5 skarpe

Elevernes formand: Der er for lidt virkelighed i gymnasiet

Der er ikke noget galt med fagene, men med lærernes måde at undervise på, mener Phillip Dimsits Lerer, formand for DGS.

18. juni 2014 af Tina Rasmussen

Du har ofte kritiseret gymnasiet for at være for akademisk. Men i jeres nye undersøgelse svarer mere end 6 ud af 10 elever, at sproget og begreberne i undervisningen er til at forstå. Er det udtryk for, at gymnasiet er for akademisk?
Nej, men det er ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt eleverne forstår sproget og begreberne eller ej. Det er også et spørgsmål om, hvorvidt det er den rigtige måde, eleverne lærer på i gymnasiet i dag. Selvom eleverne forstår undervisningen, er der stadig en pæn del af dem, der påpeger, at der er nogle fag og steder, hvor man godt kunne få mere virkelighed ind i undervisningen.

Hvad er det for en virkelighed, der mangler i undervisningen?
Vi foreslår blandt andet et praktikforløb i 3.g, og at eleverne skal løse en konkret opgave for en virksomhed eller organisation i AT. Og så skal man generelt bruge lokalsamfundet meget mere i undervisningen. I matematiktimerne kan man eksempelvis gå ud at kigge på, hvilke beregninger og formler der bliver brugt, når man bygger huse, og i samfundsfag kan man besøge byrådet for at se, hvordan det lokale selvstyre fungerer. Man skal i højere grad sørge for, at gymnasiet er i interaktion med virkeligheden.  

Du har sagt, at der er for meget fokus på videnskabsteori, når ikke alle elever skal på universitetet. Men når 63 procent i undersøgelsen siger, at gymnasiet ruster dem lige godt til alle videregående uddannelser, kan man så påstå, at der er sket en akademisering?
Nej, det kan man sige, men vi kan se, at meget af undervisningen – især i AT – handler om teori og metode. Det er der ikke noget galt i, hvis det bliver gjort på en måde, der giver mening. Eleverne skal tydeligt kunne se, hvad det, de skal lære, kan bruges til. Det kan de ikke altid i dag, og så mister de motivationen.

Men hvordan hænger det sammen med, at over halvdelen af eleverne i undersøgelsen siger, at de godt kan se formålet med fagene?
Der sidder jo så også næsten 50 procent, der ikke kan se formålet. Vi skal stræbe efter at få alle med. Et fag som oldtidskundskab har været oppe flere gange i debatten. Der er ikke noget galt med oldtidskundskab, men hvis ingen fortæller eleverne, at de skal lære om det gamle græske demokrati, fordi det har noget at gøre med vores demokrati i dag, så bliver det overflødigt.

Er din kritik så ikke forfejlet?
Nej, det synes jeg ikke. Det er ikke indholdet som sådan, jeg har kritiseret og gerne vil have lavet om, men mere den pæda­gogiske tilgang: Hvordan er det, man underviser? Hvordan forklarer man eleverne, hvorfor de skal lære det, de skal? Undersøgelsen viser netop, at mange af eleverne godt kunne tænke sig, at man i langt højere grad trak perspektiver til virkeligheden i undervisningen. For eksempel er det kun omkring en tredjedel af eleverne, der mener, at undervisningen tager udgangspunkt i deres hverdag og problemstillinger, de kan relatere til.
 

Phillip Dimsits Lerer

· Født 1993, student fra Rysensteen Gymnasium 2013.
· Formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) siden 1. juli 2013.
· Begynder på International Business and Politics på Copenhagen Business School til september.

Er gymnasiet for akademisk?

Phillip Dimsits Lerer, formand for Danske Gymnasie­elevers Sammenslutning (DGS), har adskillige gange kritiseret gymnasiet for at være for akademisk. Undervisningen indeholder for meget teori og er koblet for lidt til virkeligheden, mener han. Men en ny undersøgelse blandt mere end 4.000 elever, som DGS står bag, viser et andet billede. 

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.