Nyhed

Faglig førstehjælp til de digitalt indfødte

De er vokset op med digitaliseringen. Men mange har slet ikke lært at bruge computeren i faglig sammenhæng. Det forsøger Anne Boie Johannesson at råde bod på.

10. december 2014 af Malene Romme-Mølby

”Jeg er nok lidt oldschool, for jeg har mine noter på papir. Men jeg laver indholdsfortegnelser, så jeg har et bedre overblik,” siger Alphan Köroglud til sine klassekammerater i 1.a på Køge Gymnasium.

Hans præference for papir står i stor kontrast til det medielandskab af bærbare computere, tablets og smartphones, som ligger foran klassekammeraterne.

Alligevel accepterer de hans præmis og lytter opmærksomt.

Lærer Anne Boie Johannesson spørger ind til, hvordan han bedst læser, om han skriver tekster i pdf ud, og hvordan han generelt skriver noter. Eleverne stiller også spørgsmål:

”Hvad gør du, hvis du har glemt dine noter, eller din mor har spildt kaffe på dem?”

Svaret kommer prompte:

”Så er jeg fucked.” Klassen bryder ud i grin.  

”Ja, det er rart med en backup et eller andet sted,” påpeger Anne Boie Johannesson, der underviser klassen i kemi og dansk.

1.a har klassens time. Klassen er forsøgsklasse i et treårigt projekt, hvor målet er at udvikle en it-didaktisk progressionsplan.

”Vi prøver blandt andet at finde frem til, hvilke it-kompetencer elever skal ende op med at have,” fortæller Anne Boie Johannesson.

Eleverne fremlægger i grupper, hvordan de holder styr på links og noter. De fleste har digitale løsninger: Onenote, Google Drev og så videre.

”Jeg fortæller dem ikke, hvad de skal bruge. Men jeg vil gerne have, at de reflekterer over, hvad der fungerer bedst for dem,” siger Anne Boie Johannesson.

Siden klassen startede, har hun brugt klassens time til at hjælpe dem med at få flere faglige it-kompetencer og it-dannelse. For det er der i den grad behov for, påpeger Anne Boie Johannesson.

”Det kan godt være, at vi kalder dem digitalt indfødte – det er de måske også med hensyn til Facebook og spil, men de er langtfra digitalt indfødte i forhold til studiekompetencer og at bruge de digitale løsninger fagligt. Det må vi lære dem,” siger hun.

Eleverne siger det samme. Før gymnasiet havde de ikke rigtigt skullet bruge computeren fagligt. Måske ved en enkelt aflevering, men ikke i det daglige til at tage noter eller at holde styr på noter og link til hjemmesider, i-bøger og digitale filer.

”I starten var det lidt forvirrende, fordi man fik alle mulige links og hjemmesider, som man skulle kunne finde rundt i og holde styr på,” siger eleven Hüseyin Kamuran Ciftören.

Hans klassekammerat Petrine Skovbo Schmidt har heller ikke været vant til at bruge computeren fagligt:

”Det er meget nemmere nu, hvor vi har lært, hvordan vi kan lave noter til i-bøger og pdf’er, og hvordan vi også kan holde styr på alle noter, links og alt det andet på nettet,” siger Petrine Skovbo Schmidt.

Oliver Pugerup Christensen nikker og siger:

”Jeg er et værre rodehoved, så for mig er det virkelig en lettelse, at jeg har det hele samlet på nettet. Før kunne jeg godt komme til at mangle et par papirer indimellem.”

Forskel på læsning på skærm og i bog
Anne Boie Johannesson har også arbejdet med at gøre klassen bevidst om forskelle på at læse på papir og skærm. Det gjorde hun blandt andet ved at lave nogle små forsøg med eleverne. Først fokuserede de på forståelse af det læste. En tredjedel af klassen læste en artikel uden at understrege eller tage noter. En tredjedel understregede, mens de læste. Den sidste tredjedel understregede og skrev noter i margenen, mens de læste. Så lagde de teksten væk og testede forståelse og hukommelse med et spørgeskema.

Resultaterne var klare: De, der understregede og skrev noter i margenen, huskede og forstod teksten bedst. Der var ikke nogen fordel ved at understrege i forhold til blot at læse. Men det havde der sikkert været, hvis de måtte se i teksten for at besvare spørgsmålene, mener Anne Boie Johannesson.

”Pointen er, at tekster huskes og forstås bedre, når de ’kommer gennem hånden’,” siger hun.

Det overraskede mange af eleverne
– også Petrine Skovbo Schmidt.

”Jeg var slet ikke klar over, at jeg kunne huske en tekst bedre, hvis jeg skrev noter til den. Da jeg gik i folkeskolen, brugte vi ikke computer i undervisningen, fortæller hun.  

Anne Boie Johannesson og eleverne testede også papirlæsning over for skærmlæsning. En fjerdedel af klassen læste en nyhedsartikel som ren tekst på papir. Den anden fjerdedel læste nyhedsartiklen i originallayout på papir. Den tredje fjerdedel læste artiklen som ren tekst i en pdf-fil på skærm, og den sidste fjerdedel læste som originalartikel på skærm. Derefter målte de læsehastighed og testede hukommelse og forståelse på samme måde som den første test.

Læsehastighederne ved læsning af ren tekst på papir og på skærm var klart højere end læsning af originalartiklerne på papir og skærm. Papirlæsningen var dog hurtigst.

”Det tyder på, at hvis der er billeder, reklamer og link, så bliver eleverne distraherede og ukoncentrerede – både når de læser på papir og på skærm,” siger Anne Boie Johannesson.

Med hensyn til at huske og forstå det læste, så gik det dårligst med originalartiklen på nettet. Her kunne eleverne kun svare rigtigt på halvdelen af spørgsmålene. Det gik heller ikke så godt med at huske og forstå originalartiklen på papir – men dog markant bedre end på skærm.

”Det kan måske forklares med, at på skærmen udskiftes og blinker reklamer, mens de trods alt står stille på papir,” siger Anne Boie Johannesson.

Hun understreger, at hun er helt med på, at man ikke kan konkludere noget generelt på baggrund af forsøgene, da antallet af forsøgspersoner var ret begrænset.

”Men jeg tror dog, at nogle af resultaterne fra forsøget viser en tendens. Det understøttes af forskellige videnskabelige undersøgelser," siger Anne Boie Johannesson, der i halvdelen af arbejdstiden fokuserer endnu mere på it-didaktik, hvor hun er gymnasiekonsulent på Center for Undervisningsmidler, UCC.

”Forsøget var en stor øjenåbner for eleverne. De tog det til sig, at der er forskel på at læse på skærm og på papir, og at det kræver gode læse- og noteteknikker, hvis man skal huske og forstå en tekst,” fortæller Anne Boie Johannesson.

Frederik Dam fra 1.a havde ikke tænkt over forskellen, men nu er han helt bevidst om, hvordan han læser bedst:

”Hvis jeg skal læse noget i matematik eller fysik, kan jeg bedst lide at sidde med en bog. Men hvis det for eksempel er en tekst i dansk, foretrækker jeg at sidde ved computeren, så jeg kan skrive noter ind i teksten,” fortæller han.  

”Elever er forskellige og har behov for forskellige læsestrategier. Det er vigtigt at få dem til at reflektere over, hvordan de læser og får mest ud af det," siger Anne Boie Johannesson.

Imod it-forbud  
Det ligger Anne Boie Johannesson på sinde at give eleverne it-dannelse, derfor undrer det hende, hver gang hun hører om it-forbud i skolen.

”Jeg synes, at it-forbud er trist. Selvom vi læser bedre på papir end på skærm, kan vi ikke skrue udviklingen tilbage. Hvis vi forbyder computere i klasseværelset, vil vi skabe en kunstig situation for eleverne,” siger hun og uddyber:

”Elevernes hverdag og kommende arbejdsliv er fuldt af sociale medier, computere, tablets og mobiltelefoner, som de skal lære at håndtere og færdes med. Og det må da i høj grad være vores opgave som lærere at lære dem det.

Hvis eleverne sidder på Facebook hele tiden, så er undervisningen måske ikke engagerende og aktiverende nok.”

Hun understreger dog, at hun sagtens kan finde på at bede eleverne om at lukke computerne ned, for eksempel når eleverne laver oplæg for hinanden.

”De må lære at tænke over deres adfærd digitalt og reflektere over, hvordan det er mest hensigtsmæssigt at agere med alle de digitale tilbud, de er omgivet af,” siger Anne Boie Johannesson.

I-bøgers kvalitet er for dårlig

"De faglige i-bøger udnytter ikke det digitale univers' potentiale, og kvaliteten er for dårlig,"  siger lærer Anne Boie Johannesson, Køge Gymnasium.

Digital læsning

Gymnasieskolen zoomer ind på digital læsning: fordele, ulemper, erfaringer og forskning.
Se mere på gymnasieskolen.dk under digital læsning.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.