Du er her
Nyhed
|
02. maj 2013

Elever alene med sorg på ungdomsuddannelser

Sofie og Signe gik i sorggruppe på Greve Gymnasium

Foto: 
De fleste sorgramte unge oplever ikke ekstra støtte fra deres undervisere, viser ny undersøgelse.
Af: Malene Romme-Mølby

Unge, der mister et familiemedlem eller rammes af alvorlig sygdom, mens de går på en ungdomsuddannelse, oplever ikke meget støtte fra deres undervisere.
Kun otte procent af de unge oplevede, at en af deres lærere tog sig meget af dem.
Det viser en ny undersøgelse blandt børn og unge, der har oplevet alvorlig sygdom eller død på nærmeste hold. Undersøgelsen er lavet af Mandag Morgen i samarbejde med Egmont Fonden.

For lidt hjælp
15 procent af de adspurgte elever oplevede, at en af deres lærere var god til at tale med dem. 23 procent tilkendegiver, at de ville ønske, at lærerne havde spurgt mere.
Ifølge Preben Engelbrekt fra Børn, Unge & Sorg er der et stort uforløst potentiale i at styrke sorgberedskabet på ungdomsuddannelserne:
”Der sker alt for lidt på ungdomsuddannelserne på det her område. Vi kører lige nu et pilotprojekt ude på gymnasierne, hvor vi kommer ud i klasserne og taler med dem. Og vi holder fyraftensmøder, hvor vi forsøger at klæde studievejlederne bedre på i forhold til at kende normale sorgreaktioner fra kompliceret sorg.”

Snak blandt ligesindede
På Greve Gymnasium lader de ikke eleverne gå alene med sorgen. Som Gymnasieskolen tidligere har fortalt, har de en tabs- og krisegruppe for unge, der har mistet en forælder eller har alvorlig sygdom i den nærmeste familie.
Gruppen afholdes af organisationen Livet Tilbage i samarbejde med gymnasiets studievejledere. Deltagerne i gruppen mødes med psykoterapeuter og studievejlederen hver anden uge i fire måneder på skolen for at snakke og dele erfaringer.
Sofie har mistet sin mor, og Signe har mistet sin far. De to piger synes, at det hjælper dem meget at komme i gruppen. De var overraskede over, at der var fire ligesindede på skolen. Det er ikke det første, man fortæller, for det er svært at snakke om, siger Sofie, der kun har talt lidt med sine nærmeste veninder om tabet af sin mor.
”Ens venner har jo ikke prøvet at miste og forstår mig nok ikke helt. Men her er alle i samme situation. De kender til mange af følelserne, og hvad der er svært. Jeg bliver inspireret til, hvordan jeg kommer videre,” fortæller Sofie. 

Undersøgelsen viser, at Sofie ikke er alene med den følelse. Knap halvdelen af de adspurgte sidder med en følelse af, at deres venner ikke forstår, hvordan de har det. Næsten tre ud af ti oplever, at deres venner undgår at tale med dem om deres sorg.
”Folk bliver lidt skræmte, når de hører, at min mor er død. Så er de hurtige til at lukke emnet og sige, at det behøver vi ikke at tale om,” siger Sofie.

Taler ikke om det
Undersøgelsen fra Mandag Morgen viser, at de unge kan have behov for at tale om sorgen et andet sted end hjemme. 40 procent af de adspurgte skjuler deres sorg for deres forældre. Mere end to ud af tre taler aldrig eller sjældent med andre om, hvordan de har det.

Bøhmand foran huset
Sorg kan have mange konsekvenser for de unge. I undersøgelsen fortæller halvdelen af de adspurgte, at de har svært ved at koncentrere sig. Knap halvdelen siger, at de føler sig stressede, og en tredjedel har svært ved at følge med i skolen. 14 procent har overvejet at begå selvmord.
Signe og Sofie har oplevet, hvor uoverskueligt det kan være at stå op og komme i skole. Efterfølgende rammes de af dårlig samvittighed og flovhed over ikke at kunne tage sig sammen.
”Jeg havde svært ved at finde på, hvad jeg skulle skrive, når jeg havde været fraværende. Nogle gange skrev jeg som fraværsårsag, at der stod en bøhmand foran mit hus,” siger Signe.

Berøringsangst
Besvarelserne i undersøgelsen tyder dog på, at de adspurgte unge på ungdomsuddannelserne ikke selv forventer eller efterspørger mere støtte fra deres lærere. En tredjedel afviser, at deres lærere gerne måtte have spurgt mere til, hvordan de havde det. Samtidig har 26 procent generelt svaret ”ved ikke” til spørgsmål om støtte fra lærerne på ungdomsuddannelser. Det kunne tyde på, at de unge er uafklarede om, hvad de egentlig ønsker og forventer fra ungdomsuddannelserne i denne sammenhæng, skriver Mandag Morgen.
Sofie og Signe er dog ikke i tvivl om, at lærerne rigtig gerne må spørge hvordan de har det indimellem. Der er lidt berøringsangst, men det er faktisk rart at blive spurgt, siger Sofie.
”Nogle gange har man måske ikke lyst til at fortælle om det på det tidspunkt. Men læreren skal ikke blive stødt – vi vil gerne spørges,” siger Signe. 

Læs mere om pigernes og sorggruppens arbejde på Greve Gymnasium her.
 

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.

Annoncer