Du er her
TEMA
|
10. okt 2011

Et godt grin mindsker stress

Latteryoga og forsøg med mus i Zoologisk Have. Det har været med til at skabe en kultur på Gammel Hellerup Gymnasium, hvor lærere og ledelse kan tale åbent om stress. Initiativet er ét af de i alt 49 projekter, der har fået støtte i forbindelse med GL's projekt "Attraktive Arbejdspladser".
Af: Tina Rasmussen

Lidt mere end hver fjerde lærer følter sig stresset.

Sådan lød en af konklusionerne, da Gammel Hellerup Gymnasium i foråret 2010 gennemførte en undersøgelse af trivslen blandt lærerne og de øvrige medarbejdere.
"Vi har ikke haft sygemeldinger på grund af stress i de senere år, men for mig var det et signal om, at der er et pres, som vi skal forsøge at håndtere bedre," siger Jørgen Rasmussen, rektor på Gammel Hellerup Gymnasium.

Sammen satte lærere og ledelse gang i et projekt om travlhed, stress og forholdet mellem arbejde og fritid. Startskuddet lød i august 2010, og de sidste aktiviteter foregik i maj i år. Formålet var at få sat stress på dagsordenen og blive klogere på, hvordan man i fællesskab kan håndtere og minimere problemet.

Og resultaterne er gode, lyder det fra både rektor og lærere.
"Dels er vi blevet mere opmærksomme på de tegn, som kan være udtryk for stress, dels har vi fået nogle konkrete værktøjer, vi kan bruge, når vi føler os pressede," fortæller ­Bodil Thusgaard, der underviser i engelsk og idræt.

Dorthe Mondrup, der underviser i dansk og filosofi, supplerer:
"Det er blevet tydeligere for os, at stress kan vise sig på mange forskellige måder. Vi er blevet klogere på både egne og andres reaktioner."

Bodil Thusgaard og Dorthe Mondrup har sammen med to kolleger udgjort projektets styregruppe, der i samarbejde med rektor har bestemt indholdet. De er enige om, at en af de største gevinster er, at lærerne i dag snakker mere åbent med hinanden og med ledelsen om stress.
"Det skal ikke forstås sådan, at tingene kun er sket i det her år. Men vi har taget endnu et skridt i den rigtige retning, og nu er det i hvert fald tydeligt, at vi har en kultur, hvor det er helt legalt at snakke om stress," siger Bodil Thus­gaard.

At projektet har fremmet en god kommunikation, skyldes blandt andet, at lærere og ledelse har fået et fælles sprog at tale om stress på - og nye måder at gøre det på, påpeger de.
"De aktiviteter, vi har været igennem, har gjort, at vi nu har helt konkrete ting at koble snakken op på," forklarer Dorthe Mondrup.

Stresset eller travl
Gammel Hellerup Gymnasium har fået støtte til projektet fra den pulje, som Gymnasieskolernes Lærerforening har lavet i forbindelse med "Attraktive Arbejdspladser". Første aktivitet var en pædagogisk eftermiddag med en af landets fø­rende stresseksperter, overlæge, dr.med. Bo Netterstrøm. Her fik lærerne styr på begreberne: Hvornår er man stresset, og hvornår har man bare meget travlt?
Desuden fik de en gennemgang af, hvilke symptomer man skal være opmærksom på, og hvordan man skal håndtere det, hvis man begynder at nærme sig noget, der ligner stress.
"Bo Netterstrøm gjorde det tydeligt, at arbejdsliv og fritid er tæt forbundet. Stress er en kompleks størrelse og er ofte en kombination af både arbejdsmæssige og private faktorer," fortæller Bodil Thusgaard.

En måned senere gik turen til ­Zoologisk Have i København. 40 lærere deltog i arrangementet, der var frivilligt. Lederen af skoletjenesten fortalte, hvordan dyr reagerer, når de er stressede, og at over- og understimulering, støj og for mange dyr sammen på lidt plads er nogle af de faktorer, der udløser stress hos dyr. Bagefter lavede lærerne adfærdsforsøg med mus.
"Det var både sjovt og lærerigt. Pointen er, at der er en ret stor overførselsværdi. Dyrenes adfærd - blandt andet deres overspringshandlinger - er som et spejl på, hvad vi mennesker gør," siger Dorthe Mondrup.

Klap og latter
I foråret stod der så latteryoga på programmet. Omkring 25 lærere havde meldt sig til at bruge en eftermiddag i selskab med Hanne Gottlieb, der er stifter af Latterinstituttet. Hun gav dem en smagsprøve på forskellige latterøvelser. Filosofien er, at man ved at grine sammen med sine kolleger kan lave et stemningsskift og på den måde bringe sit stressniveau ned i hverdagen.
"Vi skulle for eksempel grine på kommando i fem minutter og klappe, mens vi sagde ho-ho-ha-ha-ha. Det var lidt grænseoverskridende, men det gav en rigtig god stemning," siger Bodil Thusgaard.

Hun viser nogle af øvelserne. Dorthe Mondrup følger trop. Og pludselig er det lille kontor, hvor vi sidder, fyldt af høje grin og lyden af klappende hænder.

Selvom der var god stemning til latteryoga-introduktionen, erkender de, at det ikke var alle lærere, der var begejstrede for metoden. Nogle stod helt af.
"Personligt tror jeg på, at det at grine er en medicin, der virker lige på stedet. Men det er ikke alle, det appellerer til," siger Dorthe Mondrup.

Mindfullness var stressprojektets sidste aktivitet. Også her deltog cirka 25 lærere, der fik et indblik i forskellige meditations- og afspændingsøvelser, der kan bruges til at flytte fokus og komme ned i tempo. Det handler om at være i nuet. At kunne lave et roligt rum, mærke, hvilken sindstilstand man er i, og så bare lade følelsen være.
"Vi vil så gerne analysere os frem til løsninger på alle problemer, men følelsesmæssige problemer kan man ikke analysere væk ved at bruge sine tanker. Der gælder det i stedet om at hvile i sig selv og være i nuet frem for den fortid, hvor man havde problemet," forklarer Bodil Thusgaard, og Dorthe Mondrup tilføjer:
"Men det er klart, at det ikke er noget, man bare lige lærer på et par timer. Det skal man øve sig på mange gange. Flere var lidt usikre på, om det var noget for dem, men ligesom med latteryogaen kan de lærere, der kan se muligheder i det, nu arbejde videre med teknikkerne."

Kvalificeret debat
Rektor Jørgen Rasmussen glæder sig over udbyttet af projektet. Ligesom lærerne hæfter han sig ved, at lærere og ledelse nu har fået et fælles sprog at tale om stress på, og han mener, at debatten er blevet "kvalificeret" af, at alle nu er klogere på, hvad der er travlhed, og hvad der er stress.
"Vi taler om det på en anden måde i dag," siger Jørgen Rasmussen, der kalder det "meget vigtigt," at man nu holder fast i det fælles sprog.
"Vi skal hele tiden minde hinanden om definitionerne, så vi ikke ryger tilbage til dengang, hvor man straks var alvorligt syg, hvis man følte sig en anelse stresset. Det er ikke mindst min og samarbejdsudvalgets opgave."

Det har været en stor styrke, at stressprojektet har været fælles for lærere og ledelse, mener han.
"Det er vigtigt, at lærerne oplever en opmærksomhed og forståelse fra ledelsens side, så de ikke føler, at de sidder alene med problemerne," siger Jørgen Rasmussen.

Han understreger, at lærere og ledelse selvfølgelig også har talt om stress inden projektet. Det har blandt andet jævnligt været et emne på møder i samarbejdsudvalget. Men han er enig med lærerne i, at det nu er blevet mere legitimt at tale om at være presset.
"I ledelsen synes jeg, at vi er blevet mere bevidste om god planlægning. Om hvad der kan aflaste lærerne i dagligdagen, og hvordan vi kan tage hensyn til nyansatte, som især kan føle sig pressede," forklarer Gammel Hellerup-rektoren.

Han mener også, at der er åbnet mere op for en diskussion af, hvilke krav det er rimeligt at stille til sig selv som underviser.
"Nogle lærere har brug for hjælp til at få sænket overliggeren. Det ser jeg som en af mine meget vigtige opgaver," siger Jørgen Rasmussen.

Bodil Thusgaard og Dorthe Mondrup synes, at det er vigtigt at skabe et miljø, hvor man godt må indrømme, at noget er svært. Hvor alt ikke behøver at være perfekt, og hvor det er helt i orden at bede om et godt råd. Og både de og rektor ser faggruppemøderne som et godt sted til at udveksle erfaringer og hjælpe hinanden.
"Det foregår allerede i dag, men er noget, vi skal blive endnu bedre til. Ikke mindst i forhold til nye kolleger," siger Jørgen Rasmussen.

Fakta:
SKOLE:
Gammel Hellerup Gymnasium
PROJEKTOMRÅDE: Forholdet mellem arbejde og fritid
FORMÅL: Hvordan kan lærere og ledelse i fællesskab håndtere og minimere stress?

 

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.