TEMA

Fremmedsprog udelukkes fra tværfaglighed

Almen studieforberedelse skulle lære gymnasieeleverne at arbejde på tværs i alle fag. Men for fremmedsprogene er det blevet sværere at spille en tværfaglig rolle.

29. marts 2011 af Malene Romme-Mølby

Gymnasiereformen spænder ben for fremmedsprogene. Det oplever gymnasielærere over hele landet.
"Problemet er, at der ikke er mange gymnasier, hvor fremmedsprog som tysk og fransk indgår i studieretningerne. Konsekvensen er, at det er svært at indgå i tværfaglige sammenhænge, og så bliver andet fremmedsprog reduceret til andenrangsfag," fortæller Mette Hermann, formand for Tysklærerforeningen for gymnasiet og hf. Hun oplever, at det at svært at arbejde tværfagligt, når elever er samlet til tysk- eller franskundervisning på såkaldte papegøjehold fra flere forskellige klasser.
"Når eleverne kommer fra tre, fire eller endda fem forskellige klasser, er det næsten umuligt logistisk at arbejde tværfagligt, og så oplever mange elever ikke, hvordan fremmedsprogene kan indgå i et samarbejde med de andre fag. Det betyder, at når elever i 3.g skal skrive AT-opgave eller synopsis, så trækker de ikke deres andet fremmedsprog ind, for de har ikke erfaring med at bruge det," siger Mette Hermann.

Hun arbejder på Nørre Gymnasium i København, hvor de for nylig besluttede, at det andet fremmedsprog skal på banen i fjerde AT-forløb.
"Strukturen i gymnasiereformen gør, at de enkelte gymnasier er nødt til lægge sådanne regler ind, hvis fremmedsprogene skal blive mere synlige og brugbare," mener Mette Hermann.

På Roskilde Katedralskole har de også forsøgt at gøre plads til fremmedsprogene:
"Vi dedikerede et AT-forløb til fremmedsprogsfag, men det har vi måttet opgive. For det var vanskeligt at få det til at hænge sammen rent strukturelt, når elever kommer fra mange forskellige klasser. Det er til gengæld ikke noget problem, når fagene er i en studieretning," fortæller Irma Kobæk, formand for Spansklærerforeningen og spansklærer på Roskilde Katedralskole. Selvom spansk er udbudt i studieretninger på de fleste gymnasier og derved har lettere ved at indgå i AT-samarbejde, så synes hun, at der er behov for, at man gør meget mere for sprogfagene, som hun mener, er i en generel krise.
"Alle sprogfagene er svækket af gymnasiereformen, fordi den begrænser tilgangen til sprogene. Og sprogene har mistet status både på grund af den manglende politiske opbakning, og fordi mange unge opfatter sprog som noget, man let kan lære sig. De er ikke bevidste om, at det faktisk er hårdt arbejde at lære et sprog godt," siger Irma Kobæk fra Spansklærerforeningen.

Hun oplever, at sprogfagenes ry for at være lettere fag gør, at de tiltrækker en del fagligt svage elever.
"Gymnasierne optager jo flere og flere elever, og det betyder, at der kan være et meget langt spring rent fagligt på holdene. Vi oplever ofte hold, hvor der sidder fagligt stærke elever, der hurtigt bliver meget dygtige, sammen med fagligt svagere elever, som har rigtig svært ved at tilegne sig de sproglige kompetencer. Og hvis mange fagligt svage elever vælger sproglige studieretninger, så udfordrer det fagligheden og niveauet," fortæller Irma Kobæk.

Sprog er mere end et værktøj
Formændene for de sprogfaglige foreninger udtrykker også ønsker om en større sammenhæng i sprogundervisningen mellem folkeskolen og gymnasiet. "Jeg oplever, at der er stort behov for at styrke samarbejdet mellem folkeskolen og gymnasiet. Vi mangler en langsigtet sproglig profil, som kører, fra eleverne starter på sprogundervisning i folkeskolen og faktisk frem til de videregående uddannelser," påpeger Mette Hermann fra Tysklærerforeningen.

Selvom engelsk ikke har mødt de samme forhindringer med gymnasiereformen som de øvrige fremmedsprog, så mener formanden for Engelsklærerforeningen for gymnasiet og hf alligevel, at der er behov for, at fremmedsprogene gør fælles front for fremmedsprogenes udbredelse.
"Når nu gymnasiereformen har smadret strukturen i gymnasiet, så det er sværere at arbejde tværfagligt, så bør vi arbejde mere målrettet for flere studieretninger med sprog. Engelsk har jo bevaret sin status og er stadig et meget stort fag, og det skal vi udnytte. Engelsk må være lokomotivet, der trækker i retning af mange flere fremmedsprog," mener Bodil Hohwü Nielsen.

Hun ser store fordele i at have studieretninger med flere fremmedsprog.
"Det er da fint, at vi ofte indgår som en form for hjælpefag, for eksempel med samfundsfag, fordi eleverne skal læse sagprosa på engelsk. Men vi bør arbejde for sproglige studieretninger, fordi det åbner op for, at vi er indhold og ikke kun værktøj. Det er meget givende, fordi vi derved får en mere markant faglighed. Jeg har for eksempel et godt samarbejde med en spansklærer, og det har skabt en synergieffekt om sprogindlæring og læringsstrategier," fortæller formanden for Engelsklærerforeningen for gymnasiet og hf.

Tysklærernes formand mener, at gymnasierne også selv skal gøre en indsats for at fremme udbredelsen af fremmesprog.
"For at vi skal få flere til at vælge fremmedsprog, så skal vi blive bedre til at brande os selv og gøre sprog attraktive. Vi er nødt til at få budskabet frem, at sprogkompetencer er vigtige og uundværlige," understreger Mette Hermann.

Spansklærerforeningen savner også en mere synlig sprogprofil på gymnasierne.
"Man kunne jo gøre som de naturvidenskabelige fag, der har faglokaler med laboratorier og udstyr. Vi burde også skabe et sprogunivers, hvor man ikke er i tvivl om, at her er fremmedsprog og kultur i centrum og plads til sproglig fordybelse," foreslår Irma Kobæk.

 

 

Fakta: Kinesisk: 
Kinesisk har oplevet en vækst. Der er 38 hold på stx og hhx.

 

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.