Nyhed

Færre unge er gymnasiernes næste store problem

I mange dele af landet presses gymnasierne både af nedskæringer og af nedgangen i antallet af unge. I København bliver der dog langt flere unge.

3. februar 2016 af Johan Rasmussen
I nogle dele af landet bliver der færre unge i de kommende år. I København er det lige omvendt. Foto: Shutterstock.

Færre elever kombineret med nedskæringer. Det er den virkelighed, som mange gymnasier kæmper med i øjeblikket.   

En beregning fra Gymnasieskolernes Lærerforening viser, at der til sommer begynder cirka 1.400 færre elever i gymnasierne – eller hvad der svarer til 52 klasser på landsplan.

Denne nedgang af elever på landsplan dækker dog over store geografiske forskelle.
I København bliver der frem til 2020 ti procent flere unge i gymnasiealderen, mens ansøgninger til gymnasierne bliver færre andre steder. På Bornholm bliver der frem mod 2020 14 procent færre unge på 15 og 16 år, viser tal fra Danmarks Statistik.

Samtidig skal gymnasierne spare op mod 11 til 12 procent frem mod 2019 på grund af de nedskæringer, som et flertal i Folketinget har besluttet.

Overblikket: Se hvor meget der skal skæres på skolerne

Eller med andre ord - nogle skoler får både en mavepuster i form af færre elever og en seriøs økonomisk kæberasler på grund af nedskæringer, mens andre skoler trods alt kan glæde sig over, at der formentlig bliver flere ansøgere til gymnasiet.

Dobbelt udfordring
Både Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og Danske Gymnasier mener, at situationen kan blive ganske alvorlig for nogle gymnasier i de tyndt befolkede områder.

”Vi har længe vidst, at der bliver færre elever mange steder, og når nedskæringerne så kommer oven i, frygter vi, at gymnasier kan blive truet af lukning,” siger formanden for GL, Annette Nordstrøm Hansen.

Formand for Danske Gymnasier, Anne-Birgitte Rasmussen, vil ikke nævne navne på skoler, men siger, at situationen er bekymrende, og at skolelukninger er en reel trussel.

”Nedskæringer gør ikke situationen nemmere. Det er bekymrende for enkelte gymnasier, som ligger i områder, hvor der er langt til andre gymnasier. Hvis gymnasier lukker vil det være en negativ spiral, fordi folk så ikke vil flytte til området,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Flest elever i 2013
På landsplan toppede antallet af elever, som begyndte på de gymnasiale uddannelser i 2013. Siden er det gået den anden vej, og rekordårgangen fra 2013 forlader til sommer gymnasiet.
I landsdelene Nordjylland og Vest- og Sydsjælland bliver der frem mod 2020 fem procent færre unge i 15- og 16-årsalderen, og det går også den forkerte vej på Fyn, Sydjylland, Vestsjælland og Nordsjælland.

På Thisted Gymnasium fortæller rektor Søren Christensen, at selve nedgangen af elever er uundgåelig, men ifølge ham ikke katastrofal i forhold til skolens fremtid.  Lige nu er der 583 elever på skolen, og i det værste scenarie frem mod 2020, vil der gå 500 elever på skolen, hvorefter elevtallet vil begynde at stige igen på grund af større ungdomsårgange.

Nedskæringerne gør dog situationen noget mere udfordrende frem mod 2020.

”Nedskæringerne kommer på det værst tænkelige tidspunkt. I år har vi 53 millioner kroner, og om to år har vi kun 44 millioner kroner. Det kommer til at gøre ondt,” siger Søren Christensen.

På Thisted Gymnasium er der allerede varslet fyringer.

Bornholm: 9, 8, 7, 6 klasser
På Campus Bornholm er tilbagegangen af elever mærkbar. På stx er der ni 3. g-klasser, otte 2. g-klasser, syv 1. g-klasser, og efter sommerferien regner uddannelseschef for gymnasierne Klaus Kristiansen med, at der kun bliver oprettet seks nye stx-klasser. Med andre ord, skolen mister tre klasser flere, end der begynder.

”Vi mister mange penge på en gang. Normalt har vi kunne tilpasse os elevnedgangen med naturlig afgang og årsvikarer, som ikke er blevet genansat, men nu kommer vi til at sige farvel til fastansatte,” siger Klaus Kristiansen, som regner med, at én til to medarbejdere mister deres job.

Campus Bornholm regner dog med at kunne opretholde antallet af klasser for hhx, htx og hf, og Klaus Kristiansen er ikke bekymret for fremtiden for uddannelsesinstitutionen.

København mangler plads
Mens mange skoler rundt om i landet mister elever, er situationen omvendt i København. Det kan virke paradoksalt, men ifølge Anne-Birgitte Rasmussen kan det blive nødvendigt at bygge et nyt gymnasium i København for at absorbere alle de nye unge, som skal have en ungdomsuddannelse i hovedstaden i de kommende år.

”Hvis søgningerne til gymnasiet fortsætter med at stige, så bliver det svært at få plads til eleverne. Det er de færreste gymnasier i Købehavn, som har mulighed for at udvide,” siger hun.

 

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.