Bag tallene

Få gymnasieelever har brug for matematik B

Man skyder over målet med at kræve, at alle gymnasieelever mindst har matematik på B-niveau, siger professor og matematiklærer. De mener, at politikerne har andre bagtanker med forslaget.

21. marts 2016 af Malene Romme-Mølby

Alle gymnasieelever skal i fremtiden have matematik på mindst B-niveau.

Det er et af de krav, som har ligget ret fast hos de tidligere gymnasieforligspartier på trods af uenighed om en kommende reform.

Argumentet har blandt andet været, at en meget stor del af studenterne har brug for matematik B, fordi det er adgangskrav på mange videregående uddannelser.

Men der er ikke hold i argumentet, påpeger professor Lars Ulriksen fra Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.

De seneste tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at kun 17 procent gik i gang med en videregående uddannelse, der havde matematik B som adgangskrav.

”Argumentet om at forbedre elevernes mulighed for direkte adgang til en videregående uddannelse holder ikke, når så stor en del af eleverne slet ikke har brug for det,” siger Lars Ulriksen og tilføjer:

”Behovet er for beskedent i forhold til, at man vil presse alle elever til at have matematik B.”

De uddannelser, som ikke kræver, at de studerende har haft matematik på mindst B-niveau, er de fleste humanistiske universitetsuddannelser, jura og nogle mindre samfundsvidenskabelige uddannelser samt store professionsbacheloreruddannelser som sygeplejerske og folkeskolelærer.

Skyder over målet
Der har også været et politisk ønske om, at langt færre gymnasieelever har brug for gymnasiale suppleringskurser (GSK) efter gymnasiet.

Men det vil indførelse af obligatorisk matematik B ikke forhindre alene, påpeger Lars Ulriksen.

"Studenterne supplerer jo også fra B- til A-niveau. Derudover er der jo også en del, der supplerer, fordi de ikke vidste, hvad de ville i gymnasiet. Efter et par år har de fundet ud af, hvad de gerne vil læse, og det kræver måske nogle andre fag eller niveauer, end de har."

Han nævner som eksempel de sundhedsvidenskabelige uddannelser, som hævede adgangskravene i matematik til A-niveau for nogle år siden.

Både politikere og Dansk Erhverv har argumenteret for obligatorisk matematik B, fordi faget er almendannende. Men hvis man mener, at matematik B er så vigtigt i nutidens verden, så er man nødt til at ændre på indholdet, mener Lars Ulriksen.

”Der er stor forskel på almendannende matematik og adgangsgivende matematik. En stor del af det, som de studerende har brug for, når de kommer på en videregående uddannelse, er ikke relevant, når det drejer sig om det almendannende niveau,” siger Lars Ulriksen.  

Det er formanden for Matematiklærerforeningen enig i.

”Ønsker man almendannende matematik, skyder man over målet ved at kræve B-niveau,” siger Morten Olesen.

Han mener, at politikerne samtidig ignorerer, at der er stor forskel på matematik på C- og på B-niveau.

”Det er ikke bare mere af det samme. Der er et højere abstraktionsniveau, og man stiller andre faglige krav,” siger Morten Olesen.

Skummel mistanke
Når politikerne har så dårlige argumenter, mener Lars Ulriksen, at det er nærliggende at overveje, om der i virkeligheden er andre grunde til at indføre et krav om matematik på mindst B-niveau.

”Jeg kan ikke lade være med at få en skummel mistanke om, at det handler om at sortere i dem, der søger ind på gymnasiet,” siger Lars Ulriksen og uddyber:

”Men at sortere ud fra en præmis om, at matematik B er det rigtige sted at afgøre, hvem som vil kunne finde ud af at gennemføre en videregående uddannelse, er et alt for primitivt og snævert perspektiv.”

Det politiske fokus på matematik B kan også være påvirket af produktivitetsrapporten, mener Morten Olesen.

”Rapporten viste, at de mest produktive borgere er dem, der har bestået matematik B. Men man kan ikke deraf konkludere omvendt, at resten vil blive mere produktive af at bestå matematik B,” siger Morten Olesen.

Frygter konsekvenser
Kravet om matematik på mindst B-niveau ærgrer Lars Ulriksen, fordi det kan få store konsekvenser.

”Det kan tvinge unge til at tage en anden ungdomsuddannelse, bare fordi de ikke mestrer matematik B, og det kan trække nogle gymnasieelever igennem et fag, som de ikke får så meget ud af,” siger Lars Ulriksen.

Seneste tal fra Undervisningsministeriet viser, at 84 procent af alle stx-elever havde matematik på mindst B-niveau.

Det store antal har allerede givet anledning til nogle udfordringer, som man vil se flere af, hvis man tvinger alle gymnasieelever til at have matematik på mindst B-niveau, frygter Matematiklærerforeningen.

”Det er en udfordring, at der er så stor spredning på det faglige niveau på matematik B. Vi har en gruppe elever, der klarer sig rigtig dårligt,” siger Morten Olesen.

De seneste tal fra Undervisningsministeriet viser, at cirka 20 procent af gymnasieelever med matematik B dumpede i faget.

”Hvorfor skal vi presse de elever, der ikke interesserer sig for matematik, til at have det? Det vil kræve så uforholdsmæssigt meget studieenergi for dem at gennemføre. En energi, som de må tage fra et andet fag, hvor de ville kunne klare sig fremragende i stedet for måske kun lige at bestå matematik B,” siger Morten Olesen.

I det hele taget er der grund til at kigge på adgangskravene til de videregående uddannelser, mener Lars Ulriksen.

”Jeg er ikke sikker på, at de videregående uddannelser, der i dag kræver eksempelvis matematik B, nødvendigvis har et indholdsmæssigt  og fagligt argument for at kræve det,” siger Lars Ulriksen.
 

Så mange studerende havde brug for matematik

17 %  (10.535) af de studerende blev optaget på en uddannelse med krav om matematik B

18 %(11.295) af de studerende blev optaget på en uddannelse med krav om matematik A

I alt blev 63.826 optaget på en videregående uddannelse

Tallene er fra 2013, som er det seneste år, ministeriet har opgørelser over.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Kommentarer

man, 21/03/2016 - 22:01
Jens Madsen
Gymnasielærer
Frederikshavn Gymnasium

Der er graverende faktuelle fejl i artiklen.

Når man omtaler at 17 % af de, der optages på de videregående uddannelser har mat-B som krav, ja så nævner man ikke at de 18 %, der har mat-A som krav, naturligvis også har mat-B som krav. Så i alt har 35 % af de ca. 64000, der blev optaget på en videregående uddannelse i 2013 behov for mat-B.

Men når man nævner at 84 % af STX studenterne i 2013 har mat-B, ja så nævner man ikke at lidt under halvdelen af de 84 %, afslutter på A-niveau. Så dem der afslutter på A-iveau, er en delmængde af dem, der har mat-B. I 2013, var et dog kun 81 % af STX studenterne der havde mat-B.

Jeg kender ikke de eksakte tal for de videregående uddannelsers behov for mat-B og mat-A, men lad os bruge de anvendte tal, der virker korrekte.

Ifølge artiklen havde 11295 behov for mat-A, så de kan ikke være en delmængde af det mindre tal på 10535, der har behov for mat-B. Bl.a. derfor  formoder jeg at nedenstående er korrekt.

11295 havde behov for mat-A, det er alle der optages på ingeniør, sundheds og naturvidenskabelige uddannelser + økonomi. Tallet ser realistisk ud, når man ser på optaget, der for disse områder var ca. 11000 i 2013.

Dertil kommer 10535 der har behov for mat-B. Det er hovedsageligt lange videregående samfundsvidenskabelige uddannelser. Det tal ser også realistisk ud.

Lægger vi de to tal sammen får vi at 11295+ 10535= 21830 altså ca. 22000, havde behov for mat-B i 2013. Til sammeligning var der  2013 ca. 25800 STX studenter, heraf havde 81 %, dvs. ca. 20900 mat-B.

Dertil kommer 3900 HTX studenter, der alle har mat-B og 57 % af ca. 7600 HHX studenter, der har mat-B, dvs. ca 4300. I alt er antallet med mat-B på:

20900 + 3900 + 4300 = ca. 29000. Men ca. 10-20 % dumper også er vi nede på 23-26000 studenter med bestået mat-B. Det tal skal så sætte op mod behovet på ca. 22000:

Produktion a mat-B i 2013          23-26000

Behov mat- B i 2013                   22000

 

Men mange af dem, der har mat-B bruger ikke kompetencen, hvis de læser til pædagog eller lærer osv. Derfor opstår der behov for supplering, et ganske omfattende behov må man sige. Ifølge DEA var ca. 12000 STX'ere  igang med at supplere matematik 2014. Oven i denne supplering, bør nævnes at DTU, AAU og andre institutioner, der uddanner ingeniører har deres egne suppleringskurser.

Jeg synes et giver mening at gøre mat-B obligatorisk. Men hvorfor skal historie på A-niveau eller samfundsfag på C-niveau være obligatorisk? Der er ingen uddannelser, der kræver dem. Måske det var noget for GL og redaktionen på GL-bladet at tage dette emne op?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

tir, 22/03/2016 - 14:15
Malene Romme-Mølby
Webredaktør
Gymnasieskolen

Kære Jens Madsen. Tak for din kommentar.
Fokus for den omtalte artikel var, at matematik B nok bliver obligatorisk. Derfor har vi kigget på, hvor mange studenter der blev optaget på en uddannelse med krav om matematik på mindst B-niveau.

Vi skriver dog også, hvor mange studenter der blev optaget på en uddannelse, der krævede matematik A.
Underforstået at de naturligvis også skal have matematik B og C. 

Venlig hilsen
Malene Romme-Mølby, webredaktør, gymnasieskolen.dk

tir, 22/03/2016 - 16:37
Jens Madsen
Gymnasielærer
Frederikshavn Gymnasium

Kære Malene

I skriver "Men Gymnasieskoen er gået bag om tallene, der viser, at kun 17 % af gymnasieeleverne blev optaget på en uddannelse der kræver matematik på mindst B-niveau."

Burde der ikke stå 35 % ?

 

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.