Nyhed

Folkemødet skudt i gang

Også i år deltager GL på Folkemødet på Bornholm, der netop er startet. I år sætter GL blandt andet hf og almendannelse til debat.

16. juni 2016 af Tina Rasmussen
Folkemødet 2016 er netop åbnet med taler af Bornholms borgmester Winni Grosbøll og statsminister Lars Løkke Rasmussen. Foto: Malene Romme-Mølby.

Årets udgave af politik-festivalen på Bornholm – også kendt som Folkemødet – er netop gået i gang her klokken 14 i tørvejr og med enkelte solstrejf.

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) er også draget mod klippeøen. Her vil de 13 medlemmer af GL’s hovedbestyrelse deltage i et bredt udsnit af Folkemødets mange debatter om uddannelse. Herudover står GL selv for to arrangementer om henholdsvis almendannelse og hf.

Et skævt Danmark
De to arrangementer  om almendannelse og hf foregår først lørdag. Men allerede på åbningsdagen i dag indbyder GL til debat. Sammen med de øvrige organisationer i Danske Underviserorganisationers Samråd (DUS) sætter GL fokus på ”Det skæve Uddannelsesdanmark”.

Reform og karakterkrav
Også søndag har GL og DUS et fælles arrangement. Denne gang med overskriften ”Sådan integrerer vi bedst flygtninge i ungdomsuddannelserne”.

Gymnasieskolen.dk dækker Folkemødet i de kommende dage. Den nye gymnasiereform, karakterkrav og unges trivsel er blot nogle af de emner, der vil blive debatteret. 

GL på Folkemødet

”Hvad er et dannet menneske i 2016?”

  • Hvad vil den almendannelse og studieforberedelse, der ligger i den nye gymnasiereform, betyde for undervisningen i de enkelte fag og gymnasiet som helhed? GL lægger op til debat.
  • Dato: Lørdag den 18. juni kl. 9.00-9.30.
  • Sted: Akademikernes Hus i Allinge.

”Hvor er hf på vej hen?”

  • Med den nye gymnasiereform sigter hf mere mod de korte og mellemlange videregående uddannelser, men kan stadig give adgang til universitetet. Hvad betyder ændringerne for hf-uddannelsen og de kommende elever? GL lægger op til debat.
  • Dato: Lørdag den 18. juni kl. 9.30-10.00.
  • Sted: Akademikernes Hus i Allinge.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.