Temanyhed

Fast fraværsgrænse splitter rektorer

Den centralt fastsatte fraværsgrænse på 10 procent blev afskaffet på de gymnasiale uddannelser i 2005. Men flere rektorer bruger den stadig. Andre glæder sig over at være sluppet af med den.

30. maj 2011 af Tina Rasmussen

I 2005 blev den centralt fastsatte grænse for, at landets gymnasieelever højst måtte have 10 procents fravær, fjernet. I stedet trådte en fælles bekendtgørelse for studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser i kraft. Siden har det - med udgangspunkt i bekendtgørelsen - været op til rektor på den enkelte skole at bestemme, hvor grænsen går i forhold til fravær.

Derfor er der i dag forskel fra skole til skole på, hvad man gør, når eleverne pjækker fra undervisningen eller ikke afleverer deres skriftlige opgaver til tiden. Mens nogle rektorer har valgt at holde fast i 10-procents-grænsen, er andre glade for at være sluppet af med den. Det viser en rundringning til 10 af landets gymnasier, som Gymnasieskolen har lavet.

Et af de gymnasier, hvor man har beholdt en fast fraværsgrænse, er CPH West, hvor eleverne får en advarsel, hvis de har 10 procents fravær samlet set eller 15 procent i et enkelt fag. Forbedrer eleverne sig ikke, kommer anden advarsel, og sker der stadig ikke noget, kan de blive bortvist. 
"Det er vores vurdering, at eleverne har brug for en fast grænse. Men vi tager individuelle hensyn. Der kan være elever, der bliver syge eller har personlige problemer," siger Carsten Schouboe, der er uddannelsesleder for hhx på CPH West.

Derfor kan der opstå en situation, hvor en elev med en samlet fraværsprocent på 10 får en advarsel, mens én med 12 procents fravær i første omgang slipper, forklarer han.

Også på Aurehøj Gymnasium har man stadig 10 procent som fraværsgrænse. Her tager man ligeledes højde for den enkelte elevs situation. Fraværsgrænsen er derfor mest et pejlemærke, fastslår rektor Marianne Zibrandtsen.
"Vi er meget omhyggelige med at kigge på årsagen til fraværet og på eleverne som enkelte individer. De kan være syge, have depressioner, og der kan være dødsfald i familien. Gruppen af elever med "ondt i livet" er virkelig vokset meget, og dem forsøger vi selvfølgelig at hjælpe," siger hun.

I Undervisningsministeriet siger kontorchef Torben Christoffersen, at man har frarådet gymnasierne at sætte en fast procentgrænse.
"Det er imod intentionerne. Der står nu i loven, at eleverne har mødepligt. Det betyder, at den fraværsgrænse, der før hed 10 procent, nu reelt er nul. Eleverne må ikke få opfattelsen af, at de har ret til at pjække i et eller andet bestemt omfang, uden at der sker noget," siger Torben Christoffersen.

Elever er mere usikre
På andre skoler har man for længst sagt farvel til en specifik fraværsgrænse. Det gælder blandt andet på Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus. Rektor Egon Jensen er glad for beslutningen.
"En del elever opfattede det, som om de havde ret til at forsømme 10 procent af tiden, og lagde sig helt bevidst så tæt på som muligt. Det er vi kommet til livs," siger Egon Jensen og fortsætter:
"Vores udgangspunkt er, at der er mødepligt til undervisningen, og så går vi ind i hver enkelt situation og vurderer, hvad årsagen til fraværet er. Der er forskel på, om man er alvorligt syg eller først kommer dryssende op ad formiddagen, fordi man ikke gider stå tidligt op."

Fordi den faste fraværsgrænse er væk, konfronterer man nu eleverne med deres fravær på et tidligere tidspunkt. Det har ifølge Egon Jensen betydet, at fraværet på gymnasiet generelt er faldet.

På Aarhus Katedralskole har man også droppet den faste procentgrænse. Uddannelsesleder Hanne Nielsen erkender, at den var mere gennemskuelig for både elever og lærere end den nuværende model, hvor nogle elever får "lidt længere snor" end andre.
"Men den blev jo misbrugt. Nu er eleverne mere usikre på, hvad de kan tillade sig. De har ikke længere "helle", hvis de bare holder sig under 10 procent, og det synes jeg, er godt," siger Hanne Nielsen.

Samme holdning har Jesper Vildbrad, der er rektor på Svendborg Gymnasium og HF. Han er godt klar over, at eleverne af og til synes, at der mangler en konsekvent linje i fraværssanktionerne.
"Men vi behandler eleverne ens ved at behandle dem forskelligt. Det er rimeligt at tage særlige hensyn til nogle elever, mens andre skal have en skriftlig advarsel med det samme. Og den viden, vi har om eleverne, og som er baggrunden for vores valg, skal de ikke kende til," siger han. 

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.