Du er her
TEMA
|
12. nov 2014

Flere gymnasier deler elever op efter niveau

Flere og flere gymnasier underviser de dygtigste og dårligste elever hver for sig i visse fag. Erfaringerne er gode. Uddannelsesforsker er dog skeptisk.
Af: Tina Rasmussen

De svage elever får ikke tilstrækkelig hjælp, og de dygtige elever får ikke nok udfordringer.

Den følelse står mange lærere med i klasselokalet hver eneste dag.

Forskellen på elevernes faglige niveau er blevet så stor, at det er svært at ramme alle med den samme undervisning.

Derfor går flere og flere gymnasier og hf-kurser nye veje: De splitter eleverne op i nogle af fagene og underviser dem hver for sig.

På Haderslev Katedralskole bliver hf-eleverne delt op efter fagligt niveau i dansk, matematik og engelsk. Det har man gjort siden august 2010. Det ”svage” hold får koblet en ekstra lærer på og har et ekstra lokale til rådighed.

”Det er blevet nemmere at tage hånd om de svage elever og udfordre de stærke elever,” fortæller Rune Schmidt Eskildsen, der underviser hf-eleverne på Haderslev Katedralskole i dansk.

En screening i de tre fag ved skolestart afgør, hvilket hold den enkelte elev starter på. I de øvrige fag foregår undervisningen på den sædvanlige måde.

Både elever og lærere er positive over for ordningen.

”Tidligere var timerne i hf-klasserne lidt en sur tjans, nu er der mange, der gerne vil have dem,” siger Rune Schmidt Eskildsen.

Opsplitningen har også givet klare faglige resultater.

”Karaktergennemsnittet er kun steget en anelse, men det skyldes, at vi får flere fra bunden igennem. Vi har færre elever, der dumper, og lidt flere, som får de helt høje karakterer,” siger Rune Schmidt Eskildsen.

Mere ro i timerne
På Borupgaard Gymnasium har man i fire år niveaudelt eleverne i tysk og spansk. Også her er lærere og elever positive, fortæller tysklærer Mette Halling.

”Vi ville ramme eleverne bedre og imødekomme de frustrationer, der begyndte at opstå blandt lærerne. Tidligere havde vi en stor ensartet midtergruppe af elever og en lille bund og top. I dag er de tre grupper næsten lige store. Med niveaudelingen er det meget nemmere at målrette undervisningen til elevernes behov. Det giver mere ro og koncentration i timerne,” siger Mette Halling.

På baggrund af en screening i grammatik og en snak med eleverne om deres motivation og ambitioner er eleverne blevet delt op på tre-fire hold.

”I forhold til de dygtige elever kan man stå ved tavlen i længere tid, og man kan slippe dem mere fri, når de skal arbejde med større ting. De svage elever prøvede vi blandt andet at undervise på en mere visuel måde med brug af musik og film, så de i højere grad hørte sig til ting i stedet for at skulle terpe grammatik igen og igen,” fortæller Mette Halling.

Også her har niveaudelingen fået eleverne til at klare sig bedre til eksamen.

”Vi har haft for få elever til eksamen til at kunne konkludere, at niveaudeling giver højere karakterer. Men vi kan sige, at vores erfaringer er positive. Færre elever end tidligere er dumpet,” siger Mette Halling.

I år holder skolen dog en pause fra niveaudelingen i tysk. I stedet prøver de, om det kan lade sig gøre at trække de gode elementer fra niveaudelingen ind i stamklasserne.

”Eleverne skal stadig fokusere på, hvordan de lærer bedst, og de kommer flere gange til at vælge mellem forskellige arbejdsformer og niveauer,” fortæller Mette Halling, der sagtens kan forestille sig, at de vender tilbage til de opdelte hold igen.

Pas på med at stemple elever
Uddannelsesforsker Dion Rüsselbæk Hansen er ikke overrasket over, at flere gymnasier deler eleverne op.

”Jeg kan godt se, hvorfor skolerne gør det. Dels kan det være svært at undervise et klassekollektiv, hvor elevdiversiteten er større end tidligere, dels skal de uden for meget slinger i valsen have så mange elever igennem som muligt og gerne med et så højt gennemsnit som muligt. Det krav bliver sværere og sværere for den enkelte lærer at håndtere. Set i den sammenhæng kan niveaudeling være en fornuftig løsning,” siger Dion Rüsselbæk Hansen, der er ph.d. og lektor i uddannelsesvidenskab på Syddansk Universitet.

Alligevel er han skeptisk.

”Jeg siger ikke, at man ikke skal gøre det. Men skolerne skal tænke sig godt om. De skal passe på, at eleverne på det svage hold ikke føler sig stigmatiseret og stemplet som ’de dårlige’. Derfor er det meget vigtigt, hvordan det bliver italesat og håndteret ude på skolerne,” siger Dion Rüsselbæk Hansen.

Samtidig minder han om, at forskning har vist, at svage elever bliver påvirket positivt af at være i en klasse med nogle, der er fagligt dygtigere end dem selv.

Svage elever føler sig set
Hverken Rune Schmidt Eskildsen eller Mette Halling mener imidlertid, at man skal være bange for at komme til at udstille en gruppe elever som svage. Erfaringerne fra deres skoler er, at de svageste elever tværtimod føler sig set og hjulpet.

”De svage elever ved godt, at de er svage. Men det gør de jo også, når man ikke niveaudeler. Erfaringen hos os er, at de ikke har noget imod at få det stempel, når der bliver gjort noget for at hjælpe dem,” siger Rune Schmidt Eskildsen.

På Haderslev Katedralskole har man oplevet en stor interesse fra andre skoler, der gerne vil høre om niveaudeling. Rune Schmidt Eskildsen er sikker på, at metoden vil brede sig yderligere i den kommende tid.

”Vi oplever en stor interesse. Vi har efterhånden været ude på omkring 12 gymnasier og vuc’er. De fleste har allerede haft gang i en eller anden form for screening og niveaudeling og har så brugt vores erfaringer som inspiration,” siger Rune Schmidt Eskildsen.

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.