TEMA

Fortæl den gode historie

Der bliver kamp om akademikerne i fremtiden. For at tiltrække nye lærere skal gymnasierne fremstå som en arbejdsplads med tydelige værdier, og hvor man som medarbejder kan få følelsen af at gøre en forskel, siger fremtidsforsker.

10. oktober 2011 af Tina Rasmussen

Fremtidens medarbejdere vil have en unik arbejdsplads. De ønsker at arbejde et sted med en historie. Det gælder også for gymnasielærere. Hvis landets gymnasier skal tiltrække nye lærere, bliver det derfor en vigtig faktor, at hvert enkelt gymnasium har en særlig identitet, siger fremtidsforsker Anne-Marie Dahl.

Måske satser man på sprog, sport eller innovation? Måske er man et grønt gymnasium med fokus på økologi? Måske samarbejder man med gymnasieklasser i USA, eller måske løber lærergruppen Stockholm Marathon hvert år?
"Det afgørende er, at man står for noget. At man har nogle særlige værdier og tydeligt viser, hvad man prioriterer. Det handler om at skille sig ud," siger hun.

Landets gymnasier befinder sig i øjeblikket midt i et stort generationsskifte. Efter mange år med en lille udskiftning på lærerværelserne er situationen i dag den, at halvdelen af lærerne har mere end 25 års anciennitet, mens en fjerdedel har mindre end tre års anciennitet. I løbet af de kommende fem år forventer knap hver fjerde lærer at gå på efterløn eller pension.

Og opgaven med at tiltrække et stort antal nye lærere i fremtiden bliver ikke lettere af, at akademikere bliver en mangelvare.
"Der bliver kamp om de gode medarbejdere, så hvert enkelt gymnasium bliver nødt til at finde ud af, hvad der skal til for at blive en attraktiv arbejdsplads. Man kan ikke bare gøre, som man plejer," siger Anne-Marie Dahl.

Genvind faglig stolthed
Fremtidens medarbejdere går desuden efter et job, som giver dem følelsen af, at de "gør en forskel", og på det punkt har gymnasierne gode kort på hånden, vurderer Anne-Marie Dahl.

Men det kræver, at gymnasielærerne genvinder deres faglige stolthed. Det kan godt være, at de oplever, at respekten for lærergerningen er dalet. Både fra politisk hold - i form af reformer, øget kontrol og centrale evalueringer - og fra befolkningen generelt. Men i stedet for at se sig selv som ofre skal lærerne gøre mere for at profilere deres profession.
"Lærerne skal blive bedre til at fortælle den gode historie. At man som gymnasielærer har et vigtigt arbejde og bidrager til samfundet. At det i den grad er meningsfuldt arbejde at uddanne fremtidens unge," siger Anne-Marie Dahl, der også finder det oplagt, at gymnasierne slår meget mere på muligheden for fordybelse i fagene og tæt samarbejde med kompetente fagkolleger.

Endvidere vil fremtidens medarbejdere lægge vægt på, at de hele tiden kan udvikle sig og har mulighed for videreuddannelse.
"De vil for alt i verden ikke stå stille," siger Anne-Marie Dahl.

Hun opfordrer derfor gymnasierne til at tydeliggøre, at et job som gymnasielærer ikke nødvendigvis er en ansættelse for livet. Det er den opfattelse, mange unge kandidater fra universiteterne har i dag.
"Selvfølgelig er der nogle, der gerne vil være gymnasielærere hele deres karriere. Men sådan behøver det ikke at være. Der er mange andre muligheder. Skal man tiltrække folk, skal man i virkeligheden også vise dem, at de kan slippe væk igen," lyder det fra fremtidsforskeren.

Som legoklodser
Anne-Marie Dahl sammenligner den måde, som medarbejdere i fremtiden vil stykke deres karriere sammen på, med at sætte legoklodser oven på hinanden.
"Måske vil man være gymnasielærer i tre år, lave noget andet i et par år og så vende tilbage. Muligheden for at springe til noget andet, hvis man får lyst, er et centralt punkt."

Hun mener, at det i den forbindelse er vigtigt, at gymnasierne har et godt netværk med andre uddannelsesinstitutioner og virksomheder både herhjemme og i udlandet.
"Jeg kan sagtens forestille mig, at lærere for eksempel tager på udveksling i en virksomhed i par år," siger Anne-Marie Dahl, der tror, at man fremover også vil se gymnasielærere, der underviser tre dage om ugen og har et job inden for det private erhvervsliv de to øvrige dage.

Endelig handler glade og tilfredse medarbejdere om, at man ikke vil have et arbejde, der slider én ned. Man vil gerne udvikle sig fagligt, hvilket blandt andet betyder, at man vil have mulighed for at komme på efteruddannelseskurser, men man vil i lige så høj grad føle, at man er på en arbejdsplads, hvor man kan udvikle sig som et helt menneske.
"Der vil blive lagt mere og mere vægt på fleksibilitet. Man vil have mulighed for at tage orlov i tre måneder, hvis man for eksempel har brug for at rejse med sin familie," siger Anne-Marie Dahl.

Fakta: Om Anne-Marie Dahl
Født 1960, er fremtidsforsker og driver sin egen virksomhed, Futuria. Rådgiver, holder foredrag og afholder workshopper om fremtidstendenser i mange forskellige brancher og virksomheder. Emnerne er blandt andet fremtidens arbejdsmarked, kompetencer, rekruttering og fastholdelse. Er uddannet cand.scient.pol. med sidefag i psykologi og har tidligere været ansat på blandt andet Instituttet for Fremtidsforskning. Forfatter til "Popstars-generationen - nutidens unge - fremtidens arbejdskraft" og "Genveje til fremtiden - fremtidsforskning som værktøj i virksomheden".

 

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.