Du er her
Nyhed
|
10. dec 2014

Farvel til de røde streger

Et kursus i rettestrategier har givet Anne Bang-Larsen (tv) og Eva Pors et helt nyt syn på arbejdet med skriftlighed.

Foto: 
I dag retter gymnasielærerne Anne Bang-Larsen og Eva Pors elevernes skriftlige opgaver på en helt anden måde end for et år siden. Nu ved de, at eleverne lærer meget mere af at få feedback og skrive om end af en masse røde streger.
Af: Tina Rasmussen

Eva Pors og Anne Bang-Larsen var begyndt at mærke det mere og mere i hverdagen på Midtfyns Gymnasium og Svendborg Gymnasium og HF: Tiden, de brugte på at rette elevernes skriftlige opgaver, hang ikke sammen med elevernes udbytte. Alt for ofte kom eleverne ikke nogen vegne. Alt for ofte var det de samme røde streger, de satte igen og igen – på trods af de mange konstruktive kommentarer, de syntes, de gav eleverne sidst.

Og når de snakkede med kolleger og rektorer på de øvrige fynske gymnasier, var meldingen den samme.

”Det var tydeligt, at der var en stigende frustration over, at tidsforbruget på rettearbejdet ikke stemte overens med det, eleverne fik ud af det,” fortæller Eva Pors, der underviser i dansk og engelsk på Midtfyns Gymnasium.

Behov for inspiration
Samtidig var man mange steder begyndt at arbejde med omlagt elevtid – eller omlagt skriftlighed, som man også kalder det.

Det betyder, at eleverne arbejder med deres skriftlige opgaver i noget af undervisningstiden. De kan for eksempel få feedback af læreren undervejs i skriveprocessen eller forbedre de opgaver, de allerede har afleveret.

”På mange skoler vidste man ikke, hvordan man kunne bruge elevtiden ordentligt. Man kunne godt se, at der var mulighed for at arbejde anderledes med det skriftlige, men man var usikker på, hvad der ville virke bedst,” siger Anne Bang-Larsen, der underviser i dansk og religion på Svendborg Gymnasium og HF.

Det fik Eva Pors og Anne Bang-Larsen til at tage initiativ til et kursus i nye rettestrategier. De er begge med i Det almenpædagogiske samarbejde på Fyn, der har til opgave at arrangere relevante efteruddannelseskurser for landsdelens gymnasielærere.

”Vi fornemmede et stort behov for inspiration og erfaringsdeling på det her område,” siger Anne Bang-Larsen.

Eleverne skal i sving
Omkring 70 lærere deltog i endagskurset, der foregik i marts. Kurset bød blandt andet på de nyeste forskningsresultater inden for skrivedidaktikken og helt konkrete rette- og responsstrategier – lige til at tage med hjem.

Eva Pors, Anne Bang-Larsen og de øvrige lærere lærte blandt andet, at eleverne lærer meget mere af feedback end af rettelser. De skal med andre ord ikke bare have deres opgaver tilbage med røde streger og kommentarer om, hvad der er forkert. De skal have noget at arbejde videre med.

”Det er den, der skriver om, der lærer noget. Derfor skal man sætte eleverne i sving. De lærer ikke meget af altid at aflevere halvringe produkter. De lærer noget af at gøre produkterne ’færdige’,” siger Eva Pors og uddyber:

”Man skal altså i højere grad arbejde med genafleveringer. Skrivearbejdet skal gøres til en proces. Eleverne skal forstå, at de ikke bare kan sætte sig ned og skrive i to timer og så tro, at det var det.”

En anden af pointerne på kurset var, at karakterer faktisk hæmmer læringen.

”Når man giver en karakter for en opgave, så ser eleverne i mindre grad de kommentarer, der er knyttet til opgaven,” forklarer Anne-Bang Larsen.

Kursus var øjenåbner
For Eva Pors og Anne-Bang-Larsen blev kurset en øjenåbner. De har ikke bare ændret deres rettemetoder, men hele deres tilgang til skriftlighedsundervisningen.

Den største forandring er, at eleverne nu selv bidrager aktivt til responsprocessen, fortæller de.  

”Det er de ting, vi har arbejdet grundigt med ansigt til ansigt i klassen, jeg kan se smitter af på elevernes opgaver,” siger Eva Pors.

Hos de to fynske lærere er genafleveringer blevet hverdag. De gør begge meget ud af at få eleverne til at rette og selv forklare deres sproglige fejl i stilene. Ofte markerer de et ”godt afsnit” og et afsnit ”til forbedring”. Så er det elevernes opgave at reflektere over, hvorfor afsnittene har fået den pågældende overskrift. Derefter skal afsnittet, der kan forbedres, skrives om.

Mange responsformer
Andre gange gennemgår de to-tre gode opgaver i fællesskab i klassen eller får eleverne til at bedømme deres egne opgaver ved at give dem et responsskema med beskrivelser af, hvad opgaven skal indeholde i forhold til for eksempel indledning og konklusion.

”Jeg er blevet mere bevidst om at bruge mange forskellige responsformer, fordi jeg nu ved, hvad de forskellige former kan,” siger Anne Bang-Larsen.

De gør også begge meget ud af at slå fast, at det skriftlige arbejde ikke er en privatsag mellem lærer og den enkelte elev.

”Jeg lader eleverne se og forholde sig til hinandens opgaver for, at de skal se, hvad der fungerer og ikke fungerer. De skal blive inspireret af, hvordan andre griber opgaverne an og lære af hinandens og egne fejl,” forklarer Eva Pors.

Handler ikke om at spare tid
Hvis Eva Pors og Anne Bang-Larsen fokuserer på det sproglige i en opgave, kigger de ikke hele opgaven igennem for fejl, men nøjes med at rette den første side. Fejlene dér vil typisk gå igen i resten af opgaven.

”Eleverne skal vænne sig til, at de ikke længere får rettet deres opgaver helt igennem. De kan godt blive frustrerede. Derfor er det vigtigt, at man som lærer tydeligt forklarer, hvad man har fokus på, når man retter,” siger Eva Pors.

Anne Bang-Larsen er enig:

”Det er meget vigtigt, at eleverne forstår, hvad de skal have ud af responsen fra gang til gang.”

Også ledelsen skal på banen, mener Eva Pors og Anne Bang-Larsen. Elever og forældre skal have klar besked om, at man arbejder med omlagt skriftlighed, og at eleverne vil møde andre responsmetoder, end de er vant til. Og at man gør det, fordi eleverne lærer mere af det, lyder deres anbefaling.

”Det handler ikke om at springe over, hvor gærdet er lavest og spare tid. Det handler om at bruge tiden på noget, der rent faktisk virker,” siger Eva Pors.

De to lærere har fået mange positive tilbagemeldinger fra de øvrige lærere efter kurset.

”Det er min oplevelse, at snakken om det skriftlige arbejde og rettearbejdet virkelig er blomstret op mange steder,” siger Eva Pors.

Læs tema om rettearbejde og feedback i det nye nummer af Gymnasieskolen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.

Annoncer