TEMA

Flere rektorer gør op med løn efter anciennitet

Fremover skal det være en lærers kompetencer, der afgør lokale løntillæg – ikke hvor mange år man har været ansat. Sådan er meldingen fra flere gymnasierektorer.
Tillidsrepræsentanter er bekymrede.

15. oktober 2014 af Tina Rasmussen

Når gymnasierne fremover skal fordele posen med de lokale lønkroner mellem lærerne, vil flere af rektorerne primært kigge på den enkelte lærers kompetencer og ikke på, hvor mange års erfaring læreren har. Nogle rektorer gør det endda allerede. Det viser en rundspørge til en række tillidsrepræsentanter på landets gymnasier, som Gymnasieskolen har lavet.

Dermed lægger rektorerne op til et brud med de principper, der ellers har været kutyme i de fleste aftaler om lokalløn.

Tornbjerg Gymnasium er en af de skoler, hvor ledelsen gerne vil væk fra den gamle model.

”Der er kommet et udspil fra ledelsen, hvor den ser bort fra anciennitetskriterierne. Nu skal det kun handle om, hvorvidt man har erhvervet sig forskellige kompetencer,” fortæller Paw Stylsvig Jeppesen, der er tillidsrepræsentant på Tornbjerg Gymnasium.  

Ledelsen har i udspillet stillet nogle kriterier op. Man vil blandt andet kigge på ”faglige kompetencer, relationskompetencer og planlægnings- og samarbejdskompetencer”, fortæller Paw Stylsvig Jeppesen.

På det fynske gymnasium har der indtil nu været tre lokale løntillæg, som stort set alle lærere har fået, når de har været ansat i henholdsvis 3-7 år, 8-12 år og 13-17 år. Det er de tillæg, ledelsen nu vil af med.

Det bekymrer Paw Stylsvig Jeppesen. Han mener, at lærernes anciennitet stadig skal spille en rolle, når de lokale løntillæg skal udbetales.  

”Som tillidsrepræsentant skal jeg sikre, at alle får en rimelig livsløn. Der er mange lærere, der er lidt indadvendte og ikke profilerer sig skarpt. De kan nemt blive klemt i et system, hvor man kun ser på kompetencer,” siger han og uddyber:

”Udspillet lægger op til, at det er alt det ud over selve kerneydelsen, der skal udløse tillæg. Jeg synes, det er problematisk, hvis det ikke længere skal betyde noget, at man ’bare’ er en dygtig lærer, der passer sin undervisning.”

Udspillet fra ledelsen er sat på dagsordenen på det næste møde i skolens samarbejdsudvalg.  

Synlige lærere bliver belønnet
Langt den største del af en gymnasielærers løn er centralt fastsat. En mindre del af lønnen er de lokale løntillæg, der bliver forhandlet på plads ude på den enkelte skole. De fleste lokale løntillæg er de såkaldte kvalifikationstillæg. En del af dem er i dag fastsat efter principper, som betyder, at stort set alle lærere på skolen opnår dem – typisk efter ansættelse i et bestemt antal år. En anden del af kvalifikationstillæggene kan man få, hvis man for eksempel har været på efteruddannelseskursus, deltaget i pædagogiske projekter eller ydet en særlig indsats i sin faggruppe.

Også på Grenaa Gymnasium er ledelsen på vej i en ny retning i forhold til lokalløn.

”Der er et udspil på vej fra ledelsen til en lønpolitik, hvor man vil have ancienniteten til at betyde mindre,” siger Sune Funder Kurdahl, der er tillidsrepræsentant på Grenaa Gymnasium.

Også han er modstander af en ordning, hvor det bliver ”mange andre ting end den almindelige undervisning, der afgør, hvor meget man får i løntillæg”.

”Jeg frygter, at man belønner de lærere, der er bedst til at gøre sig synlige, og de projekter og andre ting, der ser spændende ud på overfladen, men som kan være ret perifere i forhold til det almindelige undervisningsarbejde – og til gengæld glemmer de lærere, der laver et rigtig godt stykke arbejde i den daglige undervisning,” siger Sune Funder Kurdahl.

På Grenaa Gymnasium får stort set alle lærere i dag et stort kvalifikationstillæg efter henholdsvis 4 og 9 år. Desuden er der mulighed for at få en række mindre kvalifikationstillæg.

Gør noget ekstra
På Gribskov Gymnasium har ledelsen allerede tyndet ud i de lokale anciennitetstillæg. Ved lokallønsaftalen i juni i år krævede ledelsen, at de tillæg, som stort set alle lærere tidligere har fået, når de har været ansat i 4 og 8 år, skulle sløjfes i den nye aftale.

I dag er der et 12-års anciennitetstillæg tilbage – og nogle mindre kvalifikationstillæg, som man for eksempel kan få, hvis man har deltaget i pædagogiske projekter, gjort en særlig indsats i sin faggruppe eller taget en masteruddannelse.

”Der er kommet langt mindre automatik i fordelingen af løntillæg – og væsentlig mere forhandling. Det stiller krav til medarbejderne om, at de gør noget ekstra og gør sig synlige, for eksempel ved at deltage i forskellige udviklingsprojekter,” siger tillidsrepræsentant Asger Habekost Nielsen.

Han er ikke i tvivl om, at rektor også meget gerne vil have afskaffet det sidste lokale anciennitetstillæg.

”Rektor har sagt direkte, at man ikke er berettiget til løntillæg, bare fordi man passer sit arbejde. Jeg har indvendt, at vi også bør præmiere den stabile og kompetente indsats og ikke kun iværksættertyperne i lærerkollegiet. Men her er vi åbenlyst uenige,” siger Asger Habekost Nielsen.

Det er dog ikke alle lærere, der deler tillidsrepræsentanternes skeptiske holdning. Ifølge flere af de tillidsrepræsentanter, som Gymnasieskolen har talt med, er der også lærere, der gerne ser en ny fordeling af de lokale løntillæg.

”Jeg havde en debat med nogle kolleger forleden. De var ikke enige med mig i, at man behøver at have en solidarisk tilgang til det. De mener, det er helt naturligt, hvis de lærere, der trækker læsset og påtager sig mange ekstra opgaver for skolen, får mere i løn,” fortæller Paw Stylsvig Jeppesen, tillidsrepræsentant på Tornbjerg Gymnasium.

Han har derfor tænkt sig at samle repræsentanter for de forskellige synspunkter i et lille lønudvalg, så lærerne kan blive enige om et fælles udspil til ledelsen.

Ledelser skal melde klart ud
I Gymnasieskolernes Rektorforening bekræfter formand Anne-Birgitte Rasmussen tendensen.

”Det er rigtig fornuftigt, at løntillæggene ikke længere er rent anciennitetsbårne, men at man kigger på de kvalifikationer, som lærerne kan udvikle over en vis tidsperiode,” siger hun.

Det kræver selvfølgelig, at ledelsen klart melder ud, hvilke kompetencer der skal til for at få de pågældende tillæg, og hvilke veje lærerne kan gå, understreger rektorformanden.

Derfor er det også vigtigt, at alle lærere har en individuel kompetenceudviklingsplan, mener hun.

Men her er der noget at tage fat på for lederne. Som tidligere beskrevet på gymnasieskolen.dk har en undersøgelse lavet af Danmarks Evalueringsinstitut netop vist, at rigtig mange lærere ikke har en individuel kompetenceudviklingsplan, selvom det er et krav.

”En individuel kompetenceudviklingsplan er mere nødvendig nu, hvor nogle af de lokale løntillæg går fra nærmest at være automatiske til at blive mere individuelle,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Hun deler ikke tillidsrepræsentanternes frygt for, at lærere, der 'bare' yder en kompetent undervisningsindsats i hverdagen, vil blive overset, når tillæggene fordeles.

”Mange steder har lærerne gode samtaler om undervisningen med deres nærmeste leder, som måske også en gang imellem går ud i klassen og ser undervisningen. Her har man jo et godt kendskab til, hvad den enkelte lærer kan,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Der er ingen centrale aftaler for, hvor meget eller hvor lidt en skole skal bruge på lokale løntillæg. Det er op til ledelsen på den enkelte skole.

Det tjener en gymnasielærer

Gennemsnitlig månedsløn uden pension for GL-medlemmer:
Under 30 år: 29.353 kroner
Mellem 45 og 49 år: 40.819 kroner
Mellem 60 og 64 år: 42.715 kroner

Kilde: GL's lønstatistik

Løn i fremtiden

• Skal Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL) fremtidige lønpolitik fornys? Det er et af de emner, som skal diskuteres på GL’s repræsentantskabsmøde til november.
• Hvis du spørger dig selv, hvad er GL’s lønpolitik? Så kan du finde den på gl.org under Løn og ansættelse.
• I 2015 er der igen overenskomstforhandlinger, og her bliver spørgsmålet om løn atter aktuelt.

Ved du, hvad dine kolleger får i løn?

Anne Almlund Osted,
lærer på Køge Gymnasium:

Nej, det gør jeg ikke. Det er ikke noget vi taler om. Men jeg ville godt kunne regne det ud, da det er offentligt hvem, der får de forskellige kvalifikationstillæg. Vi har en politik om, at vi alle sammen inden for en årrække enten skal have dem, eller i hvert fald have en god begrundelse for, hvorfor vi ikke får dem.
Jeg kender ikke nogen i vores erhverv, som har valgt at være gymnasielærer for at få en god løn, eller fordi man interesserer sig for pengene. Derfor er det ikke særlig interessant, hvad de andre tjener.

 

Simon Due Overbeck,
lærer pågymnasiet på Rybners i Esbjerg:

Jeg ved godt, at andre får en anden løn end mig på grund af anciennitet, en gammel lønaftale og kvalifikations- og funktionstillæg, men det er overhovedet ikke noget, vi taler om. Jeg tænker, det er en privatsag, hvad de andre får i løn og tillæg. Der er måske nok lidt tabu over at tale om løn. Hvis jeg spurgte en kollega om, hvad han får i løn, og han ikke ville svare, så ville jeg måske tænke, at det var fordi, han fik et særligt højt tillæg. Det kan også være, vi ikke taler om løn, fordi det ikke er særlig interessant. 

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.