på landets fusionerede skoler om, hvordan det er at fusionere med andre uddannelser. De er alle tilfredse med slutresultatet, men det har ikke bare været let at fusionere.

Folk blev blæksprutter
I GL’s undersøgelse om fusioner har lærerne svaret på, hvilke udfordringer der som underviser er ved en fusion. En stor del af lærerne oplever, at det er svært at forene de forskellige kulturer fra uddannelserne.

Tillidsrepræsentant på Struer Statsgymnasium Jakob Thorgård kan huske, at lærerne fra det almene gymnasium og hf var lidt skeptiske, men også spændte på at få 14 nye kolleger fra handelsgymnasiet ind i lærerværelset. De kom jo fra en anden kultur, havde andre fag og en anden overenskomst.

I starten gjorde ledelsen meget ud af, at lærerne skulle undervise på flere uddannelser. Og det gik galt, mener tillidsrepræsentanten.

”Folk blev blæksprutter, hvor de skulle undervise i forskellige afdelinger og holde styr på, hvordan eleverne laver SRP på stx og DIO på hhx,” siger Jakob Thorgård.

Han oplever, at lærerne har behov for at være forankret i en uddannelse, så de kender fagene og har helt styr på kravene til de større opgaver.

Jakob Thorgård fortæller dog, at der i dag er kommet en bedre balance. Lærerne underviser stadig på tværs af uddannelserne, men det er mere moderat nu.

Rybners Gymnasium fusionerede med EUC Vest lige inden sommerferien. De er stadig i begyndelsen af fusionen, men direktør Peter Amstrup har gjort det tydeligt, at lærerne skal fortsætte med at undervise i deres afdeling.

”Det der med at jage folk rundt i organisationen, så de underviser 117 forskellige steder, fungerer ikke. Der er en stærk faglig kultur på gymnasierne og på erhvervsskolerne, som har nogle fordele og spidskompetencer, og det skal man pleje,” siger han.

Peter Amstrup kan godt se muligheder i samarbejde på tværs af gymnasiale uddannelser, men det skal have et formål og tænkes godt igennem først.

Overblikket mindskes
Gefion Gymnasium kom til i 2010, da to almene gymnasier – Metropolitanskolen og Østre Borgerdyd – fusionerede. Begge gymnasier var relativt små og havde økonomiske vanskeligheder. De flyttede i nye bygninger med Statens Museum for Kunst som genbo og er i dag et af landets mest søgte gymnasier.

Rektor Birgitte Vedersø fortæller, at det var svært for personalet at komme fra to små skoler og blive til en stor skole.

”Det giver en højere grad af uoverskuelighed, fordi der sættes mange skibe i søen, som alle ikke har styr på. Graden af overblik bliver en anden, end når man er på en lille skole,” siger hun.

Mange af lærerne havde det svært med, at der var dobbelt så mange kolleger på lærerværelset. Det medførte, at skolen nu er delt op i afdelinger efter hovedområde. På den måde er lærerne i nærheden af dem, de arbejder sammen med til daglig.

Længere til ledelsen
I GL’s undersøgelse har en stor del af lærerne svaret, at der er blevet længere til ledelsen. Det er den udfordring ved en fusion, som flest af lærerne har sat kryds ved i spørgeskemaet.

Birgitte Vedersø fra Gefion Gymnasium kan godt forstå, at lærerne føler, at afstanden til ledelsen er længere. Det oplevede hun selv specielt det første halve år efter fusionen.

”Vi var ved at drukne i at udstikke retningslinjer i ledelsesgruppen. Alt skulle laves forfra og opfindes på ny. Vi var begravet på vores kontorer med at lave rammer og regler for skolen,” siger hun.

Formanden fra GL, Annette Nordstrøm Hansen, har talt med flere rektorer om problemet med, at der er en længere afstand mellem lærere og ledelse efter en fusion. Hun mener, at det er en udfordring, skolerne skal have fokus på.

”GL’s undersøgelse viser, at et centralt problem i mange fusioner er, at det ikke gøres til et fælles projekt, men til et ledelsesprojekt, hvor lærerne mangler information og indflydelse. Der er brug for dialog og for, at ledelsen fortsat er tæt på,” siger formanden for GL.

Hun mener, at en løsning på store fusionerede institutioner kan være selvstyrende gymnasiale afdelinger, hvor ledelsen har et reelt ledelses- og økonomiansvar.

Svar på lokale udfordringer
Økonomi eller geografi er ofte de afgørende faktorer for en fusion. Det viser GL’s undersøgelse. Man vil have økonomiske fordele og fastholde uddannelsesmuligheder i yderområderne.

GL tror ikke, at campusser er svaret på at fastholde eller styrke elever, men Annette Nordstrøm Hansen mener, at det nogle gange kan være en god løsning at fusionere ungdomsuddannelser.

”En campus kan i visse tilfælde være et svar på lokale udfordringer. Men det er det uddannelsesmæssige mål, der er afgørende. En fælles parkeringsplads flytter ikke noget. Fusioner i sig selv skaber bare større institutioner, og ingen undersøgelser kan påpege fordele ved store fusionerede institutioner. Samarbejdet skal altså bruges til at skabe et bredt udvalg af uddannelsestilbud og til at skabe en højere kvalitet via samarbejde,” siger hun.

På Rybners ser direktør Peter Amstrup flere økonomiske fordele ved fusionen.

”Som institution bliver vi økonomisk mindre sårbare. På den måde får vi lettere ved at imødegå modgang,” siger han.

Ingen forskel i dagligdagen
Når skoler fusionerer, sker det på mange forskellige måder. Nogle ungdomsuddannelser flytter sammen i nye lokaler, nogle flytter over til hinanden, mens andre bliver, hvor de hele tiden har været og har dermed ingen fælles lokaler.

På Uddannelsescenter Holstebro blev byens handelsgymnasium slået sammen med teknisk skole i 2010. Men rent fysisk skete der ikke noget. Handelsgymnasiet lå lige ved siden af det tekniske gymnasium, og der ligger det stadig i dag. Tillidsrepræsentant fra htx Ingrid Christiansen oplever ikke, at fusionen har gjort nogen forskel ved lærernes dagligdag.

”Der er enkelte valgfag, hvor der er nogle lærere, der går på tværs, men ellers ser vi ikke lærerne fra hhx. Jeg tror ikke, at hovedparten af lærerne fra htx kender deres kolleger fra hhx andet end fra julefrokosten,” siger Ingrid Christiansen.

Fælles følelse og bryllupsdag
Modsat er der steder, hvor det har været uundgåeligt for lærerne at overse fusionen. På Struer Statsgymnasium var der efter fusionen fra start kun ét lærerværelse, og klasser med forskellige uddannelsesretninger lå blandet ned ad gangene. Det har ifølge Jakob Thorgård været den rigtige løsning, fordi det har hjulpet lærerne med at blande sig med hinanden.

”Når man vælger at lave en fusion, skal man gøre det helt, man skal ikke holde nogen på sidelinjen. Vi fik hurtigt en fælles følelse på lærerværelset, selvom vi kommer fra forskellige kulturer og fagforeninger,” siger han.

På Gefion Gymnasium blev de to små skoler erstattet af én ny, og Birgitte Vedsersø tror, at de nye lokaler har været med til at gøre fusionen lettere. Samtidig er hun sikker på, at det er en stor fordel at lave en fusion med to ens uddannelser. Kulturen på de almene gymnasier har været meget ens, og det har primært været elevsammensætningen, der har været forskellig.

Alligevel havde skolen fokus på, at lærerne skulle arbejde sammen på tværs af de sammenlagte skoler. For eksempel blev klassernes lærerteam lavet med lærere fra hver skole.

”Det gav et godt forum for social kontakt, og der gik overraskende kort tid, før lærerne fandt sammen,” siger Birgitte Vedersø.

Hun tror også, det er godt med lidt humor, når to uddannelser lægges sammen. Det lagde de vægt på til personalefesten efter skolens indvielse, der blev lavet som et bryllup. Den ældste mandlige lektor fra den ene skole og den ældste kvindelige lektor fra den anden optrådte som brudepar. Siden har skolen holdt bryllupsdag den novemberdag.