Nyhed

Forsker: Lektiefrit gymnasium er en god idé

Flere gymnasier har sløjfet hjemmearbejdet og i stedet lagt lektierne ind i den daglige undervisning. Lektieforsker Flemming B. Olsen fra Syddansk Universitet er begejstret. Det giver alle elever det samme udgangspunkt, siger han.

19. februar 2013 af Tina Rasmussen
Eleverne i 1.bio på CPH West har 42 undervisningstimer om ugen. Til gengæld har de ingen lektier for hjemme.
Mike Kollöffel

Flere og flere gymnasier lader eleverne i 1.g slippe for at slide med de tyske verber og matematiske formler derhjemme. I stedet har de flere timer og bruger en del af undervisningen på at læse og skrive opgaver.

Et af stederne er CPH West i Ishøj. Her har man i de sidste par år ladet første halvdel af 1.g på htx være lektiefri, og resultaterne er positive. Både fravær og frafald er dalet.

Nu går skolen et skridt videre og laver ”lektiefrit heldagsgymnasium” i en af skolens klasser i samtlige tre gymnasieår.

”Det primære formål er at hæve det faglige niveau. Vi vil have alle elever til at rykke sig - både de svageste elever, midtergruppen og de dygtigste,” siger Knud-Erik Hansen, der er vicerektor på CPH West.

Gymnasiet tog hul på forsøget i januar. I 1.g har eleverne 42 undervisningstimer om ugen. I 2.g og 3.g bliver antallet af timer på skemaet muligvis sat yderligere op.

Lektier skal give mening
Flemming B. Olsen, der er ekstern lektor på Syddansk Universitet, har lavet en ph.d.-afhandling om, hvordan lektier påvirker gymnasieelevers læring. Hans forskning viser, at elever ikke kan se nogen mening med lektier, som de har lavet hjemme, hvis de bare bliver gennemgået på traditionel vis i skolen.

Han er begejstret for forsøget på CPH West og lektiefrie klasser generelt.

”Når man lægger lektierne ind i undervisningen, giver de mening for eleverne, fordi de bliver lavet i den kontekst, hvor de skal bruges. Desuden kvalificerer det mange arbejdsformer - for eksempel gruppearbejde - fordi alle elever har læst den tekst, de skal arbejde med. Ingen er uforberedte,” siger Flemming B. Olsen.

Han er desuden lærer på Tornbjerg Gymnasium og integrerer også selv lektierne i sin undervisning.   

Aktive elever
Erfaringerne fra de gymnasier og hf-kurser, der har sløjfet lektierne, er ifølge Flemming B. Olsen gode. Eleverne bliver mere aktive i timerne, generelt stiger deres karakterer, og færre dropper ud.

En af de store fordele ved at fjerne hjemmearbejdet er, at det kan være med til at udligne den sociale ulighed, mener lektieforskeren.

”Det er ikke alle elever, der kan få hjælp derhjemme. Når de laver deres lektier i undervisningstiden, har alle samme udgangspunkt. Her er der altid en lærer tilstede, de kan spørge, hvis de går i stå,” forklarer Flemming B. Olsen.

I sin forskning har han blandt andet påvist en sammenhæng mellem elevers opfattelse af lektier og deres opfattelse af skolen. En negativ opfattelse af lektier giver også en negativ opfattelse af skolen, hvilket vanskeliggør læring.

”Der er meget, der tyder på, at man ved at lægge lektierne ind i undervisningen kan bryde det mønster. Eleverne får simpelthen mere lyst til at gå i skole, siger Flemming B. Olsen, der påpeger, at læringsudbyttet bliver større, når baggrunden er lyst og ikke pligt.

Ny lærerrolle
Lærernes rolle ændrer sig også, når lektierne skal tænkes ind i undervisningen, understreger han.

”Mange lærere får ofte en formidlende rolle, når de står foran en klasse, hvor den ene halvdel ikke har forberedt sig. Så ender det ofte med traditionel tavleundervisning. I de lektiefrie klasser, hvor der ofte er læsepauser og gruppearbejde, kommer lærerne mere til at coache og vejlede,” forklarer Flemming B. Olsen.  

Han mener, at målet på CPH West om at øge det faglige niveau hos både de svageste og stærkeste elever er realistisk.

”Lærerne får en større indsigt i elevernes læring og læringsprocesser og har derfor en bedre mulighed for at differentiere undervisningen. Men det kræver, at lærerne udvikler nogle måder at gøre det på. Ligesom der er brug for, at de udvikler nye former for lektier og måder at anvende dem på,” siger Flemming B. Olsen.  

Han afviser, at den manglende indsats ved skrivebordet derhjemme, gør eleverne mindre selvstændige og dermed dårligere rustet, når de skal i gang med en videregående uddannelse.

”Mange elever læser i meget længere tid og meget mere koncentreret i timerne, end når de sidder hjemme. At få trænet den evne er i den grad et relevant aspekt, når man taler om studiekompetence. Desuden skal eleverne jo stadig lave de store skriftlige opgaver på egen hånd,” siger Flemming B. Olsen.     

Læs mere om det lektiefri heldagsgymnasium på CPH West i det nyeste nummer af Gymnasieskolen.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.