Nyhed

Eksperter: Gymnasiereform vil give karakterinflation

Når der om et år kommer adgangskrav til gymnasiet, vil karakterniveauet i grundskolen stige, lyder det fra eksperter. Men eleverne er ikke nødvendigvis blevet dygtigere.

18. maj 2017 af Tina Rasmussen
Da der kom adgangskrav til de videregående uddannelser, steg karaktererne i gymnasiet. Nu vil adgangskravet til gymnasiet skabe samme udvikling i grundskolen, mener eksperter.

Karaktererne i grundskolen vil stige, når adgangskravet til gymnasiet træder i kraft i august næste år. Det forudser flere eksperter.

”Der vil ske en kæmpe inflation i karaktererne i grundskolen. Det må vi forvente, når vi ser, hvad der er sket med karaktererne i gymnasiet,” siger professor på Københavns Universitet Katherine Richardson, der var formand for Karakterkommissionen, som udviklede 7-trinsskalaen.

Hun peger på to grunde til, at karaktergennemsnittet vil stige.

”Dels kan eleverne – især drengene – se, at karaktererne nu virkelig betyder noget, og nogle vil derfor blive mere motiverede for at gøre en indsats. Dels vil lærerne ændre adfærd. Ingen lærer ønsker at være ansvarlig for, at lille Niels ikke får lov til at komme i gymnasiet,” siger Katherine Richardson.

”Er man i tvivl, vil man hellere give en karakter, der er lidt højere end lavere.”

Ikke tre gange dygtigere
Også professor i uddannelsesstatistik Peter Allerup fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) forudser, at flere vil få højere karakterer.

”Der er ingen tvivl om, at der vil ske en inflation. Når man sætter spærrelinjer op, der er defineret i relation til karakterer, så bliver karaktererne udvandet. Det er den tendens, vi ser,” siger Peter Allerup.

De henviser begge til, at der skete en karakterinflation i gymnasiet op gennem 1970’erne og 1980’erne, da der blev indført adgangskrav til de videregående uddannelser.

I 1975 havde 11 procent af studenterne et karaktergennemsnit på 9 eller derover. I 1991 havde næsten 30 procent så højt et snit.

”Men det er ikke ensbetydende med, at studenterne i 1991 var tre gange dygtigere end studenterne i 1975,” siger Katherine Richardson, der kender den nuværende og gamle skala ud og ind og har stor viden om internationale karaktersystemer.

Ingen kvantitativ evidens
Karakterkravet til gymnasiet træder i kraft efter sommerferien i 2018. Her skal elever, der søger ind på gymnasiet, som udgangspunkt leve op til et karakterkrav på minimum 5 i grundskolen, mens der for hf gælder et minimumskrav på 4. Kravet er en del af den nye gymnasiereform.

Ifølge Undervisningsministeriet vil det nye karakterkrav til gymnasiet afskære 9 procent af de hidtidige elever fra at komme ind.

Tallet undrer Peter Allerup.

”Der er ingen kvantitativ evidens for den udmelding. Det er grebet ud af den blå luft,” siger han.

Brug af skala skal evalueres
Et af formålene med 7-trinsskalaen er at sikre en fordeling af karaktererne, som svarer nogenlunde til den internationale ECTS-skala. Det betyder for eksempel, at 10 procent af eleverne, som består eksamen, skal have 02, og 10 procent skal have 12, mens resten fordeles i midten.

Det er problematisk, hvis der over tid sker et skred, hvor elever eller studerende samlet set får højere og højere karakterer, påpeger Peter Allerup og Katherine Richardson.   

”Hvis forbedringen i karakterer ikke skyldes, at eleverne bliver dygtigere, men at man begynder at bruge karakterskalaen anderledes, så har man et problem,” siger Katherine Richardson.

Hun efterlyser, at man systematisk evaluerer brugen af karakterskalaen i hele uddannelsessystemet – fra grundskolen til de videregående uddannelser. Det var en af Karakterkommissionens anbefalinger, og med indførelsen af karakterkravet til gymnasiet er det blevet endnu vigtigere, mener hun.

”Vil man bruge et fast karakterkrav som adgangskrav, så skal man samtidig sikre, at der ikke sker en ændring i, hvordan man giver karakterer,” siger Katherine Richardson.

Kun et varemærke
Begge eksperter er generelt imod karakterkravet til gymnasiet.

Ifølge Peter Allerup er det uheldigt, at kampen om de gode karakterer nu allerede starter i 8. klasse.

”Den bevidsthed, der kommer omkring karaktererne, vil øges i forhold til i dag,” siger Peter Allerup.

Han så meget hellere, at man ved hjælp af samtaler og prøver i selve gymnasiet siede de uegnede fra.

”Der er en tyrkertro i de her år på, at man kan måle og veje sig frem til, hvad der skal ske med noget i fremtiden. Det er det, vi med et fint ord kalder den prædiktive validitet. Det har bare vist sig gang på gang, at det ikke holder,” siger Peter Allerup.

Katherine Richardson er enig. Hun påpeger, at karakterer kun til en vis grad siger noget om en elevs boglige evner, intelligens og potentiale.

”Karakterer er i bund og grund et varemærke. Hvor meget af pensum har den pågældende elev mestret? Når karakterer også bliver nøglen til at komme videre til næste trin i uddannelsessystemet, kommer der også en masse adfærdsmæssige ting ind, og det er uheldigt,” siger hun.

Minister afviser
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) mener ikke, at der er grund til bekymring. Hun ønsker ikke at lade sig interviewe om eksperternes udmelding, men skriver i en mail til gymnasieskolen.dk:

"Vi indfører adgangskrav af hensyn til gymnasiet og elevernes faglige niveau. Forventeligt vil det betyde, at flere elever vil strække sig efter de gode resultater. Det er ikke min forventning, at det vil føre til karakterinflation, men vi må følge effekterne af gymnasiereformen på folkeskolen - også på det område."

Kommentarer

tor, 18/05/2017 - 16:31
Allan Olsen
Lektor
Gladgym

På Grønland har man for lang tid siden i realiteten droppet karaktererne i folkeskolen mht optagelses krav til gymnasiet.

Alle får fine karakterer så man optages på Gym. 

Sådan vil det også gå i Danmark. Der er da ingen lærer der vil hindre et ungt menneske at gå i Gym.

Og på gymnasierne er karaktererne høje og dermed er det faglige niveau sunket til uhørte dybder.

Så nu venter vi alle spændte på, hvornår/hvor meget Universiteterne vil hyle op over de "elendige" elever der har adgang til Uni.

Bare vent og se

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.