TEMA

Fraværsstatistik holder ikke

Elevernes fravær skal være lavt - det kan de fleste blive enige om. Men det kan være svært at vurdere, om fraværeter faldet eller steget, siden 10-procents-reglen blev afskaffet. Endnu er der kun usammenlignelige fraværstal.

30. maj 2011 af Malene Romme-Mølby

I den seneste tid har der været historier i medierne om, at gymnasieelever har for meget fravær. Men i virkeligheden foreligger der ingen statistik, der kan give et generelt billede af, hvor meget eleverne er fraværende.
"Vi ved faktisk ikke helt eksakt, hvor meget fravær eleverne har på de gymnasiale uddannelser. Men vi har måske en formodning om, at fraværsniveauet er på samme niveau, som da 10-procents-reglen var gældende," fortæller Jan Lindebjerg Nielsen, konsulent i Undervisningsministeriet.

Han henviser til, at der i 2008 blev lavet en fraværsrapport, der viste indikatorer på, at fraværsniveauet ikke var reduceret, på trods af at det var en af årsagerne til at afskaffe 10-procents-reglen. Men heller ikke rapporten havde generelle fraværstal.

Politiken skrev for kort tid siden om fortrolige fraværstal, som de var kommet i besiddelse af, der viste, at det gennemsnitlige fravær i det almene gymnasium skulle være 9,2 procent. Formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening kender godt fraværstallene og fortæller, at de stammer fra et udtræk af Lectio.
"Tallene er ikke fortrolige! De er bare ikke særligt anvendelige i anden sammenhæng end til intern brug på gymnasiet. De dækker nemlig over en del undervisningsrelateret fravær, som intet har med pjæk at gøre," siger Jens Boe Nielsen.

Han forklarer, at de fleste rektorer sørger for, at det ikke ligger på lærernes skuldre at vurdere, om en elev er fraværende legalt. Derfor noterer lærerne altid elever som fraværende, selvom de måske er på studierelevant ekskursion med et valgfag. Eleverne skal så selv skrive en kommentar til fraværet i Lectio, men der vil stadig figurere fravær hos eleven.
"Vi har for eksempel lige haft alle vores elever med musik i studieretning på tur i Operaen. Men de får så faktisk skrevet fravær i alle de andre fag i stamklassen, som de ikke kan deltage i den dag," forklarer Jens Boe Nielsen.

Forskellig godskrivning
"Det er et problem, at hver gang der bliver skrevet om fravær, så bygger det på usammenlignelige tal. Og det udtaler politikere og andre aktører sig på baggrund af," siger Anna Dahlquist fra Videnscenter om fastholdelse og frafald (VOFF).

Hun er projektleder for et fraværsudvalg, der består af repræsentanter fra forskellige uddannelsesområder. Formålet er at vurdere muligheden for ensartet registrering af fravær og forsømmelser på alle ungdomsuddannelserne.
"I øjeblikket registreres fravær forskelligt fra skole til skole og fra lærer til lærer. Der er også stor forskel på, hvad der bliver godskrevet. Det betyder, at for eksempel studieture, elevrådsarbejde eller deltagelse i skolens sportsaktiviteter giver fravær nogle steder, men ikke på andre skoler," fortæller Anna Dahlquist.

Det er tænkt, at fravær skal være en af indikatorerne på uddannelsesstedernes såkaldte ressourceregnskab, som skal belyse institutionernes resultater i forhold til de uddannelsespolitiske målsætninger. I Undervisningsministeriet arbejdes der på at finde en metode, hvorpå man kan skaffe sammenlignelige tal for fravær. Men det volder en del problemer. Foreløbig tyder det på, at tallene skal trækkes fra Lectio, men der er også lidt bøvl med at finde et it-system, der magter det, fortæller Jan Lindebjerg Nielsen.
"Når vi endelig har trukket tallene, kan det være, at vi opdager, at tallene egentlig ikke siger så meget, fordi de er registreret efter vidt forskellige principper. De kan godt være indikator for et niveau, men det er ikke lig med, at sådan er virkeligheden," siger han.

Lavere fravær
Rektorforeningen har i længere tid haft en arbejdsgruppe, der arbejder med ensretning af fraværsregistrering. I den forbindelse har de haft en del erfaringsudveksling om fravær. Det tyder på, at det gennemsnitlige fravær for gymnasieeleverne reelt er meget lavere. For eksempel har et gymnasium kigget nærmere på en 3.g-klasse med skolens højeste fravær på 9,7 procent.

Men da rektor gik ind og kiggede på årsagerne for fravær og godskrev eleverne for blandt andet ekskursioner med valghold, sygdom, indesnening, lægebesøg og begravelser, så havde klassen pludselig et gennemsnitligt fravær på 4,1 procent.
"Eksemplet viser meget godt, at vi slet ikke har så højt fravær som tidligere, fordi der bliver grebet ind langt før de 10 procent. Men så længe vi ikke registrerer det ens, kan vi kun komme med et forsigtigt bud. Og jeg vil tro, at det reelle gennemsnitlige fravær for gymnasieeleverne ligger på tre til fire procent," siger Jens Boe Nielsen.

Rektorforeningens arbejdsgruppe er kommet frem til tre anbefalinger i forhold til ensretning af fraværsregistrering:
• At sygdomsfravær udskilles fra fraværsstatistikken.
• At der udarbejdes generelle retningslinjer for godskrivning af fravær.
• At fremmøde ved undervisningsfrie dage med fællesaktiviteter medregnes som fremmøde med den relevante modulbelastning.

Anna Dahlquist vurderer, at hvis man ønsker en ensartet registrering af fravær, så vil det kræve en form for elektronisk registrering. Men hun tvivler på, at det vil blive en af anbefalingerne, som fraværsudvalget kommer med i slutningen af året.
"Vores viden om frafald peger i retning af, at elever har brug for at blive set og hørt hver dag. Derfor kan det skabe en form for distancering, hvis man fjerner registreringen fra klassen og læreren," siger hun. Foreløbig tyder det på, at fraværsudvalget vil anbefale, at fraværsregistrering forbliver et forhold mellem lærer og elev.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.