Interview

Engelsklærere: Nu giver innovation mening

Tidligere kaldte de det varm luft og spild af tid. I dag har Helene Græsdal Thomsen og Lise Wich, der er lærere på Marselisborg Gymnasium, fået et helt andet syn på innovation.

8. marts 2017 af Tina Rasmussen
De humanistiske fag har brug for innovation til at kunne forny sig selv, mener Helene Græsdal Thomsen og Lise Wich, der begge underviser på Marselisborg Gymnasium. Foto: Helene Bagger.

For trekvart år siden stod Helene Græsdal Thomsen og Lise Wich med korslagte arme og rynker i panden, når de hørte ordet ’innovation’.

I dag har de to lærere på Marselisborg Gymnasium i Aarhus et helt andet og langt mere positivt syn på innovativ undervisning, og de forsøger dagligt at få innovative elementer ind, når de underviser.

”Jeg kan virkelig mærke, at jeg har flyttet mig,” siger Lise Wich, der underviser i engelsk og mediefag.

Helene Græsdal Thomsen, der underviser i engelsk og religion, nikker.

”Jeg syntes, det var varm luft. Nu kan jeg se, at det faktisk kan give vores fag en ny dimension,” siger hun. 

Manglede definition
Det er et efteruddannelseskursus i entreprenørskab, som lærerne var på i efteråret, der har skabt forandringen. Kurset har åbnet deres øjne for, hvad innovation kan bruges til i de humanistiske fag, og hvad innovativ undervisning rent faktisk kan.

Inden kurset, der sammenlagt løb over fire dage, var de i tvivl om, hvordan de i det hele taget skulle definere begrebet innovation.

”Vi havde følelsen af, at der var noget, der ikke fungerede og i høj grad også følelsen af, at der var noget, der manglede,” siger Lise Wich.

Skab værdi for andre
Dengang så de primært innovation som noget med, at eleverne skulle løse et konkret problem eller lave en app eller et computerspil, der kunne sættes i produktion. I dag ved de, at innovation er meget mere end det.

”Kurset har lært os, at innovation handler om at give eleverne kompetencer, så de kan skabe værdi for andre, og at ’værdi’ skal opfattes som et meget fleksibelt begreb,” forklarer Helene Græsdal Thomsen, og Lise Wich fortsætter:

Den værdi, eleverne kan skabe med deres kompetencer fra vores fag, ligger i at forstå kultur, at lære andre at forstå kultur og at oversætte kultur. I en globaliseret verden er det en værdi at kunne forstå hinanden på tværs af sprog og kultur.”

Den nye definition af innovation har gjort en kæmpe forskel, fortæller de.

”Nu giver det mening, at vores fag arbejder innovativt,” siger Helene Græsdal Thomsen.

Dårlige AT-oplevelser
Helene Græsdal Thomsen og Lise Wich har ikke været alene med deres store skepsis mod at arbejde med innovation. Deres kolleger i stort set alle de humanistiske fag har haft det på samme måde.

De to lærere tror, at modstanden især skyldes, at de humanistiske fag har haft dårlige oplevelser med innovation i almen studieforberedelse (AT).

”Vi er mange, der har følt det som spild af tid, fordi de humanistiske fag tit er endt som redskabsfag. Jeg har været med i adskillige innovative AT-forløb, som har ligget langt fra mine fags kernestofområder. Hverken metoderne eller produkterne var anvendelige i forhold til at leve op til de faglige mål i bekendtgørelserne. En skraldespand, der kan sige ’thank you’, er ligesom ikke nok,” siger Helene Græsdal Thomsen.

Ikke fri leg
Tidligere har de to lærere altid haft et mål for, hvor undervisningen i hver time skal føre eleverne hen. Men det er man nødt til at slippe, når man arbejder med innovation, fortæller de.

”Vi styrer ikke mod et bestemt slutmål, men det er heller ikke fri leg. Vi sætter nogle rammer op og lægger delmål ind undervejs, så eleverne ved, hvilke krav de skal opfylde,” siger Lise Wich.

”Det er nogle bestemte kompetencer, vi går efter, men der kan være forskellige veje til at opnå dem,” tilføjer Helene Græsdal Thomsen.

Desuden har de lært, at de i klasselokalet skal turde flytte sig væk fra litteraturens, filmens og dramaets verden.

”At lade eleverne arbejde innovativt er at lade dem bruge den viden, vi allerede har givet dem i undervisningen, i nye emner og sammenhænge,” siger Helene Græsdal Thomsen.

Negativ brainstorm
Lærerne har også fået en række øvelser, der kan fremme en innovativ tankegang, med hjem fra kurset.

Lise Wich nævner ’negativ brainstorm’, som hun allerede har brugt flere gange. Her skal eleverne finde på de værst tænkelige løsninger på en given problemstilling.

”Eleverne lærer både, at det er okay at fejle, og at det er godt at tænke i markant anderledes baner, end de plejer. Det kobler idéerne inde i deres hoveder på nye måder,” forklarer hun.

Og så har de lært, at hemmeligheden bag god innovation er tid.

”Eleverne skal have tid til at tænke, arbejde og blive frustrerede. Og når de når dertil, er det vigtigt, at vi ikke kommer med svaret, men kun peger i en retning, de kan gå,” siger Helene Græsdal Thomsen.

Uddanner kolleger
Udover at få mere innovation ind i deres egen undervisning forsøger de også at uddanne en håndfuld af deres kolleger til ”innovationsambassadører”.

”De er nu i gang med at afprøve den teori og de øvelser, vi fik på kurset, i deres egen undervisning. Bagefter skal vi have snakket deres erfaringer igennem. Planen er at få samlet gode eksempler i alle de humanistiske fag,” fortæller Lise Wich.

De mærker både en åbenhed og en skepsis og håber, at det lykkes. De humanistiske fag har nemlig brug for innovation til at forny sig selv, mener de.

”Vi er nødt til at tænke i nye baner. Der foregår så meget kompleks kommunikation i det senmoderne samfund. Her er der brug for innovation og for humaniora. Så vi skal lære at arbejde innovativt, ellers kører toget sgu for os,” siger Helene Græsdal Thomsen.

Brug for præcise krav
Innovation er allerede i dag et krav i undervisningen i gymnasiet.

Med den nye reform håber Helene Græsdal Thomsen og Lise Wich, at innovation bliver et fagligt mål i alle fag, og at det tydeligt bliver uddybet i læreplaner og bekendtgørelser, hvad der helt konkret menes.

”Hvad skal jeg lære eleverne? Hvordan bedømmer jeg deres arbejde? Får man som lærer ingen præcise svar på de spørgsmål, bliver man efterladt på Herrens mark,” siger Lise Wich.

De to lærere lægger ikke skjul på, at de har taget kurset i innovation, så de er på forkant – præcise krav fra Undervisningsministeriet eller ej.

”Nu har vi i hvert fald nogle begreber og definitioner at tage udgangspunkt i, og så må vi justere, hvis der bliver brug for det,” siger Helene Græsdal Thomsen.

Kursus i entreprenørskab

Det er Fonden for Entreprenørskab og Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier på Aarhus Universitet, der står bag det kursus, som Helene Græsdal Thomsen og Lise Wich har deltaget i.

Det har kurset fokus på

  • Entreprenørskabsunderviserens mindset og roller herunder refleksion over egen praksis samt samarbejde og forankring i organisationen.
  • Traditioner og begrundelser for entreprenørskabsundervsining, entreprenørskabsundervisningens snitflader med samfundsforhold, faglighed og dannelsesbegreb.
  • Entreprenørskabsdidaktik og -metode samt evalueringskompetencer.
  • Metoder, teknikker og værktøjer, der skaber handling i praksis.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.