Nyhed

Forkælelse til lærerne efter OK 13

Fælles efteruddannelse rykker mest, mener de på Cph West. De har opprioriteret efteruddannelse efter OK 13, for at det fortsat skal være attraktivt at være gymnasielærer.

6. februar 2014 af Malene Romme-Mølby
Efteruddannelse er en bevidst prioritering, fordi det både fremmer arbejdsglæden, og gør eleverne dygtigere, fortæller rektor Trine Ladekarl Nellemann og tillidsrepræsentant Astrid Tolvang-Nielsen, Cph West.

”Det er ikke godt nok, hvis det kun er én lærer, der ser lyset,” siger rektor Trine Ladekarl Nellemann om Cph Wests høje prioritering af lærernes efteruddannelse.
De ser helst, at der er flere lærere, der kommer sammen på kurser eller konferencer.

”Det trækker flere synlige spor, når de har været af sted med andre af skolens lærere. De finder let på noget undervejs i kurset, eller de kan sparre om det, når de kommer tilbage,” siger hun.

Tillidsrepræsentant Astrid Tolvang-Nielsen er enig.

”Det giver helt klart en større effekt, for så er vi flere om at holde de nye ting i kog,” siger hun.

Kender hinanden bedre fagligt og personligt
Cph West startede skoleåret med at få besøg af forfatter og direktør James Nottingham, der har udgivet bogen Nøglen til læring, hvor han prøver at omsætte John Hatties forskning om synlig læring til konkrete metoder for lærere.

”Det virker måske umiddelbart dyrt at få sådan en kendt herre til Ishøj. Men når der er 140 lærere, som hører foredraget, så er prisen per lærer ikke så dyr. Og det var en kæmpe succes,” siger Trine Ladekarl Nellemann.

”Sådan en fælles efteruddannelse giver en fælles opfattelse af, hvad vi kan bruge, og hvad vi ikke kan bruge. Samtidig er sidegevinsten, at lærerne er sammen om noget andet end lige undervisningssituationen. På kort sigt er det meget hyggeligt, og på den lange bane skaber det også grobund for yderligere videndeling, fordi vi kommer til at kende hinanden bedre både fagligt og personligt,” siger Astrid Tolvang-Nielsen.

Fagligt input og hygge
På Cph West er det derfor ofte hele faggrupper eller flere fra en faggruppe, der kommer på efteruddannelse sammen. I øjeblikket har rektoren netop fået en ansøgning fra samfundsfagslærerne, der ønsker at tage på fælles efteruddannelse til Folkemødet på Bornholm til sommer.
”Jeg er overbevist om, at de penge vil være godt givet ud. Lærerne kan få en masse fagligt input, samtidig med at de er sammen på en anden måde. De har endda fundet et tidspunkt, hvor der er lidt luft i den faggruppes aktiviteter,” siger Trine Ladekarl Nellemann.  

Faglig viden ikke nok
Hun mener, at der er sket et skift i lærernes forhold til efteruddannelse.

”Tidligere brændte lærerne nok mere for den faglige efteruddannelse, men jeg oplever, at der nu er kommet større interesse for den pædagogiske efteruddannelse,” siger Trine Ladekarl Nellemann og uddyber:

”Det kommer sig nok af, at vi som lærere kan se, at hvis vi skal løfte flere elever, så skal der mere til end vores store faglige viden. Vi har brug for nye redskaber til at formidle den med.”

Tillid og ansvarlighed
Det er ofte i skolens samarbejdsudvalg, at de overordnede strategier eller tiltag for efteruddannelse på skolen bliver drøftet.
Både Trine Ladekarl Nellemann og Astrid Tolvang-Nielsen oplever, at lærerne er meget interesseret i at komme på efteruddannelse, men samtidig er lærerne også meget kritiske. De gider ikke spilde deres tid.

”Som i så meget andet så er nøgleordene tillid og ansvarlighed. Jeg har tillid til lærerne, fordi jeg oplever, at de selv tager ansvar for, at den efteruddannelse, de søger, er relevant,” siger Trine Ladekarl Nellemann.

”Lærerne har en god forståelse for, hvad der er rimeligt. Vi har intet kursusudvalg, men jeg hører alligevel ikke, lærerne beklager sig over kurser, de ikke har fået lov til,” siger Astrid Tolvang-Nielsen og uddyber:

”Men der er heller ikke nogen, der søger om at komme på et helt vildt dyrt kursus langt væk, som man ville være den eneste, der har glæde af.”

Bazardag
Det ligger dybt både i rektorens og tillidsrepræsentantens bevidsthed, at efteruddannelse skal komme flest til gavn. Derfor er det også fast, at man til faggruppemøder eller de fælles lærermøder fortæller, hvad man har lært på efteruddannelsen. Også konkrete tips til nogle nye værktøjer eller andet bliver delt på lærermøderne.

Videnspredning er også et af fokuspunkterne dette forår. Skolen er i øjeblikket ved at planlægge en form for bazardag, hvor de vil forsøge at dele alle de erfaringer, som skolens lærere gør sig i forskellige projekter.

”Vi er ikke gode nok til at videndele. Ofte bliver der skrevet en rapport fra et udviklingsprojekt, men den bliver jo stort set ikke læst. Så vi vil prøve at sprede viden blandt lærerne på en anden måde om alt det, vi deltager i lige fra lektiefri undervisning og bevægelse i undervisningen til Gymnasiet tænkt forfra,” fortæller Trine Ladekarl Nellemann.  

Forkælelse til lærerne
Det har længe ligget i lærerkulturen på Cph West, at efteruddannelse er vigtig. Men det sidste år er det kommet endnu mere i fokus.

“Som ledelse har vi valgt at kigge på OK 13 og overvejet, hvordan vi kan bruge den, så den giver mening og løfter arbejdspladsen i stedet for kun at se på de problematikker, som der i den grad også er med OK 13.  Overenskomsten skal afspejle det, vi gerne vil med skolen: At eleverne lærer endnu mere, at der er en pædagogisk forandring og at forkæle lærerne med efteruddannelse,” siger Trine Ladekarl Nellemann og uddyber:

“Når nu vi har fået nogle andre rammer og vilkår, så må vi finde nogle redskaber, der stadig kan gøre det attraktivt at være gymnasielærer, og som også giver mening for skolen.”

Astrid Tolvang-Nielsen tilføjer:

“Og det giver mening for den enkelte lærer, at man har mulighed for i langt højere grad at komme på efteruddannelse. Vi har altid haft gode muligheder, men jeg tror, at lærerne på sigt vil bruge det mere nu, og det fremmer arbejdsglæden."

 

 

Kommentarer

man, 17/02/2014 - 11:00
Helle Frandsen
Mariagerfjord gymnasium

Det er med glæde, jeg læser, en rektor har valgt at prioritere sine ansattes arbejdsglæde højt og i den forbindelse satser på efteruddannelse. Det er vist desværre et område, mange rektorer mener, der kan spares på. Det er en kortsigtet besparelse, mener jeg, der på længere sigt nedsætter både lærernes arbejdsglæde og den motivation, der udspringer af stadig fornyelse. Og også for eleverne er det uheldigt, at lærerne, der dog stadig er dem, der asfalterer elevernes vej mod studenterhuen, nedprioriteres.

Selv den forkætrede OK13, bilag 4, peger på, lærerne skal kunne efteruddanne sig, der kaldet kompetenceudvikling.

Overskriftens ordlyd: "forkælelse" runger dog trods artiklens glædelige budskab ildevarslende i mine ører. Jeg synes, det er skidt at reducere det til at være forkælelse, når det af rektoren i interviewet først og fremmest omtales som som et middel til at øge arbejdsglæden og gøre jobbet attraktivt. Rektoren bruger ganske vist ordet selv, men forkælelse er i langt højere grad en term vi bruger om noget ufortjent, om noget, der lægges til som fryns, og det er ikke, hvad interviewede rektor og TR ellers giver udtryk for. 

Ord har en tendens til at skabe det, de nævner. jeg synes det er utrolig vigtigt, at vi bruger ord, der understreger, at alle gymnasielærere har fortjent både efteruddannelse, løn, respekt, anerkendelse og bestemt også arbejdsglæde. 

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.