Nyhed

Faglige foreninger vinder GL-prisen

Ved repræsentantskabsmødet fik de faglige foreninger overrakt GL-prisen af GL’s formand Annette Nordstrøm Hansen.

28. november 2016 af Carl Juul Nielsen
GL´s formand Annette Nordstrøm Hansen overrækker GL-prisen til repræsentanter for de faglige foreninger. Foto: Jacob Nielsen.

Mere end 40 forskellige faglige foreninger hjælper med at inspirere og sikre højt fagligt niveau i gymnasieskolernes fag.

Deres arbejde er i dag blevet honoreret med GL-prisen 2016.

Jørgen Lassen, formand for Pædagogisk Samarbejdsudvalg og formand for Foreningen af Lærere i Samfundsfag, og Christine Léturgie, formand for Fansklærerforeningen, modtog på vegne af samtlige faglige foreninger prisen, der bliver givet for ”en indsats, der har forhøjet kvaliteten af eller forbedret vilkårene for de gymnasiale udannelser”.

”Højt fagligt niveau. Engagement. Viden. Lyst til udvikling. Samarbejde. Det er nogle af de ord, der bedst karakteriserer årets modtager af GL-prisen,” lød det fra Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL's) formand Annette Nordstrøm Hansen, da hun overrakte prisen til de to repræsentanter for de faglige foreninger ved repræsentantskabsmødet. 

En bærende søjle
Jørgen Lassen takkede de mange "ildsjæle, der arbejder uden tanker om økonomisk vinding". 

"De faglige foreninger er et bindeled i gymnasieverdenen. De forbinder hele landet. Her udveksler vi blandet andet materiale og faglig viden," sagde Jørgen Lasen og fortsatte:

"I sidste ende er alle vores anstrengelser rettet mod at levere topundervisning, så den er relevant og attraktiv."

Fællesmål
Formanden for Fransklærerforeningen, Christine Léturgie, der også har været involveret i arbejdet med GL´s sprogtænktetank, understregede, at det er en udfordring at lave dette foreningsarbejde. Hun understregede også, at det er vigtigt, at samarbejdet ikke kun foregår inden for egne fag, men også på tværs af fagene.

"Jeg vil gene sige tak på vegne af de faglige foreninger. Det er vigtigt, at det her arbejde bliver værdsat," sagde Christine Léturgie.

Med GL-prisen følger 25.000 kroner. 

GL's repræsentantskab

  • Repræsentantskabet er GL's højeste myndighed.
  • En til to gange om året indkalder hovedbestyrelsen til ordinært repræsentantskabsmøde.
  • Repræsentantskabet består af samtlige tillidsrepræsentanter. 

Kommentarer

tor, 01/12/2016 - 17:30
Michael Netschajeff
Lektor
Kvuc

Tillykke til de faglige foreninger! Det er velfortjent og vigtigt at skabe opmærksomhed på deres grundige og væsentlige arbejde. Har de enkelte foreninger modtaget brev og hilsen fra GL? Som formand for foreningen af danseundervisere i hf og gymnasiet undrer det mig at  der kun findes besked her.  Bedste hilsen Michael Netschajeff

 

 

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.