Nyhed

Forskere: Ledere i gymnasiet mangler didaktiske kompetencer

Få gymnasieledere overværer systematisk lærernes undervisning. Lederne er ikke rustet til opgaven og har brug for efteruddannelse, siger uddannelsesforskere.

13. marts 2014 af Tina Rasmussen
Illustration: Runa Steppinge

Få ledere på landets gymnasier træder over dørtærsklen til klasseværelset og kigger på undervisningen. Det viser en ny undersøgelse, som Gymnasieskolen har lavet.

I undersøgelsen, som 1.366 lærere har deltaget i, svarer hele 70 procent af lærerne nej til, at rektor eller en anden af skolens ledere af og til overværer deres undervisning. Kun en ud af fire lærere har en leder, der observerer deres undervisning.

Ikke kontrol
Det er et stort problem, at så få ledere kommer ud i klasserne, mener professor Lars Qvortrup, Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet.

”Ledelsen på alle gymnasier burde gøre det. Som leder i gymnasiet er det ens væsentligste opgave at sørge for, at der bedrives god undervisning,” siger Lars Qvortrup.

Målet med observationerne er ikke kontrol, men forbedring af undervisningen gennem vejledning og feedback, understreger han.

Øget behov med OK 13
Også Peter Henrik Raae, lektor i uddannelsesvidenskab på Syddansk Universitet, er kritisk overfor, at så få gymnasieledere interesserer sig for, hvad der sker i klasseværelserne.

”Det er en vigtig ledelsesopgave at udvikle undervisningen,” siger Peter Henrik Raae.

Han mener, at OK 13 har gjort behovet for, at lederne påtager sig opgaven endnu større.

”Principielt sker der nu en nulstilling af den enkelte lærers arbejde hvert år. Dermed bliver det en leders forpligtelse at tage en diskussion af lærerens arbejdsopgaver for at kunne lave en fornuftig opgaveportefølje. Det kræver, at man har været ude i klasserne og set undervisningen,” siger Peter Henrik Raae.

Svært at åbne døren
Men det kan være svært for lederne at åbne døren til klassen for at observere undervisningen og efterfølgende gå i dialog med lærerne. Dels er der stadig en kultur i gymnasiet, der gør, at undervisningen bliver betragtet som den enkelte lærers anliggende, dels er lederne ikke rustet godt nok til opgaven, mener de to uddannelsesforskere.

”Lederne mangler nogle didaktiske kompetencer. De har brug for noget efteruddannelse, hvis de skal blive i stand til at varetage opgaven. Lederne skal jo ikke bare se på undervisningen, men bidrage med noget bagefter,” siger Lars Qvortrup og uddyber:

”De er blandt andet nødt til at vide, hvad de skal lægge mærke til, når de overværer undervisningen, hvordan de skal systematisere deres iagttagelser, og hvordan de skal give en didaktisk feedback.”

Ud af kontorerne
Peter Henrik Raae er enig. Det er på høje tid, at lederne bliver klædt på til at gå ind i faglige diskussioner og sparre med lærerne.

”Lederne er nødt til at komme ud af kontorerne og ind i diskussionen om, hvad god undervisning er. I den kommende tid vil en større pædagogisk og didaktisk indsigt i den grad blive et ledelseskrav – især når det gælder mellemlederne,” siger han.

 

 

 

 

 

 

Kommentarer

fre, 14/03/2014 - 09:55
Allan Olsen
Lektor
Gladsaxe Gym

Ja - fint nok med lederen i undervisningen.

Men hvem siger at lederen er den "bedste"

til at vurdere undervisningen? Endsige lede

en skole? Indførelsen af iPad´s osv

indføres jo bare fordi "andre gør", ikke fordi

man har et pædagogisk mål med iPads.

Lærerne får jo "ALDRIG" lov til at kommentere

ledernes arbejde/indflydelse på hvad

ledelsen "indfører" af "mærkelige" tiltag.

 

 

 

fre, 14/03/2014 - 11:08
Frank Weber
Lektor og TR
EUC Nordvest

Det er et stort problem, når ledelsen er den der har den mindste erfaring med gymnasieundervisning, incl. nyansatte lærere uden pædagogikum. Det er en udfordring for begge parter og af indlysende grunde op ad bakke!

man, 17/03/2014 - 10:55
Poul-Erik Bjørn...
vicerektor
Midtsjællands Gymnasium

Endnu en artikel i Gymnasieskolen, som rummer nogle uhyrlige påstand og absurde generaliseringer om "ledelse". Der er åbenbart ingen ende på de dårligedomme ledelsen nedkalder over den danske gymnasieskole.

Det billede, som tegnes, er ikke et, som jeg kan genkende fra min egen skole. Her har alle i ledelsen inkl. rektor underisningshold, og indgår på linje med lærerne i AT, vejledning til SRP, SRO, DHO mv. Tilsvarende er vi i en ganske omfattene dialog om fag, læring og didatik med lærere og elever på mange planer, hvor undervisningsobsevation kun er en af dem. Pædagoiske dage; teamuddannelse; udvklingsprojekter i fagrupperne; udvalgsarbejde etc. er andre.

For kun 2 uger siden var jeg sammen med 350 andre pædagogiske ledere til 3 dages årsmøde i Pædagogisk Lederforening, hvor årets tema netop var ledelse og læring. Debatterne og samtalerne her bekræftede igen, at gymnasiets ledere ikke er optaget af bundlinjen i økonomisk forstand - men i læringsmæssig forstand! Jeg savnede forresten GL´s indspark i den debat.

Jeg har været vant til, at GL hidtidige formand aktivt indgik i årsmødets drøftelse - i år hørte jeg ikke et ord fra den nyvalgte formand. Jeg spørger efterhånden mig selv, om GL overhovedet er intersseret i at organiserer de pædagogiske ledere (en stillingskategori som blev oprettet efter ønske fra GL)?

Jeg er i alt fald ked af at blive karikeret som en flue i min faglige organisations blad!    

man, 17/03/2014 - 11:49
Tina Rasmussen
Journalist
Gymnasieskolen

Jeg er ked af, at du ser sådan på artiklen. Det er muligt, at billedet på din skole er anderledes. Men faktum er, at 70 procent af lærerne i vores undersøgelse har en ledelse, der ikke overværer deres undervisning. Det har vi så bedt to uddannelsesforskere om at forholde sig til.

Venlig hilsen

Tina Rasmussen

Journalist

Gymnasieskolen  

 

man, 17/03/2014 - 14:08
Annette Nordstr...
Formand
Gymnasieskolernes Lærerforening

Kære Poul-Erik Bjørn. Den artikel, du kommenterer, har en skarp overskrift og en illustration, som er tænkt humoristisk (journalister vil ’fange’ læserne), men indholdet i artiklen er i og for sig meget interessant – nemlig at der skal klippes en hæl og en tå også hos lærerne for at skabe åbenhed mellem ledelsen og lærerne om undervisningen på mange skoler. Jeg havde været lærer i næsten 30 år, før ledelsen valgte at overvære min undervisning, men det var en rigtig god oplevelse med dialogen herom, da det skete, men begge parter skal mange steder vænne sig til, at ledelsen træder over dørtærsklen.

Bladet Gymnasieskolen har journalistisk frihed, og GL’s hovedbestyrelse har derfor ikke indflydelse på de artikler, redaktionen vælger at bringe. Jeg skriver ’GL Mener’, som bringes i bladet, og redaktionen beder om min eller andre hovedbestyrelsesmedlemmers holdninger, når det passer ind i den journalistiske vinkling.

Sidste år deltog jeg på årsmødet på vegne af GL, hvor jeg deltog i en debat om OK13 og tidsregistrering, men der var i dette års program desværre ikke afsat tid til GL. Det har vi taget til efterretning i GL, men ikke været glade for. Jeg var til stede i den del af årsmødet, som vi var inviteret til, og jeg fik da heldigvis også gode snakke med mange.

Ledelse og læring har bestemt GL’s fortsatte interesse, og jeg glæder mig over, at vi i udvalget for pædagogiske ledere og inspektorer har et rigtigt godt samarbejde, hvor vi også har en række arrangementer på tegnebrættet for pædagogiske ledere og inspektorer, både om indholdet i ledelsesarbejdet og om jeres interesser som ansatte, idet det er GL, som forhandler overenskomsten for pædagogiske ledere og inspektorer. Jeg mener, at det er utrolig vigtigt, at vi har et godt samarbejde, og behovet herfor bliver ikke mindre i de kommende år.

Jeg er altid parat til en god dialog, og jeg møder gerne op i forskellige fora. Så kontakt mig gerne.

Med venlig hilsen
Annette Nordstrøm Hansen

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.