Nyhed

Elever kurerer smitsom sygdom

En smitsom virus er brudt ud. Gymnasieelever fra Sct. Knuds Gymnasium tager til universitetets laboratorier og prøver at danne et lægemiddel mod den.

12. december 2012 af Malene Romme-Mølby

”Tag lige sikkerhedsbrillerne på igen,” formaner gymnasielærer René Koksbang sine elever. Det sidste sæt nøgne øjne får briller på, og eleverne ligner til forveksling forskere i deres hvide kitler og med plastikhandsker. 
I dag er klasselokalerne på Sct. Knuds Gymnasium skiftet ud med rigtige forskningslaboratorier på Syddansk Universitet i Odense. Bioteknologiholdet fra 2.g deltager i universitetets projekt Fra idé til pille. 
Projektet er bygget op som en troværdig historie, der fortæller om en smitsom sygdom, som hurtigt er blevet udbredt. Derfor skal eleverne prøve at danne et lægemiddel mod den smitsomme sygdom. ”Dan en organisk syntese af potentielt antiviral lægemiddel mod HAB-virus” – som det hedder i fagsprog. 
”Eleverne ved godt, hvad en syntese er, men de har ikke prøvet at lave det før. Det er spændende,” siger René Koksbang, der underviser i bioteknologi, fysik og kemi. 
”På skolen har vi ikke mulighed for at fremstille en syntese med 25 elever,” fortæller han. 
Eleverne Frederikke Busch og Theresa Sophie Bode synes, at det er spændende at få lov til at arbejde i rigtige laboratorier. 
”Vi har jo begrænset laboratorietid på skolen, fordi vi er mange elever, og skolen ikke har så mange laboratorier,” siger Theresa Sophie Bode. 
”Her er der også nogle helt andre redskaber, der giver muligheder for flere spændende eksperimenter,” fortæller Frederikke Busch.

At få skemaerne til at passe 
Projektet Fra idé til pille er planlagt i samarbejde med gymnasiet, så det passer ind i det obligatoriske stof. I den sidste tid har René Koksbangs undervisning forberedt eleverne på at udføre forsøgene og kende den bagvedliggende teori. Vejledninger og sikkerhedsregler er blevet nærstuderet. Eleverne har ikke tidligere haft så meget kemi, fortæller René Koksbang. 
Samtidig har skemaerne for de to institutioner lige skullet gå op. De blandede klasser kan godt volde problemer, hvis man ønsker at tage ud i virkeligheden med et studieretningsfag. 
”Det er altid en udfordring, når man skal lave et projekt sammen med eksterne deltagere. Men det er umagen værd,” siger René Koksbang. 
I sidste uge kom tre farmaceutstuderende fra universitetet ud på skolen for at undervise eleverne. Med oplæg og filmklip virkede deres fortælling så oprigtig, at flere af eleverne var i tvivl, om der var tale om et virkelig scenarie, hvor en frygtelig smitsom sygdom spredte sig med høj has­tighed. Eller om det bare var fiktion.

Faglige rammer motiverer 
Det er også de farmaceutstuderende, der fører an i laboratoriet i dag. Gymnasieeleverne følger koncentreret med ved hver deres stinkskab, når de får nye instrukser. Kolber bliver fastspændt, stof vejet, væsker sprøjtet i og opvarmet. Det meste af tiden snakker eleverne kun sammen, når de drøfter opgaverne. Ellers er der helt stille i det sterile rum. Dyb koncentration.
”Hold sprøjten med ethylendiamin inde i stinkskabet. Det er giftigt og ætsende.” Den kvindelige studerende bryder tavsheden med sin bestemte tone. 
En dreng kigger overrasket op, lægger forsigtigt sprøjten fra sig og skifter med et forlegent smil hurtigt sine handsker. 
”Det giver et boost til undervisningen, at de kommer ud i de faglige rammer,” siger René Koksbang. 
Han forsøger at komme på universitetet hvert år med sine klasser, fordi han kan se, hvordan det motiverer og inspirerer eleverne. 
René Koksbang er dog ikke kun observatør i dag. Eleverne kalder ham indimellem hen, når fagsproget bliver for indviklet eller spørgsmålene for svære.

Indblik i universitetslivet 
Klassens anden lærer, Dorte Lybecker Bruun, er også rigtig glad for samarbejdet med universitetet. Hun underviser i bioteknologi, biologi og idræt. Der er efter hendes mening mange fordele ud over de faglige ved at flytte undervisningen ud på universitetet. Det er en god oplevelse for eleverne at være i et mere autentisk miljø, fortæller hun. 
”Det giver et indblik i, hvordan det er at gå på universitetet,” siger Dorte Lybecker Bruun. 
Hun regner med, at eleverne nu har et klarere billede af, hvordan livet er på universitetet, når de snart skal tage stilling til, hvad de vil læse videre. 
Det bekræfter Frederikke Busch og Theresa Sophie Bode samstemmende: 
”Det er godt at se, hvordan tingene foregår på universitetet, når man overvejer at studere derude.  Det har hjulpet meget til at få en god forståelse af stedet,” siger Theresa Sophie Bode. 
”Selvom jeg nok ikke vil læse til farmaceut, men medicin, så er det fint at opleve det. For det er jo lidt i samme retning,” siger Frederikke Busch.

Andre måder at undervise på 
Væskerne i kolberne rundt i stinkskabene begynder at ændre farve. To piger kigger intenst og længe på deres kolbe. Stadig ingen farveskift. De kigger undrende på hinanden. Den ene går efter hjælp, men den anden nærlæser vejledningen endnu en gang. 
”I må have gjort noget forkert,” lyder den kontante melding fra en af de studerende, der kommer dem til hjælp. 
Så begynder den anden pige at grine. Hun havde ikke fået sprøjtet noget væske ned i kolben. 
”De universitetsstuderende angriber emnerne på en anden måde,” siger René Koksbang. 
Dorte Lybecker Bruun tilføjer: 
”Eleverne kan bedre identificere sig med forskning, når det kommer fra nogle unge mennesker, der minder om dem selv,” påpeger Dorte Lybecker Bruun, der også selv bliver inspireret af at være tilbage på universitetet. 
En hel dag er gået i forskningens verden. Turen går snart tilbage til gymnasiet – og rapportskrivning. Men først skal eleverne vises rundt på resten af universitetet.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.