Interview

En lærers vision om fremtidens klasseværelse

Rumdelere, nyt inventar og digitalt udstyr for tusindvis af kroner skulle skabe fremtidens klasseværelse. Meget lykkedes, men udfordringen er at bryde med rummets vante rammer, erfarer lektor Kasper Winther.

8. februar 2017 af Hanne Hellisen
I årerne 2013-2016 blev ideerne om fremtidens klasserum afprøvet af en htx-klasse. På trods af digitalt udstyr for tusindvis af kroner var den største succes rumdelere med whiteboardtavler. Foto: Jesper Thomasen, Nordjyske.

I 2013 startede 1.g eleverne på studieretningen Fysikkens Verden i et gennemrenoveret klasselokale på  Aalborg Tekniske Gymnasium. Borde, stole, tablet-pc’ere, smartboards og surroundanlæg var spritnyt. Det var Kasper Winthers ide om at skabe fremtidens klasseværelse eller Next Generation Classroom (NGC), som han selv kalder det. Med NGC ville han udfordre de digitale og fysiske rammer i klasserummet.

En gymnasieårgang senere er konklusionen, at rumdelere var den største succes. Men det er også historien om, at ideerne om fremtidens klasserum er gode på papiret, men i praksis er det svært at udfordre skolens indretning og ikke mindst lærernes traditionelle brug af klasselokalet.

”Den største succes var faktisk ikke it-teknologi. Det var vores flytbare rumdelere. Fleksibiliteten har været en stor øjenåbner for vores team,” fortæller Kasper Winther. Udover at være ophavsmand og projektleder på NGC har han også haft klassen i fysik og matematik og dermed brugt rummet i sin daglige undervisning.

Elever begejstrede
Hovedideen bag NGC var fleksibilitet og alsidighed. Alle elever fik udleveret en tablet-pc i 1.g, som kunne holde strøm hele dagen, og borde og stole havde hjul, så de kunne flyttes rundt. Sammen med otte rumdelere var det muligt at tilpasse undervisningen til både den klassiske tavleforelæsning, men også til små gruppearbejdspladser.

Eleverne var også svært begejstrede for rumdelerne.

”Rumdelerne er fantastiske til gruppearbejde. De gør, at vi alle har tavleplads nok, men også at vi kan høre os selv tænke under arbejdet.”

”Rumdelerne burde være i alle klasselokaler! Jeg har savnet dem hver gang, der har været valgfag.” Sådan lød det fra eleverne i den afsluttende evaluering.

Fik ideen i 2011
Lektor Kasper Winther fik ideen til Next Generation Classroom i 2011. Han havde undervist et par år, men han syntes ikke, at de fysiske rammer for undervisningen var optimale. Han begyndte derfor at skrive sine ideer ned, der kunne gøre op med klasserummets traditionelle struktur.

”Eleverne sidder som standard på rækker med front op mod tavlen. Det er en gammel tankpasserpædagogik, der er i spil. Læreren har al viden og skal overføre det til eleverne. Jeg ville gøre noget ved det,” fortæller Kasper Winther om sin motivation.

”Jeg ville flytte rundt på eleverne for at tilgodese deres læringsmæssige behov. Nogle har behov for at arbejde sammen to og to, andre kan godt lide at arbejde i større grupper og nogle vil helst sidde selv.”

I praksis er der dog en hindring i at flytte rundt på eleverne, nemlig de allestedsnærværende strømledninger.

”Eleverne er fuldstændig umulige at flytte rundt på, når der sidder op til 32 elever med hver deres bærbare computer, som skal have strøm. Det er et ledningshelvede,” forklarer Kasper Winther om baggrunden.

Læs: "Vi skal ikke være bange for at prøve nyt i vores undervisning"

State-of-the-art klasseværelse
Efter et par indledende forsøg blev Next Generation Classroom for alvor implementeret i 2013, da 28 elever startede i htxa13 i et gennemrenoveret klasseværelse med de nyeste digitale løsninger. Tanken var at samle alle ideer i et state-of-the-art klasseværelse, fortæller Kasper Winther. Det var muligt, fordi skolen søgte og fik en halv million kroner fra A. P. Møller-fonden samt et tilskud fra Undervisningsministeriet.

Selvom der var meget digitalt udstyr med tablet-pc’ere, smartboard og surroundanlæg, var det ikke ud fra et ønske om papirløs undervisning. For Kasper Winther handler det om, at man bruger de forskellige hjælpemidler til det arbejde, som de er bedst til.

”Man kan ikke give en tryklufthammer til en tømrer og sige, at han kun skal bruge den, hvis den almindelige hammer er bedst til at slå et søm i,” siger han og forklarer, at tablets kan bruges til meget, men de kan ikke erstatte blyant og papir. Digital dannelse handler derfor også om kun at bruge tabletten til det, den er god til. På hvert bord lå der desuden en A2-blok, som lærere og elever kunne tegne og skrive noter på.

Tablet-pc ubrugelig
Netop tablet-pc’en var den store akilleshæl i projektet. Da Kasper Winther skulle udvælge tablet til klassen, gik han efter en, der kunne holde strøm længe, netop for at undgå ledningerne. Men det betød, at han måtte gå på kompromis med processorkraften, da det kan være en strømsluger. Resultatet var, at tabletten var langsom og i nogle tilfælde kunne den ikke afvikle de tunge regneprogrammer.

”Den største fiasko i projektet var tablet-pc’en. Den blev købt på et tidspunkt, hvor teknologien ikke var helt modnet endnu,” fortæller Kasper Winther.

”Eleverne blev trætte af den som arbejdsredskab, og som elektronikingeniør hader jeg at skulle vente på computere, så jeg kunne godt forstå dem.”

I 3.g fik eleverne derfor lov at bruge deres egne bærbare computere, men under den forudsætning, at de kunne holde strøm.

Læs: Rapport: It bør styrkes i undervisningen

”Knapskræk”
På trods af at smartboardtavlen var på størrelse med en almindelig tavle, var den heller nogen stor succes. Kasper Winther var den eneste af lærerne, der udnyttede dens interaktive muligheder. De andre lærere brugte den udelukkende som projektorskærm eller whiteboard.

”Jeg tror ikke, at de andre lærere kunne se værdien i den. Jeg kan se en værdi, fordi eleverne er glade for at få mine noter elektronisk,” fortæller Kasper Winther.

Han gætter på, at kollegaerne måske har en ”knapskræk”, eller at de tror, det tager længere tid. Han erkender også, at det er svært at konkurrere med kridtet, for selvfølgelig er der tekniske problemer engang imellem. Derudover er der forskellige traditioner i fagene.

”De sproglige fag bruger tavlen på en helt anden måde, end vi gør i de naturvidenskabelige fag. Det havde jeg ikke tænkt over,” siger han.

Erfaringerne bliver ikke brugt
I løbet af efteråret har Kasper Winther skrevet en afsluttende rapport af projekt Next Generation Classroom med elevernes evalueringer og lærernes erfaringer. På nær det ombyggede klasseværelse er der dog ikke nogen spor tilbage af NGC på skolen.

Kasper Winther understreger, at ledelsen har hjulpet ham meget og været positive over for projektet. Men han synes ikke, at de har opdaget potentialerne og erfaringerne fra NGC.

”Det var mit håb, at ledelsen ville plukke frugterne af projektet, men det har de ikke gjort indtil videre. I hvert fald ikke i den grad, jeg havde ønsket mig,” siger Kasper Winther.

Han fortæller, at ledelsen har indkøbt flere rumdelere, men de er stort set ubrugelige, når det ikke er muligt at flytte rundt med eleverne, blandt andet fordi klasseværelserne stadig er fyldt med computerledninger på kryds og tværs. Han ærgrer sig derfor over, at de gode erfaringer med et ledningsfrit klasselokale endnu ikke er udmøntet i en it-strategi med det formål at eliminere ledninger i alle undervisningslokaler.

Tilbage til stenalderundervisning
Eleverne i htxa13 blev studenter sidste år, og Kasper Winther er blevet tilknyttet et nyt team, så han underviser ikke i lokalet længere. Da han mødte ind efter sommerferien og genså sit gamle lokale, vidste han ikke, om han skulle grine eller græde.

”Det hele var sat tilbage på traditionel vis. Bordene stod på lige rækker med front mod tavlen. Jeg valgte at grine af det,” siger han og fortæller, at lokalet bliver brugt som et standardlokale.

I sin egen undervisning er han også tilbage til stenalderen, som han selv udtrykker det. Han prøver dog at overføre nogle af sine pædagogiske erfaringer.

”Jeg har minimeret meget på tavleundervisningen, og jeg giver mine elever videoer, som de kan se derhjemme, så vi kan bruge undervisningen på noget andet end foredrag. Det skal eleverne lige vænne sig til, men det frigiver noget tid til den enkelte elev,” siger Kasper Winther.

”Indimellem tager jeg mig sammen og flytter rundt på borde og stole, men det tager lang tid, og det er svært at få til at virke i praksis, da eleverne er bundet fast til stikkontakten.”

Læs mere om projektet

Kasper Winther har skrevet en rapport om Next Generation Classroom, hvor han evaluerer alle tiltagene. Læs rapporten her

Sådan udfordrer du klasserummet

Hvis du vil udfordre klasserummet og gøre det mere fleksibelt, har Kasper Winther følgende råd:

  • Få ledningerne ud.
  • Mobile tavler eller rumdelere er guld værd, men kun så længe de kan flyttes rundt og skabe små grupperum.
  • Stil krav om, at eleverne skal behandle tingene ordentligt og holde orden, så det er til at komme rundt.
  • Teknologi behøver ikke være dyrt. Med en ordentlig indstillet projektor og et lærred kan man komme langt.
  • Lad være med at gøre det sværere, end det er.

Det sagde eleverne

”Rumdelerne er vildt godt, det er dejligt at kunne rulle et whiteboard over, hvis man skal bruge det, eller hvis man vil sidde for sig selv og arbejde, så hjælper det også.”

”Altså princippet med tabletten er fin, men de er blevet lidt for langsomme og bliver stressende i længden frem for at hjælpe med at optimere.”

”Det ville være bedre med nogle stærkere tablets, men ideen med det trådløse og kabelløse er genial.”

Udstyr og omkostninger

Next Generation Classroom blev indrettet med

  • Kontorstole og borde med hjul under til hver enkelt elev
  • Skrivebordsblok i A2 på hvert elevbord
  • Tablet-pc til hver elev
  • Garderobeskabe
  • Rumdelere med whiteboardtavle på den ene side og lyddæmpende stof på den anden side
  • Lærer-pc og stol
  • Smartboard på størrelse med en almindelig tavle
  • Udstyr til filmfremvisning med Blurayafspiller, surroundanlæg, full HD projektor og lærred
  • Generel istandsættelse af klasselokalet
  • Total pris: 651.510 kroner
  • A. P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til Almene Formaal støttede med 500.000 kroner.
  • Det daværende Ministeriet for Børn og Undervisning støttede med knap 80.000 kroner.
  • Skolen har haft en udgift på cirka 73.000 kroner, foruden de ekstra timer lærerteamet har lagt i projektet.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.