Filosoffen: Skru op for almendannelsen

Gymnasiet skal klæde eleverne på til selve ­livet – ikke kun til videregående uddannelser og til at blive gode medarbejdere, der kan skabe økonomisk vækst. Det bliver endnu vigtigere i fremtiden, og derfor skal gymnasiet skrue op for almen­dannelsen, mener filosof Anders Fogh Jensen.

”Almendannelse handler om kundskaber, der rækker videre end arbejdsmarkedets og konkurrencesamfundets behov her og nu,” siger han.

Ifølge Anders Fogh Jensen er uddannelsessystemet og samfundet i disse år ramt af et kraftigt fokus på erhvervsrelevante kompetencer. Det er den viden, der kan betale sig, der efterspørges, og det har sat dannelsesdimensionen under pres.

”Almendannelsen er truet, fordi den ­bliver opfattet som flødeskum på kagen, der kan ­skæres væk,” siger Anders Fogh Jensen.

Gymnasiet skal både uddanne og danne. ­Uddannelse har med kundskaber og færdig­heder at gøre. Det handler om, hvad man kan. ­Dannelse har derimod med ens karakter og identitet at ­gøre. Det handler om, hvem man er som person, og hvordan man agerer i samfundet, forklarer filosoffen.

Selvfølgelig skal gymnasiet gøre eleverne så fagligt dygtige som muligt, så de kan læse videre og få et job, men gymnasiet skal også skabe ­gode samfundsborgere, påpeger han.

”Der er brug for andet end det, der kan ­vejes og måles.”

Større end en selv
Anders Fogh Jensen byder på te på sit kontor på Vestjyllands Højskole.

”Se, man kan se fjorden,” siger han og ­peger ud af vinduet, hvor lidt blåt kan skimtes for ­enden af markerne. 

Lokalets få møbler vidner om, at han kun har været forstander på højskolen ved Ringkøbing siden efteråret. Men holdninger om almen­dannelse har han til gengæld mange af. 

Ifølge Anders Fogh Jensen handler almendannelse om, at man udvikler sig til noget, der er større end en selv. At man har en evne til at forstå sig selv og den verden, man er en del af, og kan navigere i den. Det kræver, at der er en vis portion historisk, kulturel og samfundsmæssig viden, der er på plads.

”Der er en grund til, at vi stadig læser Johannes V. Jensen og fortsat vil gøre det om 10-20 år. Det er en del af vores kulturs surdej. Almen­dannelse gør, at man bliver mere hjemme i verden. Når man kan hænge mange af de ting, man hører, op på noget, man ved i forvejen, så får man et verdensbillede, der hænger mere sammen,” ­siger Anders Fogh Jensen.

Alle fag i gymnasiet indeholder almendannelse, fastslår han.

”Som filosofistuderende havde jeg for eksempel enorm glæde af, at jeg havde haft ­matematik, for det havde trænet min logiske sans. Der var altså noget mere alment i faget end selve matematikken. Sådan har alle fag noget, der rækker ud over faget selv.”

Dement kultur
Anders Fogh Jensen oplever, at gymnasiet i øjeblikket har meget fokus på at udvikle ­elevernes innovative og kreative evner. Han frygter, at man bevæger sig væk fra fagenes ‘klassiske ­indhold’, og at det vil skubbe almendannelsen i baggrunden. 

”Hvis ikke eleverne får en stærk almen­dannelse med fra gymnasiet, så får vi en kultur, der bliver mere og mere dement,” siger han og fortsætter:

”De unge i dag virker ikke taknemmelige over al den teknologi, de har til rådighed. Min generation var ikke taknemmelig over alt det arbejde, fagforeningerne lavede. Fremover bliver det endnu vigtigere at huske på, hvad man står oven på.”

Anders Fogh Jensen mener, at generationerne er ved at glide fra hinanden.

”Hvis vi ikke har fælles referencer og fortællinger, bliver det sværere at overføre værdier og normer fra den ene generation til den næste.”

Når han taler om, at der skal skrues op for almen­dannelsen, tænker han også på, at eleverne skal have gode mobilvaner og lære, at alt ikke ”kan leges eller underholdes ind”.

”At få den viden, der kan få verden til at åbne sig, kræver indimellem hårdt arbejde. Jeg synes, at man i dag undervurderer betydningen af en vis grad af udenadslære,” siger Anders Fogh Jensen, der også er forfatter og sidste år satte vores moderne arbejdsvaner til debat med bogen Pseudoarbejde – hvordan vi fik travlt med at lave ingenting, som han udgav med antropologen Dennis Nørmark.

Vigtig livsduelighed
Han understreger flere gange, at gymnasiet skal gøre eleverne både livsduelige og arbejdsduelige. Det er ikke uddannelses­systemets eller samfundets eneste mål at producere velkvalificeret arbejdskraft, og det enkelte menneske skal ikke reduceres til en funktion, lyder det fra filosoffen. 

”Men tendensen i ­øjeblikket er, at arbejdsdueligheden nærmest overskygger alt andet. Hvis gymnasiet talte mere med eleverne om livsduelighed, ­kunne det måske være med til at afmontere en del af det karakterræs, vi ser for tiden, og som er så ødelæggende for mange unge.”

For ham handler livsduelighed om at leve et liv, der i bred forstand er ‘bæredygtigt’. At man ikke putter hele sin identitet ind i sit arbejde, og at man kender sine egne grænser.

Anders Fogh Jensen har holdt mange foredrag på ­landets gymnasier. Han oplever, at mange elever frygter fremtiden.

”Jeg får altid lyst til at sige: ‘Det skal nok gå. Du kan godt få et godt liv, selvom du ikke ­lige bliver læge.’ Vi skal gøre ­mere ud af at få de unge til at forstå, at de ikke kun skal leve af ­noget, men også for noget.”