Du er her
TEMA
|
19. sep 2016

Forskere: Eleverne skal lære at skabe digitale fortællinger

Reformens målsætning om at ruste eleverne til fremtidens digitale samfund er fin. Men hvor er midlerne til opgaven?, spørger forskere. De efterlyser samtidig mere fokus på elevernes egne digitale produktioner.

Af: Tina Rasmussen

Gymnasiet skal ruste eleverne til fremtidens digitale samfund. Derfor skal digitaliseringen i undervisningen styrkes.

Sådan står der i aftaleteksten om den nye gymnasiereform, som politikerne på Christiansborg blev enige om i begyndelsen af juni.

Ifølge aftaleteksten skal der udarbejdes ”en strategi for digitaliseringen af undervisningen”, der blandt andet skal sætte fokus på, hvilke digitale kompetencer og færdigheder henholdsvis elever og lærere skal have.

To forskere peger dog på flere udfordringer.

Professor Helle Mathiasen, der har stået i spidsen for det hidtil største forskningsprojekt om it i gymnasiet, er positiv i forhold til det overordnede mål. Men flere af formuleringerne i aftaleteksten er upræcise, lyder hendes kritik.

”Noget er så løst formuleret, at det er uklart, hvad det konkret betyder,” siger Helle Mathiasen, der i dag er ansat på Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.

Forskning viser, at brugen af it og digitale læremidler kan støtte lærerne i deres undervisning og øge elevernes læring. Men det afhænger fuldstændig af, hvordan man bruger de digitale muligheder, forklarer hun.

”Det afgørende er, hvad hensigten er. Teknologien stiller sig jo bare til rådighed. Den kan både bruges med udgangspunkt i en pædagogisk-didaktisk tilgang og have en effektiviseringsintention, der mere har økonomiske incitamenter i fokus,” siger Helle Mathiasen.

Hun savner desuden fokus på, hvordan man vil implementere de digitale visioner. I aftaleteksten står der blot, at ”erfaringer fra skoler, der i dag anvender it og digitale læremidler innovativt og succesfuldt, skal opsamles og udbredes til øvrige skoler”, og at ”erfaringerne indgår i kompetenceudviklingsforløb for lærere og ledere”.

”Det er helt afgørende, at lærerne får efteruddannelse – både i forhold til teknologisk viden, færdigheder og didaktiske kompetencer. Men hvad får skolerne tilført af midler til opgaven? Det står der intet om.”

”Gymnasierne skal skære ned og er allerede pressede. Hvordan vil man realisere en så kolossal pædagogisk og didaktisk nytænkning? Det mangler jeg svar på. Der skal jo være nogle præmisser, der gør, at det overhovedet er muligt. En strategi forandrer ikke noget i sig selv,” siger Helle Mathiasen.

Man skal kunne ytre sig
Også Kirsten Drotner, professor i medievidenskab på Syddansk Universitet, der gennem mange år har forsket i unge og digitale medier, hæfter sig i første omgang ved, at aftaleteksten indeholder et ”fint mål, der giver rigtig god mening”.

Men de midler, der ifølge aftaleteksten skal bruges til at nå målet, er utilstrækkelige, mener hun.

”De it-initiativer, der bliver nævnt, har primært fokus på it som en teknologi. Programmering bliver et nyt fag på htx, og dataunderstøttet undervisning skal fremmes, hedder det blandt andet. Man får en opfattelse af, at digitalisering er et spørgsmål om neutrale teknologiske redskaber, der ikke ændrer ved den måde, man i øvrigt arbejder med fagene på,” siger Kirsten Drotner, der kalder det en meget ”selektiv forståelse” af, hvad digitalisering er.

Hun er mere positiv over for selve lovforslaget om gymnasiereformen, der blev sendt i høring i slutningen af august. Her står der, at eleverne blandt andet skal lære ”at søge information og udøve kildekritik, at lave selvstændige digitale produktioner og at reflektere over til- og fravalg af digitale redskaber i forskellige sammenhænge”.

Det peger i den rigtige retning, mener Kirsten Drotner, der dog gerne ser kravet til elevernes egne digitale produktioner foldet endnu tydeligere ud i læreplanerne.

”Optimalt skal det specificeres, at eleverne skal lære at udtrykke sig i såkaldte multimodale produktioner – altså små fortællinger, der blander faste og levende billeder, tekst, ord og tal. For eksempel podcast eller små film lavet på iPad eller mobil,” siger hun.

Produktive kompetencer er nemlig en helt afgørende del af digital dannelse, understreger Kirsten Drotner.  

”Digital dannelse handler i høj grad om at kunne bruge de digitale redskaber til at ytre sig og producere ny viden. De unge skal kunne fortælle i digital form. Kommunikere, kritisere og evaluere. Ellers er de ikke rustet til fremtidens digitale samfund.”

”Det er jo helt grundlæggende for demokratiet, at man kan udtrykke sig forståeligt, lytte til de reaktioner, man får, og give noget tilbage. I gamle dage talte vi rundt om bålet og landsbyens gadekær. Siden kom bogen og aviserne. I dag skal man ikke kun kunne skrive og bruge tal, men i høj grad også kunne anvende multimedier,” siger Kirsten Drotner.

Eleverne lærer mere
Helle Mathiasen er enig. Hun savner også mere fokus på elevernes egne produktioner.

”Podcast, screencast, animationer, synopser med video indlagt. Det er en bred vifte af formater, som skal i brug. En af pointerne ved digitalisering er jo netop, at vi har muligheder for at ytre os, som vi ikke havde for 100 år siden. Det skal man udnytte,” siger Helle Mathiasen og fortsætter:

”Et af de vigtige resultater i noget af den forskning, jeg har været med til, er, at eleverne lærer mere og på andre måder, når de netop bruger deres kommunikative evner i forskellige formater.”

Hun nævner, at der i lovforslaget står, at de digitale ting, eleverne skal lære, skal ”afspejles i fagenes kernestof og i arbejds- og prøveformer”. Det får hende endnu en gang til at understrege behovet for efteruddannelse.

”Hvordan sørger man for, at lærerne kan se, hvornår de skal bruge de forskellige digitale muligheder i forhold til kernestoffet, og hvornår de ikke skal? Hvordan skal afleveringer se ud? Skal eleverne testes i kernestoffet eller i at bruge teknologien på bestemte måder? Det mangler at blive uddybet,” siger Helle Mathiasen.

Kirsten Drotner bakker op om behovet for efteruddannelse. Hun har netop været med i et forskningsprojekt om efteruddannelse i forhold til lærere, der skulle arbejde tværfagligt med filmproduktion. Det var lærere i grundskolen, men resultatet kan overføres til gymnasiet, vurderer hun.

”Lærere mangler redskaber til at lede kreative processer. Det er typisk meget svært for en lærer at gå ind i noget, hvor han eller hun ikke helt kan styre forløbet,” siger Kirsten Drotner.

Og fordi den produktive del er svær, bliver den typisk skubbet i baggrunden eller direkte glemt, når man definerer digital kompetenceudvikling og dannelse, forklarer hun.

”Den produktive del udfordrer skolens egen logik om, hvad viden er, og skolens måde at organisere læring på, for den kræver, at man indgår i anderledes læreprocesser, end hvis man reproducerer eksisterende viden,” siger Kirsten Drotner.

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.

Annoncer