Du er her
Nyhed
|
24. sep 2014

Få gymnasier eksporterer uddannelser

Undervisningsminister Christine Antorini vil have bud på, hvordan vilkårene for uddannelseseksport kan blive bedre.

Foto: 
Undervisningsminister Christine Antorini (S) har nedsat en ekspertgruppe, der skal komme med forslag til, hvordan uddannelseseksport kan blive mere almindeligt på de danske ungdomsuddannelser.
Af: Tina Rasmussen

Kun få danske ungdomsuddannelser krydser landegrænser og sælger deres uddannelser til udlandet.

Det er konklusionen i en ny rapport, som Rambøll har lavet for Undervisningsministeriet.

Kun 10 procent af de gymnasiale uddannelser og 28 procent af erhvervsuddannelserne har i løbet af de sidste fire år været involveret i uddannelseseksport, viser rapporten.

Uddannelseseksport kan for eksempel være salg af undervisningsforløb, eksport af lærerkræfter med en særlig ekspertise og levering af knowhow om særlige pædagogiske programmer eller metoder.

Styrker lærernes kompetencer
De skoler, der har erfaring med uddannelseseksport, peger i rapporten på, at aktiviteterne især styrker lærernes og ledernes kompetencer.

”Når andre skal vurdere vores uddannelser, er vi tvunget til at være helt skarpe på, hvad vi kan, og hvorfor vores uddannelser er interessante. Uddannelseseksport bidrager på den måde til at udvikle skolernes kvalitet, og det kommer dermed også de danske elever til gode,” siger undervisningsminister Christine Antorini (S) i en pressemeddelelse.

Lovgivning er en barriere
Men både gymnasier og erhvervsskoler peger i rapporten også på, at der er en række faktorer, der bremser dem i at eksportere uddannelser. En af de største barrierer er, at den danske lovgivning ikke lægger op til uddannelseseksport.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) har derfor nedsat en hurtigt arbejdende ekspertgruppe, der skal drøfte mulighederne for uddannelseseksport og komme med konkrete forslag til, hvordan vilkårene for eksporten kan forbedres.

Kritik - igen
Det er ikke første gang, at den kritik bliver rejst.

På handelsskolen Niels Brock i København – som er den danske uddannelsesinstitution, der har størst erfaring med eksport – har direktør Anya Eskildsen i flere år kritiseret lovgivningen for at være en bremseklods for uddannelseseksport. Og hun har undret sig over, at Danmark ikke går aktivt ind på et af de eksportmarkeder, som ifølge eksperter vil få den største vækst i de kommende år, og hvor lande som USA, Australien og Storbritannien allerede i dag tjener milliarder af dollars.

Læs: Niels Brock får nej til uddannelser

Efter planen skal ekspertgruppen allerede afslutte sit arbejde i slutningen af september. Herefter vil Christine Antorini tage stilling til, hvilke konkrete tiltag der er brug for.

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.

Annoncer