Nyhed

Fjern vandtætte skotter mellem uddannelser

Der skal være flere projekter på tværs af uddannelserne, siger lektor Noemi Katznelson. Det vil skabe mere læring og øge elevernes motivation.

26. september 2012 af Malene Romme-Mølby

 

Der er alt for vandtætte skotter i uddannelsessystemet, mener lektor Noemi Katznelson, der er leder af Center for Ungdomsforskning på Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet.

Uudnyttede ressourcer
Noemi Katznelson så gerne, at der var langt flere samarbejder og fælles projekter både mellem folkeskolen og gymnasiet, men også på tværs mellem ungdomsuddannelserne. Efter hendes mening er der store uudnyttede ressourcer i sådanne samarbejdsprojekter.
”Hvad i al verden står i vejen for, at stx og en erhvervsuddannelse går sammen i et tværfagligt projekt?" undrer hun sig.

Skab forståelse for vidensformer
Et tværfagligt projekt mellem en erhvervsuddannelse og stx kunne være at konstruere en større ting for eksempel en ny type bolig, foreslår Noemi Katznelson. Samfundsfagsklassen fra stx kunne for eksempel interviewe og undersøge behovet for nye boligtyper. Engelsk kunne bidrage til projektet ved at inddrage et globalt perspektiv. Og ved hjælp af faget historie kunne man belyse boliger gennemtiden, foreslår hun. Noemi Katznelson understreger samtidig, at næsten alle fag vil kunne bidrage til et tværfagligt projekt. Erhvervsuddannelsen kunne stå for den mere praktiske udformning af projektet.
”Jeg tror, at der vil komme en hulens masse rigtig god læring ud af sådanne projekter. De vil formentlig også øge elevernes motivation og udsyn. Og eleverne vil lære, hvad forskellen på praktisk og teoretisk viden er og få en bedre forståelse for, hvordan vi er gensidigt afhængige af alle vidensformer,” siger hun.

Indsigt i arbejdsmarkedet
Projekter på tværs af ungdomsuddannelserne vil ifølge Noemi Katznelson også øge elevernes viden om samfundet og arbejdsmarkedet.
”Når eleverne får dybere indsigt i arbejdsmarkedet og jobfunktioner, vil de erfare, at vi på arbejdsmarkedet arbejder på tværs af uddannelseskompetencer. At arbejdsmarkedet ikke er så opdelt som i uddannelsesverdenen. Den viden vil gavne de unge på deres fremtidige uddannelsesvej,” påpeger Noemi Katznelson.

Samarbejde skal følges op
Samarbejder mellem de forskellige uddannelser betyder rigtig meget på flere niveauer, fortæller Noemi Katznelson. Det gælder for eksempel samarbejdet mellem folkeskoler og gymnasier, hvor det kan øge viden om, hvilke sammenhænge eleverne kommer fra.
”Og jo mere vi øger undervisernes og institutionernes viden om hinanden, jo sværere er det at bebrejde hinanden for eksempel i forhold til elevernes faglige niveau. Når vi mindsker fordommene, kommer det eleverne til gavn,” siger Noemi Katznelson.
Ved brobygning og andre typer samarbejde er det også vigtigt for elevernes udbytte, at lærerne fra de forskellige institutioner har et godt samarbejde. Samarbejdet skal være så gennemtænkt, at eleverne oplever en sammenhæng før og efter brobygningen.
”Mange af os husker erhvervspraktikken, der kom som en fuldkommen øde ø langt væk fra undervisningen i skolen. Men hvis man skal kunne malke læring ud af de konkrete tiltag, skal samarbejdet være gennemtænkt og følges op,” siger Noemi Katznelson.

Sceneskift har stort læringspotentiale
Men når der tales om gode overgange og samarbejde på tværs i uddannelsesverdenen, er der en myte, som Noemi Katznelson gerne vil gøre op med. Der er en tendens til, at nogle stiler mod en så gnidningsfri og blid overgang – som om overgangen til en ny uddannelse er voldsomt traumatiserende. Noemi Katznelson har endda hørt børne- og kulturchefer sige, at overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse i deres kommune skal være så blid som fra 3. til 4.klasse. Hun mener, at det er en voksenkonstruktion at tro, at alle unge har brug for glidende overgange.
”Rigtig mange unger længes efter sceneskiftet, og skiftet vækker dem. Mødet med nye kammerater, lærere og uddannelsesinstitutioner giver de unge mulighed for at gentænke sig selv. Det kan rumme et kæmpe lærings- og udviklingspotentiale,” forklarer hun.

Er systemet gearet til samarbejde?
Noemi Katznelson anerkender, at overgangen til ny uddannelse kan være en risikofyldt fase for en lille gruppe af de unge, der netop har brug for en blid overgang – og de skal naturligvis støttes, understreger hun. Men de udgør kun en tredjedel af en ungdomsårgang, vurderer hun.

Noemi Katznelson erkender dog, at det kan være endnu en udfordring for lærerne at få tværgående samarbejde indtænkt i pensum og cirkulærer. Men hvis lærerne virkelig løber panden mod en mur, opfordrer hun dem til at gøre børne- og undervisningsministeren opmærksom på det. Med initiativet Ny Nordisk Skole lægger Christine Antorini netop op til at skabe mere samarbejde i uddannelsessystemet.
"Hvis lærerne oplever, at systemet ikke er gearet til samarbejdet, må man forsøge at fjerne forhindringerne," siger Noemi Katznelson.  

Kommentarer

ons, 26/09/2012 - 15:22
Malene Nyborg Madsen

I Danske Gymnasieelevers Sammenslutning er vi meget enige i dine betragtninger, Noemi. Tværfagligheden skal være mere virkelighedsnær. Der skal åbnes op for, at man kan samarbejde både med andre uddannelsesinstitutioner og lokale virksomheder.

Der er nogle rammer i dag, som kan gøre det svært for lærerne, at tilrettelægge tværfaglige forløb i samarbejde med andre institutioner. Det skal der laves om på.

Vi skal have indholdet i AT i fokus og så må vi ændre rammerne, så de giver de bedste muligheder for at skabe meningsfuldetværfaglige forløb.

fre, 28/09/2012 - 12:47
Tine Eriksen

Hvornår? Uddannelsespolitisk må man vælge. Samarbejde kræver tid og planlægning, og fagligheden bør være på plads, før man kaster sig ud i storstilede projekter. Alt kan ikke være på tværs, noget skal også være i dybden. Politikere, bestem jer for, hvad I egentlig vil. Projekter er gode, tværfaglighed er godt, men der skal være et fundament at bygge på, og man kan ikke det hele.

fre, 28/09/2012 - 13:14
Tværfaglighed p...

Jeg ville med glæde arbejde tværfagligt med kollegaer fra fx stx. I forbindelse med dette samarbejde vil man få en del "læring" ud af det. Og som sidegevinst vil man kunne tale om forskellige arbejdsvilkår, som vi undervisere er udsat for. Der er langt flere ressourcer til stx end hhx og disse voldsomme forskelle bliver gang på gang retfærdiggjort med "historien". På stx er rammerne væsentlig bedre end på hhx. .

man, 08/10/2012 - 09:18
Vincenzo Enzo Lillo

Min erfaring er, at der er ikke noget udbytte af tværfagligt samarbejde, medmindre at man kræver et bestemt udbytte af eleverne. Man skal samtidigt huske at elevernes udbytte af sådan et projekt i høj grad afhænger af deres faglige forudsætninger. Så, i forhold til bolig-projektet, har jeg mine betænkeligheder ved påstanden om, at alle de involverede elever får et lige stort udbytte. Jeg er netop bange for, at sådan et projekt alene ville bekræfte fordommene tværs over uddannelserne (f.eks., at gymnasiet er virkelighedsfjernt, at erhvervsskolen ikke er gearet til at lære deres elever teori).
Sådan et projekt kræver ikke en kulturændring, men sågar en ændring af uddannelserne, i så stor en grad, at jeg ikke kan forstille mig.
Lad os tage en diskussion om, hvordan vi for alvor kan forbedre vores uddannelser, i stedet for bare at bryde grænserne mellem dem.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.