Du er her
Nyhed
|
19. sep 2017

Erhvervslivet dybt uenig i regeringens spareplaner: “Uddannelse er en investering”

Uddannelse er et af de områder, hvor det offentlige skal investere, mener underdirektør i Dansk Industri Charlotte Rønhof og uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv Mette Fjord Sørensen.

Nedskæringer på uddannelser får store konsekvenser for kvaliteten og risikerer at gøre vores samfund fattigere. Det mener både Dansk Industri og Dansk Erhverv.
Af: Johan Rasmussen

Den borgerlige regering får hård kritik fra erhvervslivet for at foreslå nedskæringer på uddannelse i de kommende år.

Både Dansk Industri (DI) og Dansk Erhverv (DE) mener, at nedskæringerne på sigt risikerer at skade hele samfundet, og opfordrer politikerne til at se på uddannelse som en investering.

“Uddannelse er en investering, og i sidste ende risikerer vi at blive et fattigere samfund, hvis vi bliver ved med at skære ned på uddannelse og dermed skaber dårligere kvalitet i undervisningen,” siger Mette Fjord, som er uddannelses- og forskningspolitisk chef i DE.

Charlotte Rønhof, som er underdirektør i DI, er enig.

“Vi er rigtig kede af, at regeringen lægger op til fortsatte nedskæringer på uddannelse. Det kommer til at gøre ondt, og det vil gå ud over kvaliteten, da man ikke kan få det samme for færre penge,” siger hun.

Grænsen er snart nået

Nu er grænsen snart nået. Undervisningen bliver ringere, og eleverne får mindre og dårligere feedback.

Mette Fjord Sørensen, uddannelses- og forskningspolitisk chef
Dansk Erhverv

Et flertal i Folketinget har gennemført nedskæringer i uddannelsessektoren i 2016 og 2017, og regeringen lægger i finanslovsforslaget op til, at der på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser skal være et årligt omprioriteringsbidrag på to procent frem til 2021.

Både DE og DI mener, at nedskæringer i 2016 og 2017 har været til “at leve med”, men nu opfordrer de Folketingets partier til at stoppe nedskæringerne på uddannelse.

“Nu er grænsen snart nået. Undervisningen bliver ringere, og eleverne får mindre og dårligere feedback,” siger Mette Fjord Sørensen.

Hun peger på, at gymnasierne i år skal implementere en ny gymnasiereform, som også kan kræve ekstra tid og eventuelt ressourcer på skolerne.

Lysten til at udvikle forsvinder
Mette Fjord Sørensen er også bange for, at udviklingen i gymnasierne går i stå. Når skolerne skal skære ned, så er det oplagt, at det går ud over lysten til at investere i nye undervisningsmetoder og teknologi, mener hun.

Dansk Erhverv har tidligere peget på, at der er brug for, at flere unge tager en naturvidenskabelig uddannelse.

“Hvis flere unge skal vælge naturvidenskab, så er det også vigtigt, at fagene udvikler sig, og at der eksempelvis bliver investeret i ny teknologi. De unge stiller også store krav til, at undervisningen er spændende,” siger Mette Fjord Sørensen og nævner, at der for eksempel er udviklet undervisningsmetoder med virtual reality blandt andet inden for naturvidenskab.

Uddannelse er langsigtet investering
Dansk Industri har fremlagt en 2025-plan, hvor der tilføres milliardinvesteringer i uddannelse, forskning og infrastruktur.  

Charlotte Rønhof forklarer, at for Dansk Industri er uddannelse en langsigtet investering, som kommer hele samfundet til gode.

“I første omgang er uddannelse en investering i, at den enkelte kan tage vare på sig selv og ikke senere skal modtage penge fra det offentlige. Det er også en investering i, at vores virksomheder kan klare sig på det globale marked. Vi er ikke bedre, end de medarbejdere, vi har. Vi har brug for dygtige og kreative medarbejdere, og det begynder i ungdomsuddannelserne,” siger Charlotte Rønhof.

Hun understreger, at DI mener, at investering i uddannelse langt fra bare handler om at uddanne dygtige medarbejdere til erhvervslivet.

“Vi har en lige så stor interesse i, at vi får dygtige medarbejdere i den offentlige sektor for eksempel lærerne i folkeskolen. Hvis ungdomsuddannelserne er sløje, så går det ud over kvaliteten af de videregående uddannelser,” siger Charlotte Rønhof.

Vi er ikke bedre, end de medarbejdere, vi har. Vi har brug for dygtige og kreative medarbejdere, og det begynder i ungdomsuddannelserne.

Charlotte Rønhof, underdirektør
Dansk Industri

DI har længe advaret om, at Danmark meget snart kommer til at mangle faglærte, og industrien ser gerne, at flere unge vælger erhvervsuddannelserne frem for gymnasierne. Men Charlotte Rønhof slår fast, at DI også er imod nedskæringer på gymnasierne.

“Selv om vi er bekymret for manglen på faglærte, så skal forholdene ikke forringes på gymnasierne,” siger hun.

Pengene skal findes
Både Dansk Erhverv og Dansk Industri mener ikke, det er nødvendigt at øge de offentlige udgifter for at investere i uddannelse.

Begge organisationer peger på, at SU-systemet skal betale en del af regningen for gode uddannelser.

“Vi vil hellere prioritere kvalitetsuddannelser frem for at forsørge de studerende,” siger Mette Fjord Sørensen.

DI foreslår en model, hvor studerende får SU de første tre år af en uddannelse, og at de derefter tager lån resten af uddannelsen.

Derudover mener DI, at staten bruger for mange penge på efterskoler, og så peger de på, at Folketinget kunne finde penge til uddannelse ved at hæve alderen for, hvornår vi trækker os tilbage fra arbejdsmarkedet.

“Det er nemt at kritisere regeringen for at skære på uddannelse, men skal pengene findes, skal langt flere politiske partier jo være villige også til at støtte op om reformer som for eksempel på SU-området," siger Charlotte Rønhof.

 

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.