Nyhed

Frustrerede rektorer: Vi vil beholde idræt som studieretningsfag

Ingen studieretninger på stx må fremover indeholde idræt. Samtidig opstår faget som nyt studieretningsfag på htx. Uforståelig forskelsbehandling, mener flere rektorer og Danske Gymnasier.

27. september 2016 af Tina Rasmussen
Flere rektorer og Danske Gymnasier ærgrer sig over, at idræt fremover ikke må være et studieretningsfag på stx. (Arkivfoto) Foto: Jacob Nielsen.

Det er en stor fejl, at idræt ikke længere må indgå i studieretningerne på stx.

Så klar lyder kritikken fra flere rektorer på landets almene gymnasier.

De er utilfredse med, at faget ikke er med i én eneste af de 13 centralt fastsatte studieretninger, som stx fremover må udbyde.   

En af dem er Mogens Hansen, der er rektor på Rungsted Gymnasium.

”Det ærgrer mig, at det er slut med at udbyde en studieretning med idræt B. Vi har haft et meget frugtbart samarbejde mellem samfundsfag A, matematik B og idræt B,” siger han og roser studieretningen for at kunne ”bygge bro mellem naturvidenskaben og samfundsvidenskaben”.

Stærk tradition
På Sct. Knuds Gymnasium i Odense er rektor Susan Mose også ked af det.  

”Vi har en stærk tradition for at have studieretninger med idræt B. Det er dybt beklageligt, at vi ikke kan det længere,” siger hun.

Skolen har typisk kunnet oprette to nye studieretningsklasser med biologi A, matematik B og idræt B hvert år.

”Det giver rigtig god mening, at de fag arbejder sammen,” siger Susan Mose og tilføjer:

”I en tid, hvor sundhed i den grad er på dagsordenen, er det påfaldende, at vi ikke må udbyde studieretningen længere.”

Skolerne kan stadig udbyde idræt som valgfag. Men mulighederne for at lave tværfaglige undervisningsforløb og projekter er langt bedre for studieretningsfag end for valgfag, hvor eleverne kommer fra forskellige studieretninger, påpeger de to rektorer.  

Centralt fastsatte linjer
Mange gymnasier udbyder i dag studieretninger med idræt på B-niveau, viser tal fra Undervisningsministeriet.

Den mest udbredte er biologi A, matematik B og idræt B. Den indtog sidste år en femteplads på top-10 over studieretningerne på stx. I alt fem procent af studenterne i 2015 havde valgt den fagkombination.

Men det sætter den nye reform, der træder i kraft i august 2017, en stopper for. Fremover må skolerne udelukkende udbyde studieretninger, der står på Undervisningsministeriets liste med centralt fastsatte fagkombinationer. Stx kan vælge mellem 18 studieretninger. Det samme kan htx, mens hhx har fået tildelt 13 studieretninger.

Både Mogens Hansen og Susan Mose understreger, at de overordnet set finder det fornuftigt, at der bliver strammet op. Men når idrætsfaget fremover er et totalt no-go som studieretningsfag på stx, er man gået for vidt, mener de.     

Få vil få dispensation
Skolerne har dog mulighed for at søge om dispensation, så de kan udbyde særlige, lokale studieretninger, der falder udenfor listen med de centralt fastsatte fagkombinationer. 

Læs: Gymnasier vil holde fast i lokale studieretninger

Men en dispensation vil kun blive givet ”undtagelsesvist”, som der står i bemærkningerne til reform-lovudkastet.

Her bliver det også understreget, at man for at opnå godkendelse blandt andet skal kunne dokumentere et ”helt særegent fagligt miljø” og have undervisere med ”særlige kompetencer”.

Opgiver at søge
På grund af de stramme regler har flere rektorer på forhånd opgivet at søge om dispensation hos Undervisningsministeriet.

”Vi var indstillet på at søge, indtil vi så lovforslaget og bemærkningerne. Nu giver det ikke mening. Det et tydeligt for enhver, at der bliver tale om ganske få undtagelser, og vi kan ikke påstå, at vi har særlige undervisningskompetencer, som andre skoler ikke har,” siger Susan Mose fra Sct. Knuds Gymnasium.

Samme melding lyder fra Mogens Hansen på Rungsted Gymnasium:

”Meldingen fra ministeriet er klar. Man skal være usædvanlig tonedøv for ikke at forstå, at vi ville få et blankt nej. Hvis jeg får dispensation til idræt B, så vil 130 andre rektorer stå i kø for at få det samme.”

Htx må godt
Men rektorernes frustration stopper ikke her. For samtidig med at idræt B udgår som studieretningsfag på stx, opstår faget som nyt studieretningsfag på htx – i kombination med bioteknologi på A-niveau.

”Det er en underlig skævdeling, som jeg slet ikke kan se noget fagligt argument for,” siger Mogens Hansen. 

Det kan man heller ikke hos rektorernes forening Danske Gymnasier.

”Uligheden i muligheden for at udbyde idræt som studieretningsfag er helt uforståelig og kan kun ses som et forsøg på at gøre det tekniske gymnasium attraktivt på bekostning af det almene gymnasium,” skriver Danske Gymnasier i sit høringssvar til lovforslaget om reformen.

Dyrt forslag
Til gymnasieskolen.dk siger Danske Gymnasiers formand Anne-Birgitte Rasmussen:

”Handler det om at få flere elever til at vælge htx, er det en forkert løsning at flytte en velfungerende studieretning fra stx.”

Danske Gymnasier henstiller i sit høringssvar kraftigt til, at idræt kan fortsætte som studieretningsfag i det almene gymnasium. Dels er idræt et afgørende element i almendannelsen, dels er det både uhensigtsmæssigt og samfundsøkonomisk dyrt at placere faget væk fra de nuværende faglige miljøer, lyder argumenterne. 

”Det er de almene gymnasier, der har opbygget stærke idrætsfaglige miljøer med gode lærerkompetencer, tradition for tværfagligt samarbejde og gode faciliteter,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Færre studieretninger

Fremover må gymnasierne kun udbyde studieretninger, som er centralt fastsat af Undervisningsministeriet:

Hhx
kan vælge mellem 13 studieretninger indenfor sprog, økonomi og marked samt økonomi og sprog.

Htx
kan vælge mellem 18 studieretninger indenfor anvendt naturvidenskab, teknologi og kommunikationsteknik.

Stx
kan vælge mellem 18 studieretninger indenfor naturvidenskab, samfundsvidenskab, sprog og kunst.

AA eller AB

Langt de fleste af studieretningerne består af to A-fag eller et fag på A-niveau og et på B-niveau. Nogle studieretninger på stx består dog af tre fag – det gælder for de fleste sproglige og naturvidenskabelige studieretninger.

Der er ingen regler for, hvor mange og hvilke studieretninger skolerne skal udbyde og oprette. Men udbuddet af studieretninger skal ifølge lovudkastet til den nye gymnasiereform ”stå i rimeligt forhold til antallet af elever på uddannelsen”.

Mulighed for dispensation

Skolerne kan søge om dispensation til at oprette en lokal studieretning, der ikke er omfattet af de centralt fastsatte studieretninger.

En godkendelse vil dog kun blive givet ”undtagelsesvist”, står der i bemærkningerne til lovudkastet til reformen.

For at opnå godkendelse skal skolen blandt andet have "et helt særegent fagligt miljø, som ikke findes eller umiddelbart vil kunne etableres på andre institutioner” og ”undervisere med særlige kompetencer indenfor det fagområde, der søges om godkendelse til”.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.