TEMA

Fælles mål kræver dialog

Det er ikke kun ledelsens ansvar at få sat gang i arbejdet med strategisk kompetenceudvikling på gymnasierne. Samarbejdsudvalgene har det formelle ansvar, siger chefkonsulent David Karstensen fra Statens Center for Kompetenceudvikling.

12. september 2011 af Tina Rasmussen

En stor del af gymnasierne mangler både at få lavet en samlet overordnet strategi for skolens kompetenceudvikling og en individuel plan for den enkelte lærer.

Det er ærgerligt og på ingen måde godt nok, mener chefkonsulent David Karstensen fra Statens Center for Kompetenceudvikling.

Ifølge en undersøgelse, som GL har foretaget, har kun en tredjedel af skolerne en overordnet strategi i forhold til udvikling af medarbejdernes kompetencer, og 18 procent af de adspurgte lærere har en plan med individuelle målsætninger for deres kompetenceudvikling på kortere og længere sigt.
"Alle statslige arbejdspladser bør have en kompetencestrategi, og enhver medarbejder bør have en udviklingsplan. Drøftelser om, hvad der er faglig kvalitet og kompetent kollegaskab, forsvinder let, hvis man ikke har nogen knager at hænge det op på," siger David Karstensen.

Han ser arbejdet med strategisk kompetenceudvikling som et af de vigtigste virkemidler på arbejdspladser i forandring.
"Når man får koblet medarbejderudvikling med arbejdspladsens udvikling, bliver det konkret og vedkommende," forklarer David Karstensen.

At det er mindre end hver femte lærer, der har en individuel plan, mener han blandt andet kan skyldes, at mange lærere heller ikke kommer til den årlige medarbejderudviklingssamtale (MUS) med ledelsen, der ifølge overenskomsten er et krav.
"Der mangler systematik. Mange steder glemmer man udviklingssamtalerne. Måske fordi man ikke synes, at de giver mening, men det kan de netop få, når man bruger dem til at arbejde mere strategisk med kompetenceudviklingen på skolen. Så leder samtalerne til en mere overordnet sammenhæng."

Del af hverdagen
David Karstensen ser MUS som et afgørende omdrejningspunkt for at få skolens overordnede strategi for medarbejdernes kompetenceudvikling ført ud i livet.
"Det er her, at den store plan kan blive konkret, og sammenhængen bliver tydelig. MUS er en indikator på, om strategien fungerer og er vedkommende for den enkelte lærer. Kan han eller hun se sig selv som en del af skolens udvikling og dermed forbinde skolens og egne behov og begrundelser for kompetenceudvikling?"

Arbejdet med kompetenceudvikling skal ikke kun foregå i MUS-regi, men som en naturlig del af al den snak, der hver dag forgår i de forskellige team og faggrupper, fastslår David Karstensen.

Han understreger samtidig, at strategisk kompetenceudvikling kræver en dialog mellem ledelse og medarbejdere. At sætte fælles mål kræver, at begge grupper bidrager aktivt. Man skal se på, hvad der efterspørges blandt medarbejderne, og samtidig vurdere, hvad man som skole skal blive bedre til.
"Det kommer kun til at give mening, hvis der er et samspil om den udvikling, man er på vej i retning af - både som arbejdsplads og medarbejder - og man har fokus på, hvordan de to ting hænger sammen," siger David Karstensen.

Ikke kun glasur på kagen
Han pointerer, at det ikke kun er ledelsens ansvar at få sat arbejdet på skinner.
"Samarbejdsudvalgene har det formelle ansvar for, at der bliver gjort noget ved kompetencestrategierne på skolerne. Desværre har mange den opfattelse, at kompetenceudvikling bare er glasur på kagen, og at økonomi er langt vigtigere," siger David Karstensen, der er helt uenig i den holdning.
"Det er et enormt vigtigt område. Her er der virkelig mulighed for at komme ind i ledelsesrummet og forme det store projekt."

Han peger desuden på, at økonomiske faktorer som taxametre og fastholdelse faktisk er meget tæt koblet til kompetenceudvikling.
"Tingene hænger sammen. At man kan fastholde eleverne, har stor betydning for en skoles grundøkonomi, og det er samtidig forbundet med lærernes faglige kompetencer," siger David Karstensen.

 

Fakta: Statens Center for Kompetenceudvikling (SCK)
SCK er overenskomstparternes videns- og rådgivningscenter. Formålet er at gøre staten og dens medarbejdere dygtigere. Centret er betalt gennem overenskomsten og er derfor gratis at bruge. I perioden 2008-2011 er der afsat 410 millioner kroner til formålet.

SCK har hjulpet flere af landets gym­nasier med blandt andet at afdække behov og mål for deres kompetence- og kvalitetsudvikling og få sat gang i medarbejderudviklingssamtaler.

Læs mere på www.kompetenceudvikling.dk.

 

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.