Du er her
Kronik
|
20. apr 2012

Flow og kunsten at gennemføre et pædagogikum

KRONIK

Flow og kunsten at gennemføre et pædagogikum

Kronikøren, der selv gennemførte pædagogikum sidste år, opfordrer nuværende og fremtidige kandidater til at nyde pædagogikumperioden i størst muligt omfang. Arbejdsglæden er essentiel for indlæring, og her kan flowbegrebet være anvendeligt som pejlemærke i et stresstruet erhverv.

Elever og kandidater - medborgere og kolleger!

Det autoteliske eller i-sig-selv-formålsbærende er et prædikat, vi som lærere gerne ser vores elever påhæfte deres tid i gymnasieskolen. Vejen fra elev til student skulle gerne være værdifuld i sig selv og ikke blot noget, man foretager sig som middel til realisation af andre mål som uddannelsesparathed og senere karrieremuligheder.

Selv om de unge mennesker, vi møder, ofte er meget målbevidste i forhold til fremtiden, har de også forventninger og forhåbninger til deres tid i gymnasiet. Mod slutningen er mange allerede i stand til at reflektere over forløbet som et samlet hele, der senere i livet bliver noget, de fleste tænker tilbage på som et positivt og væsentligt led i deres dannelsesproces. En tid, hvor verden åbnede sig, og man begyndte at åbne sig mod verden med nysgerrighed næret af videnstilegnelse. Mange husker ligeledes den særligt inspirerende lærer, der i kraft af kombinationen af stor viden og entusiasme brændte igennem med formidlingen af sit fag. Måske erindres endog enkelte timer, hvor Kierkegaards tanker eller differentialregningens mysterier pludselig gav mening. Glæden hænger uløseligt sammen med både formidlings- og indlæringsevne, og gymnasiet er noget, man gennemfører, og ikke blot noget, der skal overstås. Det samme skulle gerne gøre sig gældende i forhold til pædagogikum.

Dog har jeg endnu til gode at møde kolleger, der ikke primært beskriver tiden i pædagogikum som meget hård. Flere har oplevet kortere eller længere perioder med decideret stress samt et meget stort skel mellem lærebøgernes idealer og virkelighedens verden. Omvendt opnår de fleste kandidater også erfaring med moduler og perioder, hvor det hele "bare kører" - såvel i samværet med eleverne som i den spejlvendte relation med vejledere og kursusleder.

Pædagogikum, flow og læring

Sidstnævnte oplevelser kan med en samlebetegnelse kaldes flow efter Mihaly Csikszentmihalyis berømte bog. Begrebet er siden blevet brugt og misbrugt i alverdens sammenhænge, men dækker basalt set over selvforglemmelse gennem fordybelse i en målrettet aktivitet, hvor ens evner på samme tid udfordres og udvikles i gennemførelsen. Vi kender flow fra udøvelsen af sport, musik, læsning, skrivning, spil med videre, hvor hengivelsen til handlingen hænger sammen med en grad af kontrol over situationen. Begrebsdefinitionen bygger på omfattende empiriske studier af lykke- eller "optimaloplevelser" fra mennesker af mangfoldige nationaliteter og professioner, og flow kunne udmærket beskrive en elevoplevelse af god undervisning, men i endnu højere grad selvsamme set fra lærerens synspunkt.

Flow finder således sted i feltet mellem kedsomhed og mangel på udfordring og i den modsatte ende, når for store krav giver stress og angst. Man lærer bedst og mindst problematisk i flow- eller flowlignende tilstande, og begrebet er derfor relevant i pædagogikumsammenhæng. Dette er gældende såvel i forbindelse med tilegnelsen af den pædagogisk-didaktiske faglighed som i forhold til udmøntningen heraf. Skal man lære andre glæden ved at lære, er det væsentligt at kende den selv, så man kan virke som eksempel.

Læreridentitet og fast­holdelse

Selv om mange kandidater har erfaring som årsvikar, er pædagogikum det formelle startskud til dannelsen af læreridentiteten. Her er der mulighed for at få indlært gode vaner og frem for alt få dannet grundlaget for den arbejdsglæde, der skal give energi og lyst til mange år på pinden. Flowoplevelser udvikler (lærer)identiteten og er ønskværdige alene af denne årsag. I og med at mangel på udfordringer per definition ikke er en faktor i pædagogikumsammenhæng, tilbyder idealet om flow sig ligeledes som et værktøj i kampen mod stress.

Rekrutterings- og fastholdelsesmæssigt er pædagogikumtiden ligeledes væsentlig. Gymnasieskolen kan ikke tiltrække kvalificerede kandidater på lønnen alene. Kaldstanken og det faktum, at man yder et intrinsisk meningsfuldt stykke arbejde gennem uddannelsen af unge, er selvsagt væsentligt for mange, men præsentationen af organisationen som et sted, hvor man får passende støtte, feedback og kvalificeret med- og modspil til såvel sin fag- som sin pædagogisk-didaktiske faglighed, begynder i pædagogikum. Gymnasiet kan herved fra første færd spille sit trumfkort som attraktiv arbejdsplads, hvor flowoplevelser er en del af dagligdagen. Dette stiller høje krav til kursusleder og vejledere.

Inspiration til kandidatstøtte

Csikszentmihalyi giver fem bud, der kan medvirke til opnåelsen af flow. Disse anvendes i det følgende som afsæt for konkrete råd til kursusleder og vejledere i det praktiske pædagogikumforløb. Perspektivet er selvsagt kandidatens, da dette er undertegnedes eneste erfaringsområde, men implementeringen burde også medvirke til at skabe om ikke flow så i hvert fald positiv dynamik i samarbejdet mellem alle aktører.

1. Opstilling af klare, konkrete og realistiske mål

Kursusleder: Skab det overordnede overblik, og formidl dette til kandidaten. Hvad er absolut nødvendigt, og hvad er ønskværdigt? Del kravene op i mindre bidder, og præsenter kandidaten for én eller to ting ad gangen.

Fra IFPR´s (Institut for Pædagogik og Religionsvidenskab ved Syddansk Universitet, red.) side lægges der vægt på kandidatens uddannelsesplan i forhold til at skabe overskuelighed. Skal planen bruges aktivt af kandidaten, bør den fra starten af pædagogikumforløbet være så dækkende som muligt. Brug tid og energi på at afklare tvivl om punkter med kandidaten.

Giv eventuelt gode råd om planlægning af kandidatens tid.

Vejleder: Hjælp kandidaten med forløbs- og modulbeskrivelser. Hvordan omsætter man pædagogisk teori til praksis?

Hvis ikke du kender kandidaten som lærer i forvejen, så forudsæt ingen erfaring overhovedet.

Skær målene ud i pap, og hjælp kandidaten med at realisere dem. Hvad skal vi nå? Hvornår og hvordan?

2. Feedback, det vil sige løbende og relevant tilbagemelding om, hvordan man klarer sig

Kursusleder: Kandidaten har brug for positiv, konsistent og konsekvent feedback. Tag udgangspunkt i pædagogiske styrker, og pointer kandidatens udvikling.

Lav faste aftaler om tidspunkter for supervision, og koncentrer den om de områder, der understreges som relevante i forbindelse med tilsynsførendes besøg.

Giv kandidaten mulighed for at evaluere pædagogikumforløbet løbende frem for blot afsluttende. Tag kandidatens feedback alvorligt.

Vejleder: Vær klar og konstruktiv i dine udmeldinger! Kandidaten har rigeligt at være forvirret over i pædagogikumforløbet.

Vær et eksempel til efterfølgelse.

3. En passende balance mellem færdigheder og viden på den ene side og udfordringer på den anden

Kursusleder: Lær kandidaten og vejlederne at kende både personligt og fagligt. Hvilke styrker og svagheder ser du i forhold til deres samarbejde? Hvem kan bedst hjælpe kandidaten på de forskellige områder?

Tag hensyn til, at kandidaten kan være ny i en stor organisation med en høj grad af tavs viden. Giv dig tid til at forklare det, du selv måske opfatter som selvfølgeligheder.

Vejleder: Hvordan kan du facilitere kandidatens evner bedst muligt i forhold til undervisningen? Hvad virker/virker ikke for dig selv?

Hvor skal kandidaten støttes, og hvor skal vedkommende give den en ekstra skalle? Er vedkommende i stand til det på nuværende tidspunkt?

Sørg for, at der veksles mellem observation og undervisning for kandidaten. Kan du give kandidaten konkrete undervisningseksempler til efterfølgelse på dennes fokusområder?

Vær ikke blufærdig i forhold til det faglige. Især yngre og uerfarne kandidater kan, ud over det pædagogisk-didaktiske, også have behov for vejledning på dette område. Har du været ansat i ti, fem eller bare tre år, har du formentlig et stort gymnasiefagligt forspring.

Overvej muligheden for gensidigt læringspotentiale. Hvad kan du lære af kandidaten? Denne bevidsthed vil kunne skabe flowoplevelser i vejledningssituationen, ligesom kandidaten vil opleve at blive taget seriøst som underviser.

4. Fjernelse af distraherende faktorer

Kursusleder: Hvilken information er relevant, og hvilken er ikke? Ban vejen for kandidaten i den administrative jungle, som pædagogikum også udgør. Sørg for, at der ikke er uløste problemer, og at kandidaten er klar over præcist, hvad der forventes af vedkommende.

Gør det klart, at kandidaten kan komme til dig i relation til organisatoriske og administrative spørgsmål - også i forhold til teoretisk pædagogikum.?Vær ikke bange for at sige, at der er forhold, du ikke umiddelbart er vidende om, men gerne vil undersøge.

Vejleder: Vær gavmild med eksempler på forløb, undervisningsmateriale, egne erfaringer etcetera. Det er en måde at assistere kandidatens nødvendige fokus på det pædagogisk-didaktiske område på.

Kan man opnå et venskabeligt-kollegialt forhold til kandidaten, er dette formentlig det bedste. Hvis ikke, må man være professionel.

5. Håndterlige, forståelige og præcise regler for arbejdet/aktiviteterne

Kursusleder: Et overordnet trygt miljø er en forudsætning for kandidatens optimale læringsproces. Dette starter for kandidaten i forholdet til kursusleder. Der er og bliver tale om en asymmetrisk relation, så længe kandidaten er under uddannelse og det er et stort ansvar at forvalte såvel den formative som den afsluttende, summative evaluering af en kommende kollega. Vær professionel, reel og tilgængelig.

Hjælp om nødvendigt med de overordnede rammer for vejledningsarbejdet.

Vejleder: Støt kandidaten i at skabe overblik. Hvordan omformer man læreplanens krav til konkret praksis? Hvad er gode eksempler på induktiv og deduktiv undervisning, og hvad virker bedst i hvilke sammenhænge? Hvad er kandidatens ansvar over for klassen?

Brug humor, og tag medansvar for kvaliteten af samarbejdet med kandidaten. Pointer de pædagogiske overvejelser, der ligger bag dine egne undervisningsvalg.

Gør dit til, at forløbet opleves som overskueligt af kandidaten. Hjælp med at skabe fokus.

Til kandidaten: Husk især, at ud over tilegnelsen af kvalifikationer og kompetencer er det helt overordnede projekt dannelsen af din personlige læreridentitet. Tag den uundgåelige kritik af dit arbejde roligt og professionelt. Den er og må ikke være møntet på din person. I pressede situationer kan det måske hjælpe at erindre, at skolen har valgt at satse på netop dig og derfor ønsker, at du gennemfører dit pædagogikum med størst muligt udbytte. Du er en investering for organisationen, der derfor kan, bør og vil støtte din succesfulde gennemførelse. Er du i tvivl om noget, så spørg!

Man taler om et "dobbelt-pres" som kandidat i forhold til forventninger fra såvel vejleder/kursusleder og elever. Reelt er der snarere tale om et "triple-pres", da ens egne forventninger kan være tårnhøje. Skru ned for dem, i det omfang de virker som en belastning, og forstå, at pædagogikumåret er en del af dit job. For at kunne yde dit bedste arbejdsmæssigt er det særdeles vigtigt, at du også giver dig selv nogle pauser.

Føler du dig stresset, så tal med vejleder, kursusleder eller eventuelt en medarbejder-/sikkerhedsrepræsentant. Husk ligeledes, at tilsynsførende også er din garanti for et værdifuldt og værdigt pædagogikum. Er der problematiske forhold, vedkommende ikke bliver gjort opmærksom på, kan du selv henvende dig. Det er i alles interesse, at stressfaktorer elimineres, så du kan få det bedst mulige forløb. Stress forringer indlæring, effektivitet, livskvalitet, evnen til at lære fra sig etcetera, og derudover er det decideret sundhedsfarligt. Mange gymnasielærere oplever stress-symptomer, og en væsentlig del af et pædagogikum bør derfor være at lære at reagere så afslappet som muligt på de uundgåelige spidsbelastninger, man møder i jobbet.

Du har på nuværende tidspunkt gennemført omkring tre fjerdedele af dit pædagogikum og har god grund til at være stolt af dig selv! Ud over at være en hård tid bør pædagogikum også være en periode, du ender med at kunne se tilbage på med tilfredshed. God fornøjelse med de fortsatte udfordringer, og husk så at holde helt fri en gang imellem.

OM Jakob Kowalski

Jakob Kowalski er adjunkt i dansk, engelsk og filosofi på Odense Katedralskole, hvor han sidste år tog pædagogikum uden tidligere erfaring i gymnasieskolen. Forinden har han arbejdet som selvstændig inden for kommunikationsområdet samt fungeret som informations- og fundraisingansvarlig i en handicaporganisation.

Litteratur

Csikszentmihalyi, Mihaly: Flow - optimaloplevelsens psykologi

Dansk Psykologisk Forlag, København 2005

Csikszentmihalyi, Mihaly: Flow og engagement i hverdagen

Dansk Psykologisk Forlag, København 2005

Hansen, Mogens - Thomsen, Poul & Varming, Ole: Psykologisk-pædagogisk ordbog

Hans Reitzels Forlag, København 2006

 

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.

Annoncer