Du er her
Repræsentantskabsmøde
|
19. dec 2016

”Eleverne betaler prisen”

Lærerne skal huske deres kerneopgave på trods af sektorens nedskæringer, lød det fra GL’s formand, Annette Nordstrøm Hansen, da hun aflagde sin mundtlige beretning på repræsentantskabsmødet.
Af: Carl Juul Nielsen, Johan Rasmussen, Malene Romme-Mølby og Morten Jest

Det er i sidste ende eleverne – og dermed også fremtiden – der står for skud, når nedskæringer rammer gymnasieskolerne og sætter lærerne under pres.

Det slog formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Annette Nordstrøm Hansen, fast i sin mundtlige beretning på foreningens repræsentantskabsmøde.

Hun frygter, at nedskæringerne vil forhindre lærerne i at holde fast i deres kerneopgave og eksempelvis hjælpe udsatte elever tilstrækkeligt.

 ”Vi får som lærere simpelthen ikke mulighed for at involvere os i eleverne – og måske taber vi elever,” sagde Annette Nordstrøm Hansen.

Hun udtrykte bekymring over, at den politiske debat har devalueret uddannelse til at være ”en udgift”. Selvom besparelserne på uddannelsesområdet måske ikke vil fremstå tydeligt med det samme, vil de ifølge GL’s formand på længere sigt få alvorlige konsekvenser.

Arbejdsbelastningen bliver hårdere, og det vil blandt andet udfordre lærernes kontakt med eleverne.

”Det bliver svært at levere god kvalitet, når man hver uge skal forholde sig til mellem 150 og 200 elever,” sagde Annette Nordstrøm Hansen.

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.

Annoncer