TEMA

Faglige foreninger skeptiske over for ny rolle

De faglige foreninger har altid arbejdet for at styrke og udvikle fagene i gymnasiet. Fremover bliver det endnu vigtigere, at de holder den faglige fane højt, lyder det centralt fra GL. De faglige foreninger er enige, men bekymrede for at få for stort et ansvar.

14. marts 2011 af Tina Rasmussen

Relevante efteruddannelseskurser og medlemsblade med debatskabende artikler om den nyeste faglige udvikling. Det er de to arbejdsopgaver, som de faglige foreninger i gymnasiet bruger mest tid på.

Men i de seneste år er et tredje punkt begyndt at fylde stadig mere på arbejdslisten. Især i forbindelse med gymnasiereformen - og de efterfølgende justeringer af læreplanerne - har stort set alle de faglige foreninger brugt kræfter på at få indflydelse på beslutningerne. Både de politiske og de mere administrative på ministerielt niveau. De har forsøgt at "forsvare" deres respektive fag, trække det i andre retninger, end der var lagt op til, og i det hele taget kæmpet for at undgå faglige forringelser. Med mere eller mindre held.

Netop i forhold til den nye faglighed i de gymnasiale uddannelser får de faglige foreninger en endnu vigtigere rolle at spille fremover, mener Kurt Koudahl Petersen, der er souschef i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL). 
"Det er de faglige foreninger, der i høj grad skal være med til at holde den faglige fane højt. De skal være garanter for fagligheden og det relevante faglige samspil i fremtiden," siger Kurt Koudahl Petersen.

Han henviser til de omfattende fyringer og ændringer i organisationen, som Undervisningsministeriet netop har gennemført, og til de gentagne nedskæringer på fagkonsulentområdet, der er sket i de sidste 10-15 år. De betyder blandt andet, at der i dag er fagkonsulenter, der slet ikke er uddannet i det fag, de er konsulent for. Ifølge Kurt Koudahl Petersen er forandringerne udtryk for den samme tendens: Der kommer færre folk med viden om fag og kvalitet og flere generalister med viden om jura og økonomi (se i øvrigt forrige nummer af Gymnasieskolen).
"Men når man skal finjustere en maskine, er man nødt til at kende hver enkelt møtrik," siger GL's souschef, der kalder fagene for "kernen i gymnasiet".
"Nu er det i høj grad de faglige foreninger, der skal værne om fagene. Derfor skal de blive endnu bedre til at diskutere fag og faglighed, påvirke politikerne og ministeriet og blive ved med at pege på konsekvenserne af de nedskæringer, der rammer gymnasiet," siger Kurt Koudahl Petersen.

Mere lobbyarbejde
En rundringning til syv faglige foreninger, som Gymnasieskolen har lavet, viser, at foreningerne også selv mener, at det bliver dem, der i høj grad skal stå vagt om fagligheden fremover.

I Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF synes formand Casper Døssing, at man allerede i de seneste år har gjort en stor indsats på det punkt.
"Især i forbindelse med reformen og justeringerne har vi forsøgt at få indflydelse. Vi kontaktede blandt andet flere af de uddannelsespolitiske ordførere. En af vores succeser var indførelsen af en historieopgave på hf, til gengæld mistede vi nogle timer til samfundsfag," fortæller Casper Døssing.

Han erkender, at lobbyarbejdet er et område, foreningen bør gøre mere ud af - og blive bedre til.
"Vi mangler indsigt i, hvordan vi skal agere på det politiske felt, og kommer derfor til at famle lidt i blinde. Det er svært at vide, hvor meget der egentlig bliver lyttet til os."

Også Religionslærerforeningen mener, at de faglige foreninger får en vigtig rolle fremover, når det gælder fagligheden.
"En stor del af arbejdet i en faglig forening er at arrangere efteruddannelseskurser. Men det er vigtigt, at vi også tager de faglige kampe," siger formand Signe Elise Bro, der fortæller, at foreningen har en aktuel sag, der viser, at fagkonsulenterne har fået mindre magt.
"Vores fagkonsulent er netop blevet underkendt af embedsmænd i ministeriet i en sag om en teolog, der underviser i religion, selvom vedkommende ikke har haft islam og buddhisme. Vi er selvfølgelig vrede over det og overvejer lige nu, hvad vi skal gøre," siger Signe Elise Bro.

I kampen for at få indflydelse på politiske beslutninger ser hun ligesom Casper Døssing gerne, at foreningen bliver langt bedre til at tage direkte kontakt til aktørerne på Christiansborg.
"Det gør vi stort set ikke i dag, men det bør vi gøre, når der er sager, der er værd at kæmpe for. Vi skal også blive bedre til at blande os i debatten i aviserne."
I Klassikerforeningen, der er den faglige forening for gymnasiets lærere i græsk, latin og oldtidskundskab, tror man ligeledes, at der skal bruges mere tid på kampen for fagligheden.
"Med de aktuelle besparelser i Undervisningsministeriet og de nedskæringer på fagkonsulenterne, der er sket gennem en længere årrække, er det en naturlig konsekvens, at de faglige foreninger kommer mere på banen," siger Jens Refslund Poulsen, formand for Klassikerforeningen.

Skal ikke lappe huller
Men flertallet af de faglige foreninger, som Gymnasieskolen har talt med, er imidlertid ikke ubetinget begejstrede for udsigten til at blive faglighedens vogtere.
"Jeg mener, at vi skal tænke os godt om. Der bliver skabt et råderum, når der er ting, ministeriet ikke længere tager sig af. Men risikoen er, at vi kommer til at overtage arbejde, som ministeriet i realiteten burde lave," siger Claus Nielsen, der er formand for Dansklærerforeningen.

Det er fint nok, at man for eksempel tolker læreplaner, men i situationer, hvor det handler om konkret vejledning, er det en fagkonsulents opgave, understreger han.
"Det er en balance. Vi skal ikke lappe de huller, ministeriet selv har lavet," siger Claus Nielsen.

Også Historielærerforeningen er bekymret.
"Det er problematisk, at opgaven skal ligge hos nogle mere eller mindre tilfældigt valgte mennesker, der gør et stykke frivilligt arbejde," siger formand Casper Døssing.

Michael Bang Sørensen, der er formand for Foreningen af Lærere i Samfundsfag, er enig:
"Vi vil fortsat gerne være med til at sikre fagligheden. Men det skal blive ved med at ske i samarbejde med en fagkonsulent, der er vores formelle kanal til ministeriet. Det vil være farligt at basere hele indsatsen på frivilligt arbejde."

Han kalder det problematisk, hvis fagkonsulenterne bliver beskåret yderligere. Smertegrænsen er nået.
"Fagkonsulenterne sikrer blandt andet en høj faglighed ved at være ude på skolerne og have en tæt kontakt til de faglige foreninger. Men det er der gennem en lang årrække blevet mindre og mindre tid til," forklarer Michael Bang Sørensen.

Samme melding kommer fra Klassikerforeningen:
"Vi påtager os gerne noget af opgaven. Men det er enormt vigtigt, at der er fagkonsulenter, der er ansat til at stå for en grundlæggende kvalitetssikring, og som er en del af ministeriets beslutningsgange. Vi kan ikke gøre det alene. Det ved vi ikke nok til," siger formand Jens Refslund Poulsen.

Se en liste over alle de faglige foreninger på www.gl.org.

 

FAKTA: Hvad får du ud af din faglige forening?

Marie Brask:
54, underviser i dansk og er studievejleder på Christianshavns Gymnasium
"Jeg synes, man skal støtte de faglige sammenhænge, man er i, og derfor er jeg medlem af Dansk­lærerforeningen og Studievejlederforeningen. For mig handler det især om at få faglig opdatering. Der er for eksempel masser af gode artikler om faglige emner i Dansklærerforeningens blad, og jeg har også været på nogle efteruddannelseskurser. Jeg tænker ikke så meget over, at foreningerne også forsøger at påvirke politiske og ministerielle beslutninger. Jeg går mere efter det fag-faglige input."

Lars Ahrenfeldt:
58, underviser i fransk, italiensk og dansk på Varde Gymnasium og HF
"Jeg er medlem af alle mine tre fags foreninger plus Inspektorforeningen og Pædagogikumforeningen. Det har jeg altid været. Jeg mener, det er helt nødvendigt for at kunne følge med i sine fag og udvikle sig. Ved at læse medlemsbladene kan man få en fornemmelse af, hvad det er for en pædagogisk og faglig udvikling, der foregår i fagene, og man kan få inspiration til nye tekster og nye måder at arbejde på. Desuden er det jo også de faglige foreninger, der taler fagenes sag i forskellige sammenhænge, blandt andet over for ministeriet. Det er vigtigt, at man markerer nogle holdninger og forsøger at få indflydelse. Også selvom det ikke altid lykkes."

Mads Blom:
36, underviser i historie og dansk på Rysensteen Gymnasium
"Jeg er medlem af Historielærerforeningen. For det første får jeg en masse inspiration og fagligt input i vores blad. Der er altid gode, konkrete tip til undervisningsforløb. Desuden vil jeg gerne bakke op om det arbejde, foreningen laver i forhold til at repræsentere faget og få indflydelse på beslutninger over for ministeriet. At jeg ikke er medlem af Dansklærerforeningen, skyldes udelukkende, at det er ret dyrt, fordi de har nogle bogpakker, der er obligatoriske. Det er lidt selvmodsigende, for jeg mener faktisk, at det er vigtigt, at man er medlem af sine faglige foreninger. Jeg tror, jeg vil undersøge, om de har ændret på bogpakke-reglen."

 

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.